Elsker, elsker ikke?

Anonym skriver:

Hej alle sammen
Min kæreste og jeg har været sammen i 2½ år, og vi har en dejlig datter sammen på 15 mdr. Da hun var 7 mdr, gik vi fra hinanden, men fandt ud af det igen og blev sammen. Sagen er den at jeg ikke rigtig kan finde ud af om jeg vil det her forhold mere, jeg mangler ligesom en gnist?
Vi kysser ikke godnat eller farvel mere. vi dyrker sex hver 14. dag.
Vi skændes ikke rigtigt. Jeg er ikke spor i tvivl om at min kæreste elsker mig overalt på jorden og vil det her forhold af hele hans hjerte.
Men, jeg mangler bare de der sommerfugle i mave.
Jeg kan finde på at skrive med gamle flammer, bare for at få lidt spænding i mit liv? Når jeg tænker på at jeg vil gå fra ham, er der bare en stemme i mit hoved der siger NEJ! Jeg ved ikke om det er fordi at det bare er nemmest sådan her? Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.
Hvad skal jeg gøre? hvordan lyder det i jeres ører?

Kære ven.

Det du skal gøre er, at spørge dig selv:

-Er dette hvad jeg vil? Kan jeg se mig selv vågne op ved siden af ham om 25 år?

Og så tag et grundigt kik på ham inden du svarer.
Får du ondt i maven ved tanken om at han ikke er et del af dit liv om 25 år, jamen så er der ingen tvivl om, at det er ham du vil.
Men...hvis du tænker..nej vor herrebevares, ved tanken om at skulle vågne op ved siden af ham, de næste 25 år..jamen så er der jo ingen tvivl om, at det er den forkerte du er sammen med.

Og hvis du har det sådan, som det sidste, så synes jeg helt ærligt, at du skal se at komme videre, for det andet...det er spild af dit og hans liv.
Husk på..det er kun så kort.

Kærligst
Sussie

UPDATE!!
Vi har fået snakket, men kom ikke rigtig frem til noget.
Jeg har tænkt mig at spørge ham om han vil med til at holde en pause fra hinanden et stykke tid- men hvordan gør man lige det, når man bor sammen?

Jeg er virkelig glad dog jeg ikke er den eneste der har det sådan Her er vi nærmest 2 venner som bor sammen. Syntes dog han er begyndt at nusse lidt mere end før, måske han kan mærke jeg er ved at ændre mig. Ved godt det meste måske er min skyld det er ved at gå helt galt. Tænker bare om det virkelig er det man vil. Vi har et dejligt hus osv men er det nok? Jeg er kun 31 år har en dreng på 4. Vi har været sammen i 11 år, dog afbrudt af han fandt sammen med en eks. Vi holder pt en pause fra fertilitetsbehandling da vi har valgt en donor til barn 2 men det er bare ikke sådan jeg vil ha et barn. Vi gør det fordi han har muskelsvind og gigt. Er det tryghed eller kærlighed? Savner en som ikke er hæmmet men har aldrig haft en kæreste før ham så ved ikke hvordan det ellers kan være. Vi er et super team.Kan ikke se mig selv uden ham og dog alligevel, ved ikke hvad der er på den anden side. Han er ikke en jaloux type da han jo har begrænsninger så han lader mig gøre det jeg gerne vil selv. Men er det nok til at blive hvor man ikke føler den store kærlighed mere? Eller er det bare sådan efter så mange år?Ja undskyld jeg blander mig i din tråd, kunne bare føle med dig og ville så lige af med mine tanker.

Jeg synes du skal tage en snak med ham hvor du fortæller hvordan du har det.
Måske trænger i også til at savne hinanden??

Anonym skriver:

Ikke rigtig, jeg tør ikke For han syntes jo at det kører godt

Måske skulle du virkelig bare tage skeen i den anden hånd og "halllo du! Det er meget muligt du feder dig som hr. og fru Danmark, men nu har du tilfældigvis valgt mig og sådan er sgutte! -Så i morgen skal vi....." 

Find på et eller andet og barnet passet. Og lad være med at anklage ham for at være kedelig og gør ham nu heller ikke nervøs for at du skal smutte. Men hvis du siger ovenstående med et smil og lidt friskt, så er jeg sikker på at han for det første fatter budskabet og for det andet reagerer positivt på det! Positivt skal virkelig være dit nøgleord, for mænd (og alle andre) gider ikke handle på baggrund af "Jeg er ikke tilfreds med vores liv... du er også kedelig... hvor blev min ungdom af, bla bla blaaaaaaa".

 

 

-Og NÅR i så har haft en fed aften/weekend sammen med det du kunne tænke dig, så husk at mine ham om hvor GLAD du er for jeres forhold "Tænk sig at hr. og fru danmark har det så sjovt og dejligt sammen!?! "

Håber at det giver mening... Herhjemme har jeg været igennem lidt af det samme men det er overstået nu og vi har det skønt. Han skal bare ruskes i en gang imellem

Fleur07 skriver:

Jeg er virkelig glad dog jeg ikke er den eneste der har det sådan Her er vi nærmest 2 venner som bor sammen. Syntes dog han er begyndt at nusse lidt mere end før, måske han kan mærke jeg er ved at ændre mig. Ved godt det meste måske er min skyld det er ved at gå helt galt. Tænker bare om det virkelig er det man vil. Vi har et dejligt hus osv men er det nok? Jeg er kun 31 år har en dreng på 4. Vi har været sammen i 11 år, dog afbrudt af han fandt sammen med en eks. Vi holder pt en pause fra fertilitetsbehandling da vi har valgt en donor til barn 2 men det er bare ikke sådan jeg vil ha et barn. Vi gør det fordi han har muskelsvind og gigt. Er det tryghed eller kærlighed? Savner en som ikke er hæmmet men har aldrig haft en kæreste før ham så ved ikke hvordan det ellers kan være. Vi er et super team.Kan ikke se mig selv uden ham og dog alligevel, ved ikke hvad der er på den anden side. Han er ikke en jaloux type da han jo har begrænsninger så han lader mig gøre det jeg gerne vil selv. Men er det nok til at blive hvor man ikke føler den store kærlighed mere? Eller er det bare sådan efter så mange år?Ja undskyld jeg blander mig i din tråd, kunne bare føle med dig og ville så lige af med mine tanker.

Det er helt iorden
Måske du også skulle fortælle ham hvordan du har det

Preghiera skriver:

Måske skulle du virkelig bare tage skeen i den anden hånd og "halllo du! Det er meget muligt du feder dig som hr. og fru Danmark, men nu har du tilfældigvis valgt mig og sådan er sgutte! -Så i morgen skal vi....." 

Find på et eller andet og barnet passet. Og lad være med at anklage ham for at være kedelig og gør ham nu heller ikke nervøs for at du skal smutte. Men hvis du siger ovenstående med et smil og lidt friskt, så er jeg sikker på at han for det første fatter budskabet og for det andet reagerer positivt på det! Positivt skal virkelig være dit nøgleord, for mænd (og alle andre) gider ikke handle på baggrund af "Jeg er ikke tilfreds med vores liv... du er også kedelig... hvor blev min ungdom af, bla bla blaaaaaaa".

 

 

-Og NÅR i så har haft en fed aften/weekend sammen med det du kunne tænke dig, så husk at mine ham om hvor GLAD du er for jeres forhold "Tænk sig at hr. og fru danmark har det så sjovt og dejligt sammen!?! "

Håber at det giver mening... Herhjemme har jeg været igennem lidt af det samme men det er overstået nu og vi har det skønt. Han skal bare ruskes i en gang imellem

Tak for dit svar
Vi har fået snakket og har valdt at give det en sidste chance, og dur det ikke, jamen så dur det ikke.
Vi har skrevet en liste over alle de ting som vi kan gøre sammen som en famile og som kærestepar, og vi vil bedst mulig prøve at overholde den liste

Anonym skriver:

Tro mig, jeg prøver og prøver, men han gider ikke

Sig til ham at hvis ikke i gør det ved du ikke hvordan de ender for du er ved at miste gnisten... Vær ærlig... Det hjalp her hjemme for nogle år siden... Vi tog på et romantisk ophold og nød hinanden på en ny måde... Nu er det kysse farvel hver dag, hver aften... Ja hele tiden og mums noget lækkert sex vi har i forhold til dengang... Kan anbefale det!!!