Føler det nærmest er psykisk terror :/

kender godt den følelse med man tager alt fra ham det føler jeg os jeg har gjort med min forlovede,, altså vores venner kalder os tit kedelige fordi vi siger nej til at komme til fest hver weekend eller i byen da vi ikke føler vi har penge til det men hvis vi endelig tager afsted tager vi tit hjem ved en 2 3 tiden. fordi vi os gerne vil have noget ud af dagen.. 

men nu har vi bare valgt at lade dem være lidt så vi har faktisk ikke rigtig nogle venner sådan rigtig.. men vi kunne jo så os godt tænke os vennepar os.. 

men prøv og snak med din om det som jeg gjorde for jeg sagde jo til ham at jeg følte jeg havde taget alt fra ham hvor han så har sagt nej.. jeg trænger os selv til en pause fra dem

Det er typisk mænds venner at give kvinden skylden .. 

- tror desværre at mange mænd er så svage at de ikke selv kan sige fra og så virker det som om det er kvinden der har bukserne på når hun siger sin mening og holdning. 

Jesus christ... sådan nogle snotunger!

Du skal sgu ikke finde dig i at de behandler dig på den måde!

Hvor gamle er de? De burde da måske begynde at tage sig lidt sammen, få sig et liv og så blande sig fuldstændig ude af dit og din kærestes liv.

Jeg var blevet SÅ gal!!!!

Jeg har oplevet det én gang.... Jeg var gravid og min mand ville gerne et smut i byen og ville gerne have mig med. Vi boede et stykke fra byen, der gik kun tog og det sidste kørte til midnat... jeg havde ikke kørekort dengang. Da klokken nærmede sig midnat sagde jeg til min mand at vi skulle til at hjem, han blev lidt småsur, havde fået lidt for meget at drikke...
Så kommer en af hans bekendte hen til mig og siger et eller andet med at jeg da skal lade være med at styre hans liv og lade ham feste... Jeg kiggede bare på ham og gik! Jeg blev SÅ gal!

Så hvis det er noget du oplever ofte kan jeg dælme godt forstå hvis du er sur og bliver ked...

Giv dem fingeren næste gang!

TbCp skriver:

Jesus christ... sådan nogle snotunger!

Du skal sgu ikke finde dig i at de behandler dig på den måde!

Hvor gamle er de? De burde da måske begynde at tage sig lidt sammen, få sig et liv og så blande sig fuldstændig ude af dit og din kærestes liv.

Jeg var blevet SÅ gal!!!!

Jeg har oplevet det én gang.... Jeg var gravid og min mand ville gerne et smut i byen og ville gerne have mig med. Vi boede et stykke fra byen, der gik kun tog og det sidste kørte til midnat... jeg havde ikke kørekort dengang. Da klokken nærmede sig midnat sagde jeg til min mand at vi skulle til at hjem, han blev lidt småsur, havde fået lidt for meget at drikke...
Så kommer en af hans bekendte hen til mig og siger et eller andet med at jeg da skal lade være med at styre hans liv og lade ham feste... Jeg kiggede bare på ham og gik! Jeg blev SÅ gal!

Så hvis det er noget du oplever ofte kan jeg dælme godt forstå hvis du er sur og bliver ked...

Giv dem fingeren næste gang!

 Med fingeren!

Hvad skete der efter at du gik??... Blev lige lidt nysgerrig.... Har saftsuseme også haft en kæmpe diskusion med min om det.....

Mettefpigen skriver:

 Med fingeren!

Hvad skete der efter at du gik??... Blev lige lidt nysgerrig.... Har saftsuseme også haft en kæmpe diskusion med min om det.....

Min mand gik med (dog ikke helt uden protest) og vi tog hjem

Dog valgte jeg resten af graviditeten overhovedet ikke at deltage i nogen festivitas af nogen art! Det var min lille protest

TbCp skriver:

Min mand gik med (dog ikke helt uden protest) og vi tog hjem

Dog valgte jeg resten af graviditeten overhovedet ikke at deltage i nogen festivitas af nogen art! Det var min lille protest

Ajj.... Hvor irreterende... Jeg havde et problem med min.. Han arbejder natarbejde på Casino så når de tager ud så er det kl 4 om morgenen... Og det fik/får han også lov til.. Hihi.. Men så havde han på et tidspunkt ikk været ude i lang tid og jeg spurgte om der ikk skete noget dernede..?? Så siger han jo men at han vidste at han ikk måtte tage ud så han havde sagt nej til dem.. Så sagde jeg hvorfor?? Jeg var da ikk blevet spurgt om det var okay eller at han tog ud.... Så det viste sig at han havde skrevet nogle få gange og hvor vi selvfølgelig havde aftaler dagen efter så jeg sagde nej... Men udover de få gange havde han sagt nej til dem og sagt at det var mig der havde sagt at han ikk måtte...

Ajj hvor blev jeg gal!!!

altså hvis en af min mands venner svinede mig til, så ville eg ikk engang vide hvad der skete for det accepterer han bare slet ikk. Jeg er hans kone, hans soulmate, konen til hans børn, hans kærlighed, hans støtte og hans elskede og han kunne aldrig drømme om at læne sig tilbage og lade stå til hvis der skete sådanne ting.
Undskyld men burde han ikk få nogle balls og give dem en lille opsang. Det skal da ikk være dit problem at de har pisse ondt i røven over at din kæreste har dig og de ikk har en fis...!

Vennekredsen er imellem 22-25 år...

Jeg har aldrig mødt sådan en vennekreds med drenge, som er værre end piger, for det er de nemlig. De sladrer og jeg ved ikke hvad!

I går prøvede jeg at snakke med ham, men kunne simpelthen ikke få det ud af min mund. Vil prøve igen idag.

Min kæreste ved godt selv, at han er en tøs..men han gør heller ikke noget ved det..

Altså jeg vil jo ikke have, at han skal blive sådan en bad boy men sige fra må han da gerne....

langt om længe en lille update...

Jeg tog snakken med ham i går...Langt om længe!!!...

Jeg havde nemlig fået nok af flere ting..

Fortalte ham, at jeg følte, at jeg havde taget hans venner fra ham, at jeg var træt af de svinede mig til, og at han ikke gjorde noget...

Men faktisk er det lidt min skyld, at han ikke gør noget.. (har ikke tænkt over det)...

Det meste sker jo på FB, og min kæreste bruger aldrig fb...og det er ikke altid, jeg fortæller ham, at det sker... derfor er det ligesom ret svært for ham at sige noget....Tænk, at jeg havde taget det som en selvfølge, at han vidste det...Dumme mig..

Vi fik også snakket om, at han ikke rigtig er sammen med sine venner, selvom jeg kommer med forslag, eller prøver at skubbe ham lidt..

Han fortalte så, at han har svært ved at forlade mig, fordi jeg tit har det skidt psykisk eller får det..Udover det har han alt for dårlig samvittighed over, at mine venner er så langt væk fra mig, fordi jeg er flyttet ned til ham.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan overbevise ham om, at han altså sagtens kan være sammen med dem uden dårlig samvittighed!!

Det eneste jeg sagde, jeg ikke ville have det godt med, var hvis der var druk hver week, for det har vi virkelig ikke råd til - og jeg er også bange for at han gør noget dumt - Jeg ved også godt, jeg skal lære at stole på ham, for han skal selvf. have lov til at komme i byen....

Men det er godt nok en lang proces for mig - at lære at stole 100 procent på ham...Ikke fordi jeg tror, at han VIL gøre noget.. men er blevet svigtet SÅ mange gange....