Miss T skriver:
Jeg har oplevet det sådan, at da jeg mødte min kæreste/ som i dag er min mand, da boede jeg i Århus og han i Kbh. Jeg valgte at flytte herover, dvs fra alle mine egne venner og familie - jeg var 29.
alle hans venner var vant til, at de altid sad hos min mand og åd, drak og så film, og de kunne komme uden at ringe først.
Da jeg flyttede over gad jeg ikke have dem på besøg hver uge, vi boede i en to værelses lejlighed som altid bumbede totalt efter deres besøg, og jeg stod med oprydningen selv. Og nogle af dem var sku noget overfladisk og kunne også finde på at sige nogle uheldige ting!
Til sidst, gad jeg faktisk slet ikke at være sammen med hans kammerater fordi, at jeg hellere ikke gad at høre på deres brokkeri konstant. Min mand har aldrig været typen der har rendt i byen konstant og de blev hele tiden skide sure når han ikke gad. Så til sidst fik jeg nok.! Så de sidste 2 år - har vi reelt set ikke haft noget kontakt med dem - det er/var en stor klike. Vi har så også fået børn i mellemtiden og har måske hellere ikke haft det store overskud. Man i og med, at min mand arbejdede som assurandør kørte rundt til privatkunder morgen til aften, så var der jo en grund til at vi ikke kunne være med altid. De kunne finde på at skrive en dag før om vi skulle ud og spise eller i biffen og til sidst troede de også bare, at det var mig der lukkede af og sådan blev det så også til sidst!
Der er så gået 2 år nu og de har alle fået kærester og er blevet "voksne", nogle af dem, så nu er vi lige så stille begyndt at snakke med nogle af dem igen. Det andet der gider jeg slet ikke.
Så mit råd til dig, tjaa - sig at du ikke gider at finde dig i deres crap. Jeg loggede dem alle af min profil fra facebook og så var det bare sådan sågar min tlf røg de ud af.!
Det kan være, at i skal lægge dem lidt på is og så bare være "jer selv" et stykke tid, så de kan fatte at i ikke gider at finde jer i deres bemærkninger!
det lyder hårdt..
var din kæreste med på den med at "fryse" dem lidt?
Min kæreste savner sine venner MEGET. men alligevel tager han ikke intiativ til at være sammen med dem... (Måske inderst inde gider han ikke?)
Problemet er lidt, at nogle af dem også er/var mine venner.. Jeg har kendt mange af dem i mange år, men de siger mig heller ikke mig meget mere.
Jeg synes, det er OK at de vil drikke osv. min kæreste må også gerne, bare det ikke er hver weekend. Men det er også svært at sidde alene hjemme, for jeg frygter, at de får ham til at gøre noget dumt. Jeg ved nogle af dem kan finde på at ryge joints osv. Det vil jeg bare ikke have, min kæreste gør. Han siger, at han ikke kunne finde på det, men gruppepres kan altså gøre meget!
Jeg har tænkt på det med at slette dem fra min facebook, men tænker, at det gør problemet værre? Hvordan tog hans venner det?
Heldigvis er det ene vennepar faldet ned ligesom os, og de skal også have et barn, så dem har vi tit kontakt med.. Det er meget rart, og de har været lige så "onde" mod hende pigen også.
Men hun har bedre ved at sige fra end jeg tror jeg. For nu ved de, at de ikke skal sige noget til hende.
Min psyke kan ikke holde til, at de er onde mod mig så tit. Men det gør også ondt at se, at min kæreste savner dem, men alligevel ikke være sammen med dem..
