VIL kaldes mor :)

ladydan1 skriver:

det er en helt normal periode og herhjemme blev den yderligere forstærket af at min bonussøn naturligvis kalder mig ved navn.

JEg fortalte min søn at ALLE kunne kalde mig ved mit navn men det kun var ganske få personer der kunne kalde mig mor..nemlig kun dem der havde ligget i min mave.

Det var derfor noget særligt at HAN kunne kalde mig mor og for mig var det noget særligt at han kalder mig mor..for mor er ikke bare et navn men noget man ER.

Siden da har han kaldt mig mor :-)

Sisse

Hvor sødt, enkelt og oprigtigt beskrevet 

Chalala85 skriver:

Min søn gjorde det også i den alder.. det er fordi han finder ud af du har et navn ligesom ham selv. Det går over, det er kun en periode. Jeg satte mig med ham og lærte ham at alle havde et navn, Morfar, mormor, onkel osv. Så fik han navne på alle og det var super for ham

Men jeg kender følelsen, VIL kaldes mor hehe

 Godt du tog dig tiden til det og stille og roligt fortalte at han ikke var forkert på den, ved at gøre som du gjorde, bare fordi han ikke kaldte dig mor i en periode.

Fru Petersen - Mor til Elias skriver:

 Godt du tog dig tiden til det og stille og roligt fortalte at han ikke var forkert på den, ved at gøre som du gjorde, bare fordi han ikke kaldte dig mor i en periode.

præcis, håber det går over snart

RGN skriver:

Jeg synes det vil være synd ikke at svare ham på en henvendelse fordi han bruger dit navn. Det er jo dit navn. Og at blive ignoreret er en hård straf og ikke særlig godt for hans selvfølelse.

Selvom mor lyder mere hyggeligt gør han jo ikke noget forkert og mor skal nok komme tilbage.

Nu kan min datter jo ikke snakke endnu :b

Men jeg ved at jeg gjorde det en overgang med min far .. Og han hadede det ! :p Men det gik over igen .. De gjorde ikke noget ved det .. Tror det er en fase som riiigtig mange børn går igennem

Igen, tak for alle jeres svar... Jeg sætter virkelig pris på dem!

Og kan nu se, at det er helt normalt. Det vidste jeg vel egentlig godt, men rart at få det bekræftet

De situationer hvor det er mest træls, er hvis vi er ude og han kalder mig ved navn. Så tænker jeg, åhh nej, nu tror folk rundt omkring, at jeg er hans barnepige eller noget... Og det vil jeg ikke have, så der irettesætter jeg ham altid, men mest for at folk så kan høre, at jeg altså er knægtens mor! 

Men tager helt sikkert lettere på det nu efter jeres svar, så det har været en stor hjælp! Tak 

Det meget normalt de kommer igennem en periode hvor de kalder en ved navn, det skal nok gå over igen

kender det så udemærket fra min dreng på 3½ år, det er 50/50 om jeg hedder mor eller Henriette, han kan så samtidig ikke udtale Henriette så jeg hedder mor eller Hæniette