VIL kaldes mor :)

Jamen han har da bare fundet ud af hvad du hedder. Min kalder konsekvent sin far for John (don) og jeg hedder skat, mor og wagge (rikke)... Skidt da med at han ik kalder dig mor... det skal nok komme

Camulla skriver:

Min dreng er snart 3 år og er nu begyndt kun at kalde mig Camilla i stedet for mor. Og det irriterer mig faktisk... 

Jeg har sagt til ham at han skal kalde mor og at jeg ikke vil svare ham når han siger Camilla i stedet for mor. Han griner bare og siger: "Jeg vil ikke kalde dig mor mere, jeg har kaldt dig mor!"

Andre der kender til dette og som bliver irriteret over det? Det går vel væk igen?

Hans far kalder han far, kun meget sjældent ved navn, kun lige hvis han ikke reagerer på "far".

Han gør det for at drille..ingen tvivl om det.
hvis du ignorerer det, så er der intet sjov ved det.

Bare lad som ingen ting..det forsvinder såmænd igen.

Kærligst
Sussie

Tak for alle jeres svar. I har ret - det er ikke sådan at tage på veje af... 

Jeg synes det synd, hvis han SKAL kalde dig noget, som du slet ikke hedder... Det er noget du er.

Mine unger kalder mig det de har lyst til. Nogen gange mor, andre gange mammi, mit navn eller kælenavne...

Jeg kalder dem jo heller ikke for søn/sønner eller barn!

Men benytter sjældent deres navner herhjemme, men kælenavne

Måske han synes det er lidt sjovt når du "irettesætter" ham og siger du ikke ved kaldes ved navn men mor.. måske han så netop gør det.. hvis du bare lader som ingenting så er det jo ikke sjovt for ham, tænke jeg..
Og som en anden skriver så måske at i hele tiden selv siger mor og far om dig/din mand.. Og at din mand også gør det.. mon ikke det så kommer af sig selv igen.. 
Men kan godt forstå du gerne vil kaldes mor.. jeg synes selv det lyder total mærkeligt når børn kalder deres forældre ved navn.. virker på mig så upersonligt.. Min kæreste kalder også sine forældre ved navn og ikke far/mor.. jeg har sagt at jeg vil have vores datter siger mor/far.. Nu er hun kun snart 5 måneder.. men altså jeg kalder også min kæreste for far eller farmand når jeg siger noget til hende om ham.. Synes det er meget hyggeligere end at bare hedder ens navn..

Jeg kender det kun alt for godt.

Vores datter på snart 6 startede med at kalde sin far ved hans navn - Esben, der har hun vel været omkring de 4, og for et år siden "gik det ud over mig", så nu kalder hun os begge for fornavne. Jeg har spurgt hvorfor, og svaret er jamen det hedder i jo.

Men se på det gode, når den lille skaber sig om man er ude og de kalder en ved fornavn, så mistænker tilskuerene ikke en for at være deres forældre

Jeg ville også blive ked af, hvis min 3 årige kaldte mig Stefanie, så jeg forstår dig godt.... Jeg tror nu det går over igen. Bare ignorer ham og bli' ved med at hentyde til dig selv som mor - fx. mor hjælper dig lige om lidt skat osv..... Han kan jo mærke at du bliver ked af det/irriteret og det skaber jo "sjov" opmærksomhed, så jeg tror det er dér den ligger 

Jeg syntes det er mærkbart  at så mange tyr til at ville ignorere deres børn bare fordi de kalder jer ved jeres navn, det er på det nærmeste usmageligt at et barn skal straffes ved at blive ignoreret fordi I ikke bliver kaldt ved jeres status - det er helt sikkert en  herfra.

Camulla skriver:

Min dreng er snart 3 år og er nu begyndt kun at kalde mig Camilla i stedet for mor. Og det irriterer mig faktisk... 

Jeg har sagt til ham at han skal kalde mor og at jeg ikke vil svare ham når han siger Camilla i stedet for mor. Han griner bare og siger: "Jeg vil ikke kalde dig mor mere, jeg har kaldt dig mor!"

Andre der kender til dette og som bliver irriteret over det? Det går vel væk igen?

Hans far kalder han far, kun meget sjældent ved navn, kun lige hvis han ikke reagerer på "far".

Min søn gjorde det også i den alder.. det er fordi han finder ud af du har et navn ligesom ham selv. Det går over, det er kun en periode. Jeg satte mig med ham og lærte ham at alle havde et navn, Morfar, mormor, onkel osv. Så fik han navne på alle og det var super for ham

Men jeg kender følelsen, VIL kaldes mor hehe

det er en helt normal periode og herhjemme blev den yderligere forstærket af at min bonussøn naturligvis kalder mig ved navn.

JEg fortalte min søn at ALLE kunne kalde mig ved mit navn men det kun var ganske få personer der kunne kalde mig mor..nemlig kun dem der havde ligget i min mave.

Det var derfor noget særligt at HAN kunne kalde mig mor og for mig var det noget særligt at han kalder mig mor..for mor er ikke bare et navn men noget man ER.

Siden da har han kaldt mig mor :-)

Sisse