Har det så skidt med mig selv....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

26. juni 2011

Thalia

Sikke da en træls oplevelse...

Jeg er 100% enig med dig i at man ikke får fredagsslik når man ikke spiser aftensmad, men herhjemme er der en helt klar regel om at man ikke sendes sulten i seng.

Sebastian er lige blevet 4 år gammel, og han spiser nærmest intet for tiden. Hans madpakker er ofte kun halvt spist når han kommer hjem fra børnehave, og han skal VIRKELIGT nødes ved aftensmaden.

Det er voldsomt frustrerende, men jeg er 100% sikker på at det ganske enkelt er en fase han går igennem. I den alder er deres smagsløg stadig super følsomme, og det er faktisk ikke usansynligt at mad som de altid har kunne lide, pludseligt smager trælst eller stærkt.

Vi har valgt at lave den regel, at når der er mad på bordet, så kommer alle og sætter sig og spiser. Min opgave er at sørge for at der er et godt sundt udvalg af mad på bordet som på en eller anden måde rammer alles almindelige smag. Man bliver ikke presset til at spise noget, og det er ok at man nogle dage kun vil spise kartofler og at man andre dage kun vil have kød med sauce. Det vigtige er at vi fastholder rammen omkring måltidet.

Fordi der bare er nogle dage hvor det godt kan være svært med koncentrationen til aftensmaden, har vi indført aftenskaffe lige før sengetid. Aftenskaffe er altid et eller andet vildt kedeligt men sundt og mættende, eksempelvis en portion havregryn, en skive rygbrød eller et stykke knækbrød. 

Tanken er lidt at jeg ikke vil stå og lave ekstra mad ved hovedmåltidet, men jeg vil godt acceptere at når mine unger er små og trætte så er der bare dage hvor man ikke kan spise aftensmad - og at det ikke skal betyde at man skal gå sulten i seng. For mig er det vigtigste nemlig at mine børn er mætte og at selv spisesituationen aldrig bliver noget ubehageligt for barnet.

Nu kan det selvfølgelig ikke knyttes direkte til din situation med slikket, men måske aftenskaffe kunne tage lidt af presset fra jeres spisesituation derhjemme?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.