MariaJ skriver:
Jeg forstår dig godt, og kan genkende en masse af det de andre skriver, men vil alligevel give dig nogle lidt anderledes råd end bare at trække stikket ud.
Du er godt i gang og du har et job på hånden, så der er ingen anden grund til at udsætte specialet end at du lige nu er ramt af skriveblokering. Det sker for mange, når man sidder med så stor en opgave som et speciale er, og især hvis man har høje forventninger til sig selv.
Rådene her har hjulpet mig, og mange andre med at gøre skriveprocessen mere overskuelig og mindre angstprovokerende:
Bestem dig for at du skal skrive x antal timer pr dag. Det behøver ikke at være mange. Det er meget bedre at arbejde en time fire dage om ugen end at bruge 10 timer om ugen på at tænke på, hvor uoverskueligt det hele er.
Køb et minutur, og sæt det på et overskueligt antal minutter (10, 15, 20 minutter eller noget i den dur). Man kan holde ud at gøre næsten hvad som helst i ti minutter, og når uret ringer får du lov til at holde lidt fri. Det lyder af ingenting, men tit er 10-15 minutters koncentreret indsats nok til at komme i gang. I de 10 minutter SKAL du skrive noget. Det kan godt være stikord eller en tekst hvor du forklarer for dig selv, hvad dette afsnit handler om, men det hjælper at få tekst ned på papiret. Et blankt ark er jo næsten nok til at starte en skriveblokering af sig selv.
Lav en super detaljeret to do liste/disposition over et af de næste afsnit du skal i gang med. Grunden til at man går i stå er tit at man ikke helt ved, hvad det egentlig er man skal gøre som det næste. To do listen skal ikke hedde "pkt. 1) skrive metodeafsnit, pkt 2) lave indledning", men nærmere "pkt 1: finde artikel xx, pkt. 2, finde figur xx, pkt. 3 skrive en kort forklaring af princip x, forklar teori y" osv. Opgaverne er skal være så udspecificerede som muligt. Det tager længere tid at lave listen, men det er meget nemmere at forholde sig til nogle helt konkrete opgaver end "skriv 10 sider om emne x".
Slut altid dagens arbejde, når du er i gang med noget, hvor du godt ved hvordan det skal fortsætte. Det er ikke motiverende, når dagens første opgave er "kom op af det hul jeg kørte fast i i går".
Lær dig selv at tænke på specialet som et arbejde under udvikling. Den tekst du sidder og skriver på hver dag er ikke den endelige version, det er et førsteudkast. Teksten skal bearbejdes mange gange før den klar. Det er normalt, og det er sådan det skal være. Du skulle bare se hvor mange kommentarer din vejleders tekster får fra vedkommendes kolleger, når de er blevet læst igennem første gang. Hvis du har en vejleder, der er venlig og forstående vil han eller hun måske ovenikøbet vise dig et eksempel. Det kan lige tage toppen af præstationsangsten.
Tænk på at et godt speciale er et færdigt speciale. Selvom du gerne vil have topkarakter (og det kan jeg godt forstå - det får du måske også), så kommer du altså længere med et færdigt speciale med middelkarakter end et fantastisk speciale, der kun findes inde i dit hoved.
og god fornøjelse
fra Maria (der vejleder specialer som en del af mit job, og i øvrigt har skrevet både et speciale og en phd og overlevet ca fem millioner små og store skriveblokeringer).
Jeg sidder med en opgave hvor de råd kommer som fod i hose, jeg har aldrig prøvet den og selvom min opgave er knap så omfattende, kun 8 sider så føles det lige så uoverskueligt som TS føler det. Jeg går til gengæld ikke efter karaktererne udover bare at bestå og få den overstået - men får ondt i maven når jeg sidder med word foran mig og går helt i stå uden at få skrevet NOGET som helst.. skal afl. d. 22. så dine råd vil jeg som det første prøve at bruge imorgen. Må da virke for en specialiseringsrapport også såvel som et speciale er glad for jeg læste med! Er pludselig fyldt op med ny energi efter en dag med hjertebanken og ondt i maven..! 
