Skriver speciale og er ved at gå helt ned :(

For tiden sidder jeg og skriver speciale, som skal afleveres her den 1. august. Jeg har en datter på lidt over et år og har været på barsel inden specialesemesteret. Og nu er jeg så vendt tilbage til studiet for at aflevere specialet så jeg kan blive færdiguddannet.

Da jeg skulle til at på barselsorlov, valgte vi at flytte til en anden by, da min kæreste lå og pendlede 3 timer om dagen for at komme på arbejde. Dengang tænkte jeg på ingen måde, at det ville være et problem for mig at skrive specialet hjemmefra og kun komme på uni til vejledermøder, men som det er lige nu, fungerer det bare slet ikke.

2 dage i ugen er jeg på arbejde (hvor jeg så pendler 2,5 time om dagen) og den virksomhed, jeg arbejder på, er også den virksomhed, jeg skriver speciale i samarbejde med. Det er i og for sig rigtig fint, men det giver mig bare en masse ekstra arbejde i forhold til specialet. De har tilbudt mig et job, når jeg er færdiguddannet, så bliver jo også nødt til at løse opgaven ordentligt!

Men selve speciale skriveriet går simpelthen så dårligt. Jeg har lige nu omkring 20 sider (skal gerne op på 80) og jeg er bare kørt FAST!!

Jeg (og andre) har ret høje forventninger til mig selv og jeg plejer også at få topkarakterer. Så en del af det handler også om præstationsangst. Jeg er simpelthen så bange for at få en dårlig karakter

Min kæreste og min mor bliver ved med at sige til mig, at jeg bare skal glemme tankerne om karakterniveauet og skrive i stedet for - og hvis jeg hører det en gang til hopper jeg ud fra en bro eller et eller andet... For hvordan skal jeg BARE glemme det. Hver gang jeg sætter mig foran computeren får jeg det fysisk dårligt. Har flere gange kastet op. Samtidig får jeg hjertebanken og tankerne kører bare rundt.

Jeg ved simpelthen ikke længere hvad jeg skal gøre. Jeg vil SÅ gerne være færdig med specialet så jeg kan komme i gang med det job der venter og som bare er pisse spændende!! Men pga min præstationsangst og min frygt for ikke at nå det, får jeg ikke lavet skrevet en skid. JEg læser og læser og læser, men får ikke skrevet noget

Så piger... Der må være nogle af jer der har et godt råd til mig?! (andet end: bare glem tankerne og skriv )

Og for at gøre det hele endnu sværere er jeg samtidig bange for at jeg er gravid igen. Jeg har en kobberspiral, men har nu ikke haft mens i  fem uger (plejer at have en stabil cyklus). Har testet men den var negativ... Men sidst kunne jeg først teste positiv 1,5 uge efter.

Hvis jeg er gravid er jeg da lykkelig for det, men med speciale aflevering, opstart i nyt job osv giver det ikke just færre bekymringer...

Slet ingen??

Nå men tak for hjælpen... Havde jo heller ikke særlig meget brug for den...

Hej

ked af at høre at det bare går såskidt med specialet. Tror du skal lægge det fra dig i en uges tid og så bare slappe af, koble fra og så tænke på at du allerede er skide god og at du ikke skal bonge dig selv ned.. Tror måske det er dine egne høje forventninger til dig selv som du måske projicere overpå andre. Hvor ved du fra at dem du arbejder for forventer du får høje karakter? har de direkte sagt det? Synes måske det kunne hjælpe dig hvis du fik snakke med den virksomhed om hvordan du har det, at du er bange for at skuffe dem og ik at være god nok. Du skal tænke på at de har tilbudt dig arbejde inden du overhovedet er færdig med specialet. Kunne det så ik tænkes at de rent faktisk synes du allerede er god nok? De ville ikke tilbyde dig job, hvis de først lige skulle se hvad du fik i karakter. de meere altså allerede nu at du gør det godt.

Kan godt forstå at du har svært ved ikke at tænke på karakteren, men overvej lige - bliver du på længere sigt et lykkeligere menneske af at få 12 end hvis du gik mellem 2-7? Kan du ik være lige så stolt for et 2-7 som hvis du have fåeyt 12. Du skal altså tænke på at til forskel fra før havde du ikke et barn du skulle tage dig af og du boede tættere på uni. dette gjorde det altså nemmere at holde fokus og stræbe højt. Alt skal se i den rette sammenhæng, du har et barn nu og du har skide travlt i din hverdag, så fuck om du fik 2-7 hovedsagen er at man fuldføre så godt man kan i den givende situation man står I.

En anden mulighed du skulle overvje er at få snakket med en af de studie psykologer som finde på f.eks. studievejledningen eller uni. mener de har en psy tilknyttet. tror du har brug for at få snakket om din præsentationsangst. Altså ret vigtigt at man får snakket om sådan noget, så det kan komme under kontrol. jo ingengrund til at have det så skidt og have hjertebanken, når der kan gøre noget ved det, vel?!

Nogle gange skal man også erkende når presset bliver for voldsomt. Og derfor er det vigtig at du får snakket med den virksomhed du skriver speciale for. Måske du skulle overveje om specialet skulle rykkes, hvis det er muligt.

Nå ja og 20 sider det er da også noget. lad være med at tælle sider og stresse over at du skal skrive 80 sider. det forstærker bare din skrive blokering endnu mere.

Skulle du ikke magte specialet i denne omgang så snak med den virksomhed om det eller din studievejleder. de studievejlederen kan helt sikkert komme med forslag til hvad du skal gøre.

men eg tror du skal erkende at det at skrive speciale og have barrn og måske være gravid (tillykke) ikke bare er sådan lige og at du måske ikke kan score lige så høje karakter som inden du blev mor. men hvad h..du har et dejligt barn, en familie der støtter dig og et job i vente, så slemt er det skisme da heller ikke hvis du endte med et 4 tal! Lad være med at føle du skal præsterer noget som var nemmere for dig da du bare havde dig selv. se det hele i den rette sammmenhæng!

men ta lige en dag eller to fri. drop læsningen og find lysten. det er lysten der driver værket. Når du så er klar så sæt dig ned, sådan rigtig hyggeligt, lav lidt them kaffe, køb en kage eller smør nogle gode madder og så bare start på en blank side og skriv. Ik tænk på hvad du mangler, men vær glad over det du har nået. Hvis du kun kan få skrevet en linje så lad den stå og gå hen og lav lidt andet. vent tilbage kig lidt på det og skrive måske en lille linje mere. men drop forventningerne til dig selv. Du har allerede gjort de så godt at vcirksomheden har tilbudt dig job bagefter! tænk på det. Og nej de sigere altså ikke " desværre du fik kun 4 i specialet" det tror jeg altså ikke på. men hvis du er bange for det så spørg dem hvad ders forventninger er til dig og hvad de gerne ser du får i karakter, måske de ender med at sige at karakteren ik er så vigtig, som du troede?

Håber du får skrevet specialet, og hvis det må rykkes så husk det er ikke verdens undergang!

nå ja hvad skriver du egentlig om?

Anonym skriver:

Slet ingen??

Jeg kan genkende din situation fra mig selv i februar. Dog var jeg ikke kommet så langt med specialet, men jeg fik det, ligesom dig, fysisk dårligt, når jeg satte mig foran computeren. Jeg blev angst og fik plukveer. Mine drenge var på det tidspunkt 1,5 og 3 år og jeg var gravid i 5. måned. 

Jeg valgte, at intet speciale skulle ødelægge deres mor psykisk og gøre hende umulig at være sammen med. Desuden faldt min termin pladask sammen med ugen, hvor jeg skulle forsvare specialet. 

Jeg har før hængt mig selv, min mand og mine drenge ud af halsen med stress, så jeg ville for alt i verden ikke derud igen og jeg valgte at sætte specialet på standby i et år. Det er en af de bedste og viseste beslutninger jeg har truffet for mig og min familie.

Men du er noget længere henne end jeg var og kan nok ikke trække stikket ud nu uden at det kommer til at påvirke din situation. Har du snakket med din vejleder omkring det? Det ville jeg nok gøre. Hvis ikke, så er lægen mit næste bud. Gud, hvor jeg dog forstår dig! Selvfølgelig vil man da bare gerne være færdig, især når man har job på hånden og ikke længere føler man kan være det bekendt over for sin familie at gå sur i specialet. Folk, der ikke har været der kan sagtens sige, at du skal være ligeglad. Men det bliver man da ikke bare, vel? Jeg er ligesom dig! Jeg skal skisme vise dem et speciale, der vil noget! Jeg gør det bare til næste år istedet for. Det fortjener jeg. Har til den tid opnået en cand. mag. på 7 år, samtidig med at jeg har fået tre børn 

Jeg forstår dig godt, og kan genkende en masse af det de andre skriver, men vil alligevel give dig nogle lidt anderledes råd end bare at trække stikket ud.

Du er godt i gang og du har et job på hånden, så der er ingen anden grund til at udsætte specialet end at du lige nu er ramt af skriveblokering. Det sker for mange, når man sidder med så stor en opgave som et speciale er, og især hvis man har høje forventninger til sig selv.

Rådene her har hjulpet mig, og mange andre med at gøre skriveprocessen mere overskuelig og mindre angstprovokerende:

Bestem dig for at du skal skrive x antal timer pr dag. Det behøver ikke at være mange. Det er meget bedre at arbejde en time fire dage om ugen end at bruge 10 timer om ugen på at tænke på, hvor uoverskueligt det hele er.

Køb et minutur, og sæt det på et overskueligt antal minutter (10, 15, 20 minutter eller noget i den dur). Man kan holde ud at gøre næsten hvad som helst i ti minutter, og når uret ringer får du lov til at holde lidt fri. Det lyder af ingenting, men tit er 10-15 minutters koncentreret indsats nok til at komme i gang. I de 10 minutter SKAL du skrive noget. Det kan godt være stikord eller en tekst hvor du forklarer for dig selv, hvad dette afsnit handler om, men det hjælper at få tekst ned på papiret. Et blankt ark er jo næsten nok til at starte en skriveblokering af sig selv.

Lav en super detaljeret to do liste/disposition over et af de næste afsnit du skal i gang med. Grunden til at man går i stå er tit at man ikke helt ved, hvad det egentlig er man skal gøre som det næste. To do listen skal ikke hedde "pkt. 1) skrive metodeafsnit, pkt 2) lave indledning", men nærmere "pkt 1: finde artikel xx, pkt. 2, finde figur xx, pkt. 3 skrive en kort forklaring af princip x, forklar teori y" osv. Opgaverne er skal være så udspecificerede som muligt. Det tager længere tid at lave listen, men det er meget nemmere at forholde sig til nogle helt konkrete opgaver end "skriv 10 sider om emne x".

Slut altid dagens arbejde, når du er i gang med noget, hvor du godt ved hvordan det skal fortsætte. Det er ikke motiverende, når dagens første opgave er "kom op af det hul jeg kørte fast i i går".

Lær dig selv at tænke på specialet som et arbejde under udvikling. Den tekst du sidder og skriver på hver dag er ikke den endelige version, det er et førsteudkast. Teksten skal bearbejdes mange gange før den klar. Det er normalt, og det er sådan det skal være. Du skulle bare se hvor mange kommentarer din vejleders tekster får fra vedkommendes kolleger, når de er blevet læst igennem første gang. Hvis du har en vejleder, der er venlig og forstående vil han eller hun måske ovenikøbet vise dig et eksempel. Det kan lige tage toppen af præstationsangsten.

Tænk på at et godt speciale er et færdigt speciale. Selvom du gerne vil have topkarakter (og det kan jeg godt forstå - det får du måske også), så kommer du altså længere med et færdigt speciale med middelkarakter end et fantastisk speciale, der kun findes inde i dit hoved.

 og god fornøjelse

fra Maria (der vejleder specialer som en del af mit job, og i øvrigt har skrevet både et speciale og en phd og overlevet ca fem millioner små og store skriveblokeringer).

MariaJ skriver:

Jeg forstår dig godt, og kan genkende en masse af det de andre skriver, men vil alligevel give dig nogle lidt anderledes råd end bare at trække stikket ud.

Du er godt i gang og du har et job på hånden, så der er ingen anden grund til at udsætte specialet end at du lige nu er ramt af skriveblokering. Det sker for mange, når man sidder med så stor en opgave som et speciale er, og især hvis man har høje forventninger til sig selv.

Rådene her har hjulpet mig, og mange andre med at gøre skriveprocessen mere overskuelig og mindre angstprovokerende:

Bestem dig for at du skal skrive x antal timer pr dag. Det behøver ikke at være mange. Det er meget bedre at arbejde en time fire dage om ugen end at bruge 10 timer om ugen på at tænke på, hvor uoverskueligt det hele er.

Køb et minutur, og sæt det på et overskueligt antal minutter (10, 15, 20 minutter eller noget i den dur). Man kan holde ud at gøre næsten hvad som helst i ti minutter, og når uret ringer får du lov til at holde lidt fri. Det lyder af ingenting, men tit er 10-15 minutters koncentreret indsats nok til at komme i gang. I de 10 minutter SKAL du skrive noget. Det kan godt være stikord eller en tekst hvor du forklarer for dig selv, hvad dette afsnit handler om, men det hjælper at få tekst ned på papiret. Et blankt ark er jo næsten nok til at starte en skriveblokering af sig selv.

Lav en super detaljeret to do liste/disposition over et af de næste afsnit du skal i gang med. Grunden til at man går i stå er tit at man ikke helt ved, hvad det egentlig er man skal gøre som det næste. To do listen skal ikke hedde "pkt. 1) skrive metodeafsnit, pkt 2) lave indledning", men nærmere "pkt 1: finde artikel xx, pkt. 2, finde figur xx, pkt. 3 skrive en kort forklaring af princip x, forklar teori y" osv. Opgaverne er skal være så udspecificerede som muligt. Det tager længere tid at lave listen, men det er meget nemmere at forholde sig til nogle helt konkrete opgaver end "skriv 10 sider om emne x".

Slut altid dagens arbejde, når du er i gang med noget, hvor du godt ved hvordan det skal fortsætte. Det er ikke motiverende, når dagens første opgave er "kom op af det hul jeg kørte fast i i går".

Lær dig selv at tænke på specialet som et arbejde under udvikling. Den tekst du sidder og skriver på hver dag er ikke den endelige version, det er et førsteudkast. Teksten skal bearbejdes mange gange før den klar. Det er normalt, og det er sådan det skal være. Du skulle bare se hvor mange kommentarer din vejleders tekster får fra vedkommendes kolleger, når de er blevet læst igennem første gang. Hvis du har en vejleder, der er venlig og forstående vil han eller hun måske ovenikøbet vise dig et eksempel. Det kan lige tage toppen af præstationsangsten.

Tænk på at et godt speciale er et færdigt speciale. Selvom du gerne vil have topkarakter (og det kan jeg godt forstå - det får du måske også), så kommer du altså længere med et færdigt speciale med middelkarakter end et fantastisk speciale, der kun findes inde i dit hoved.

 og god fornøjelse

fra Maria (der vejleder specialer som en del af mit job, og i øvrigt har skrevet både et speciale og en phd og overlevet ca fem millioner små og store skriveblokeringer).

 

 

 

 

 

HAPS! Enormt gode råd, der virkelig er værd at overveje. Jeg brugte dem i stor stil i både BA-opgaven og specialet - og faktisk også i lidt mindre grad på almindelige semesteropgaver.

Jeg havde også stor glæde af min specialevejleder, der var uddannet specialecoach - måske der findes en tilsvarende på dit studie? Coaching kan godt blive lidt langhåret til tider, men især i situationer hvor man kører fast og er storforbruger af overspringshandlinger, kan det gøre gavn.

Jeg kom ud på den anden side med en karakter, der var mindre end mit forudgående niveau, og var dybt skuffet i noget tid. Men i dag er der INGEN, der spørger til mine karakterer. De er interesseret i min uddannelse og erfaring, ikke de tal mine skriveprocesser har ført til (ved godt, at ph.d-ansøgere er lidt anderledes stillet). Og du har jo allerede et godt erfaringsgrundlag med dit studiejob.

Håber du snart kommer ud af blokeringen, og får givet den gas

Jeg kan 100% sætte mig ind i din situation, jeg havde det på nøjagtigt samme måde under mit speciale skrivning. Jeg kom ud af det ved at bruge mange af de teknikker MariaJ allerede har beskrevet. Derudover vil jeg sige STOP med at læse, du skriver du læser og læser, og jeg er sikker på, at du nu har læst nok. Du har med garanti alle de informationer du skal bruge til færdiggørelsen af opgaven. 

Jeg vil ikke sige til dig, at karakteren ikke er så vigtig, for ved selv at jeg havde lyst til at slå folk der sagde sådan til mig i den periode. MEN det jeg vil sige er, at når du begynder i dit job, er det netop denne læring med, hvordan man kommer videre selv fra en uoverskuelig opgave, som bliver den egentlige kompetance du kan bruge - selve karakteren er ikke brugbar. Det man lærer i specialet med at spiltte opgaven op i små dele, og selv drive hele processen er faktisk det allervigtigste jeg har taget med fra mit studie i forhold til mit nuværende job. Så selvom det er pisse hård(læs nærmest umenneskeligt) nu, så tror jeg virkelig på, at det styrker dig i din fremtidige karriere. Og jeg er forøvrigt sikker på, at hvis du når udover din usikkerhed, så kan du skrive en fantastisk opgave.

Rigtig mange gange held og lykke med det!!!