Skriver speciale og er ved at gå helt ned :(

Anonym skriver:

For tiden sidder jeg og skriver speciale, som skal afleveres her den 1. august. Jeg har en datter på lidt over et år og har været på barsel inden specialesemesteret. Og nu er jeg så vendt tilbage til studiet for at aflevere specialet så jeg kan blive færdiguddannet.

Da jeg skulle til at på barselsorlov, valgte vi at flytte til en anden by, da min kæreste lå og pendlede 3 timer om dagen for at komme på arbejde. Dengang tænkte jeg på ingen måde, at det ville være et problem for mig at skrive specialet hjemmefra og kun komme på uni til vejledermøder, men som det er lige nu, fungerer det bare slet ikke.

2 dage i ugen er jeg på arbejde (hvor jeg så pendler 2,5 time om dagen) og den virksomhed, jeg arbejder på, er også den virksomhed, jeg skriver speciale i samarbejde med. Det er i og for sig rigtig fint, men det giver mig bare en masse ekstra arbejde i forhold til specialet. De har tilbudt mig et job, når jeg er færdiguddannet, så bliver jo også nødt til at løse opgaven ordentligt!

Men selve speciale skriveriet går simpelthen så dårligt. Jeg har lige nu omkring 20 sider (skal gerne op på 80) og jeg er bare kørt FAST!!

Jeg (og andre) har ret høje forventninger til mig selv og jeg plejer også at få topkarakterer. Så en del af det handler også om præstationsangst. Jeg er simpelthen så bange for at få en dårlig karakter

Min kæreste og min mor bliver ved med at sige til mig, at jeg bare skal glemme tankerne om karakterniveauet og skrive i stedet for - og hvis jeg hører det en gang til hopper jeg ud fra en bro eller et eller andet... For hvordan skal jeg BARE glemme det. Hver gang jeg sætter mig foran computeren får jeg det fysisk dårligt. Har flere gange kastet op. Samtidig får jeg hjertebanken og tankerne kører bare rundt.

Jeg ved simpelthen ikke længere hvad jeg skal gøre. Jeg vil SÅ gerne være færdig med specialet så jeg kan komme i gang med det job der venter og som bare er pisse spændende!! Men pga min præstationsangst og min frygt for ikke at nå det, får jeg ikke lavet skrevet en skid. JEg læser og læser og læser, men får ikke skrevet noget

Så piger... Der må være nogle af jer der har et godt råd til mig?! (andet end: bare glem tankerne og skriv )

Hejsa! 

Nu har jeg aldrig haft et barn, mens jeg skrev speciale, men jeg er ret sikker på, at det må være hårdt. Hvis du har skrevet 20 sider, så tænker jeg, om 1 august er ikke lige ambitiøst nok? Selve rettelsesprocessen tager jo også tid. 

Du skal passe på med at presse dig selv for hårdt - måske er du bare nødt til at erkende, at det hele er for stor en mundfuld og giv dig selv en chance for at få skrevet specialet. Med arbejde, ikke fungerende vejledermøder, et barn og et speciale, så er det altså mere end de fleste kan mestre. Jeg var ligesom dig en, som satte meget meget høje forventninger til mig selv, fordi jeg fik høje karakterer. Men at skrive speciale er mega svært - især når man har så mange andre gøremål som du. 

Jeg tror du er gået i stå, fordi du inderst inde godt ved, at det her...det er sgu nok ikke realistiskt at nå og det er måske for meget det hele. At du har fået tilbudt job er jo fedt, men du er altså også kun et menneske, og hvis du ikke kan nå det til 1/8, så er du nødt til at erkende det. Få sagt det til virksomheden og få udskudt det, så du kan få ro på og så kommer lysten til at skrive igen. Du KAN bare ikke tvivnge dig selv til at skrive. Sådan er det desværre bare. 

Men ih....hvor jeg forstår dig og ihhh hvor jeg føler for dig. DU skal nok klare den, søde.... men du er nødt til at være ærlig overfor dig selv og give digselv en ærlig chance! 

Jeg håber på det bedste!!!!!!!!! 

Gaia skriver:

Hej

ked af at høre at det bare går såskidt med specialet. Tror du skal lægge det fra dig i en uges tid og så bare slappe af, koble fra og så tænke på at du allerede er skide god og at du ikke skal bonge dig selv ned.. Tror måske det er dine egne høje forventninger til dig selv som du måske projicere overpå andre. Hvor ved du fra at dem du arbejder for forventer du får høje karakter? har de direkte sagt det? Synes måske det kunne hjælpe dig hvis du fik snakke med den virksomhed om hvordan du har det, at du er bange for at skuffe dem og ik at være god nok. Du skal tænke på at de har tilbudt dig arbejde inden du overhovedet er færdig med specialet. Kunne det så ik tænkes at de rent faktisk synes du allerede er god nok? De ville ikke tilbyde dig job, hvis de først lige skulle se hvad du fik i karakter. de meere altså allerede nu at du gør det godt.

Kan godt forstå at du har svært ved ikke at tænke på karakteren, men overvej lige - bliver du på længere sigt et lykkeligere menneske af at få 12 end hvis du gik mellem 2-7? Kan du ik være lige så stolt for et 2-7 som hvis du have fåeyt 12. Du skal altså tænke på at til forskel fra før havde du ikke et barn du skulle tage dig af og du boede tættere på uni. dette gjorde det altså nemmere at holde fokus og stræbe højt. Alt skal se i den rette sammenhæng, du har et barn nu og du har skide travlt i din hverdag, så fuck om du fik 2-7 hovedsagen er at man fuldføre så godt man kan i den givende situation man står I.

En anden mulighed du skulle overvje er at få snakket med en af de studie psykologer som finde på f.eks. studievejledningen eller uni. mener de har en psy tilknyttet. tror du har brug for at få snakket om din præsentationsangst. Altså ret vigtigt at man får snakket om sådan noget, så det kan komme under kontrol. jo ingengrund til at have det så skidt og have hjertebanken, når der kan gøre noget ved det, vel?!

Nogle gange skal man også erkende når presset bliver for voldsomt. Og derfor er det vigtig at du får snakket med den virksomhed du skriver speciale for. Måske du skulle overveje om specialet skulle rykkes, hvis det er muligt.

Nå ja og 20 sider det er da også noget. lad være med at tælle sider og stresse over at du skal skrive 80 sider. det forstærker bare din skrive blokering endnu mere.

Skulle du ikke magte specialet i denne omgang så snak med den virksomhed om det eller din studievejleder. de studievejlederen kan helt sikkert komme med forslag til hvad du skal gøre.

men eg tror du skal erkende at det at skrive speciale og have barrn og måske være gravid (tillykke) ikke bare er sådan lige og at du måske ikke kan score lige så høje karakter som inden du blev mor. men hvad h..du har et dejligt barn, en familie der støtter dig og et job i vente, så slemt er det skisme da heller ikke hvis du endte med et 4 tal! Lad være med at føle du skal præsterer noget som var nemmere for dig da du bare havde dig selv. se det hele i den rette sammmenhæng!

men ta lige en dag eller to fri. drop læsningen og find lysten. det er lysten der driver værket. Når du så er klar så sæt dig ned, sådan rigtig hyggeligt, lav lidt them kaffe, køb en kage eller smør nogle gode madder og så bare start på en blank side og skriv. Ik tænk på hvad du mangler, men vær glad over det du har nået. Hvis du kun kan få skrevet en linje så lad den stå og gå hen og lav lidt andet. vent tilbage kig lidt på det og skrive måske en lille linje mere. men drop forventningerne til dig selv. Du har allerede gjort de så godt at vcirksomheden har tilbudt dig job bagefter! tænk på det. Og nej de sigere altså ikke " desværre du fik kun 4 i specialet" det tror jeg altså ikke på. men hvis du er bange for det så spørg dem hvad ders forventninger er til dig og hvad de gerne ser du får i karakter, måske de ender med at sige at karakteren ik er så vigtig, som du troede?

Håber du får skrevet specialet, og hvis det må rykkes så husk det er ikke verdens undergang!

Hejsa

Tusind tak for dit svar. Endte med at tage hjem til min mor fra i går til i dag, da jeg virkelig trængte til et pusterum - så derfor jeg ikke har set dit svar får nu.

Jeg tror du har meget ret i, at jeg skal prøve at være glad for det jeg har i stedet for at være ked af alt det jeg mangler. Måske kunne den tanke hjælpe mig lidt på vej.

Mht til karakterniveauet, så er det faktisk ikke virksomheden, der har forventninger til mig. Det er nærmere bare mig selv, min familie og ikke mindst min vejleder. Jeg går på et studie, hvor karaktererne betyder rigtig meget og hvor det også er mit tidligere høje karakterniveau der har givet mig adgang til denne kandidatuddannelse. f.eks. ved jeg at min vejleder bliver konfronteret af unis rektor, når han har studerende, der klarer det dårligt. Og da jeg er rigtig glad for ham og den hjælp han giver mig, så vil jeg så nødig være skyld i det og skuffe ham.

Jeg skriver forresten om e-læring og sidder for øjeblikket fast i noget alt for langhåret teori...

Igen tusind tak for dit svar!

Marita skriver:

Jeg kan genkende din situation fra mig selv i februar. Dog var jeg ikke kommet så langt med specialet, men jeg fik det, ligesom dig, fysisk dårligt, når jeg satte mig foran computeren. Jeg blev angst og fik plukveer. Mine drenge var på det tidspunkt 1,5 og 3 år og jeg var gravid i 5. måned. 

Jeg valgte, at intet speciale skulle ødelægge deres mor psykisk og gøre hende umulig at være sammen med. Desuden faldt min termin pladask sammen med ugen, hvor jeg skulle forsvare specialet. 

Jeg har før hængt mig selv, min mand og mine drenge ud af halsen med stress, så jeg ville for alt i verden ikke derud igen og jeg valgte at sætte specialet på standby i et år. Det er en af de bedste og viseste beslutninger jeg har truffet for mig og min familie.

Men du er noget længere henne end jeg var og kan nok ikke trække stikket ud nu uden at det kommer til at påvirke din situation. Har du snakket med din vejleder omkring det? Det ville jeg nok gøre. Hvis ikke, så er lægen mit næste bud. Gud, hvor jeg dog forstår dig! Selvfølgelig vil man da bare gerne være færdig, især når man har job på hånden og ikke længere føler man kan være det bekendt over for sin familie at gå sur i specialet. Folk, der ikke har været der kan sagtens sige, at du skal være ligeglad. Men det bliver man da ikke bare, vel? Jeg er ligesom dig! Jeg skal skisme vise dem et speciale, der vil noget! Jeg gør det bare til næste år istedet for. Det fortjener jeg. Har til den tid opnået en cand. mag. på 7 år, samtidig med at jeg har fået tre børn 

Hold da op det er flot at gennemføre din kandidat på 7 år med tre barsler!! Det kan du vist kun være stolt af!

Jeg tror også at en af de ting der nager mig ekstra denne gang, er at mit stress går ud over vores datter. Hendes mor har ikke ret meget tid, er ikke altid så nærværende som før og generelt bare mere træt og kedelig. Og det ønsker jeg jo ikke for hende. Samtidig bliver jeg vildt misundelig, når min kæreste og vores datter kommer hjem efter en lørdag eftermiddag på legepladsen hvor de bare har hygget! Og jeg har siddet foran computeren og ikke fået skrevet en skid...

Men du har ret i, at jeg på nuværende tidspunkt ikke kan trække stikket uden at det får konsekvenser i forhold til burg af eksamensforsøg osv. Jeg håber også meget på at kunne gennemføre og få det overstået, så forhåbenligt bliver det slet ikke relevant.

Tusind tak for dit svar!

MariaJ skriver:

Jeg forstår dig godt, og kan genkende en masse af det de andre skriver, men vil alligevel give dig nogle lidt anderledes råd end bare at trække stikket ud.

Du er godt i gang og du har et job på hånden, så der er ingen anden grund til at udsætte specialet end at du lige nu er ramt af skriveblokering. Det sker for mange, når man sidder med så stor en opgave som et speciale er, og især hvis man har høje forventninger til sig selv.

Rådene her har hjulpet mig, og mange andre med at gøre skriveprocessen mere overskuelig og mindre angstprovokerende:

Bestem dig for at du skal skrive x antal timer pr dag. Det behøver ikke at være mange. Det er meget bedre at arbejde en time fire dage om ugen end at bruge 10 timer om ugen på at tænke på, hvor uoverskueligt det hele er.

Køb et minutur, og sæt det på et overskueligt antal minutter (10, 15, 20 minutter eller noget i den dur). Man kan holde ud at gøre næsten hvad som helst i ti minutter, og når uret ringer får du lov til at holde lidt fri. Det lyder af ingenting, men tit er 10-15 minutters koncentreret indsats nok til at komme i gang. I de 10 minutter SKAL du skrive noget. Det kan godt være stikord eller en tekst hvor du forklarer for dig selv, hvad dette afsnit handler om, men det hjælper at få tekst ned på papiret. Et blankt ark er jo næsten nok til at starte en skriveblokering af sig selv.

Lav en super detaljeret to do liste/disposition over et af de næste afsnit du skal i gang med. Grunden til at man går i stå er tit at man ikke helt ved, hvad det egentlig er man skal gøre som det næste. To do listen skal ikke hedde "pkt. 1) skrive metodeafsnit, pkt 2) lave indledning", men nærmere "pkt 1: finde artikel xx, pkt. 2, finde figur xx, pkt. 3 skrive en kort forklaring af princip x, forklar teori y" osv. Opgaverne er skal være så udspecificerede som muligt. Det tager længere tid at lave listen, men det er meget nemmere at forholde sig til nogle helt konkrete opgaver end "skriv 10 sider om emne x".

Slut altid dagens arbejde, når du er i gang med noget, hvor du godt ved hvordan det skal fortsætte. Det er ikke motiverende, når dagens første opgave er "kom op af det hul jeg kørte fast i i går".

Lær dig selv at tænke på specialet som et arbejde under udvikling. Den tekst du sidder og skriver på hver dag er ikke den endelige version, det er et førsteudkast. Teksten skal bearbejdes mange gange før den klar. Det er normalt, og det er sådan det skal være. Du skulle bare se hvor mange kommentarer din vejleders tekster får fra vedkommendes kolleger, når de er blevet læst igennem første gang. Hvis du har en vejleder, der er venlig og forstående vil han eller hun måske ovenikøbet vise dig et eksempel. Det kan lige tage toppen af præstationsangsten.

Tænk på at et godt speciale er et færdigt speciale. Selvom du gerne vil have topkarakter (og det kan jeg godt forstå - det får du måske også), så kommer du altså længere med et færdigt speciale med middelkarakter end et fantastisk speciale, der kun findes inde i dit hoved.

 og god fornøjelse

fra Maria (der vejleder specialer som en del af mit job, og i øvrigt har skrevet både et speciale og en phd og overlevet ca fem millioner små og store skriveblokeringer).

 

 

 

 

 

Tusind TUSIND tak for de råd du er kommet med. Jeg faktisk helt fået modet tilbage, for jeg har sådan på fornemmelsen at de redskaber du foreslår rent faktisk kan hjælpe mig ud af det her! Nogle gange kan sådan en skriveblokade simpelthen bliver så stor og uoverskuelig, men jeg håber virkelig at dine ideer om at sætte et ur og lave en MEGET konkret disposition vil hjælpe.

Og så har jeg netop haft en tendens til at slutte dagens arbejde nede i et dybt dybt hul... Og der har du jo ret... Når dagens første opgave er at komme op af det hul, så er det bare enormt uoverskueligt. Så det vil jeg også arbejde på

Igen tusind tak for dine råd - det er virkelig noget jeg kan bruge!

cmks2007 skriver:

HAPS! Enormt gode råd, der virkelig er værd at overveje. Jeg brugte dem i stor stil i både BA-opgaven og specialet - og faktisk også i lidt mindre grad på almindelige semesteropgaver.

Jeg havde også stor glæde af min specialevejleder, der var uddannet specialecoach - måske der findes en tilsvarende på dit studie? Coaching kan godt blive lidt langhåret til tider, men især i situationer hvor man kører fast og er storforbruger af overspringshandlinger, kan det gøre gavn.

Jeg kom ud på den anden side med en karakter, der var mindre end mit forudgående niveau, og var dybt skuffet i noget tid. Men i dag er der INGEN, der spørger til mine karakterer. De er interesseret i min uddannelse og erfaring, ikke de tal mine skriveprocesser har ført til (ved godt, at ph.d-ansøgere er lidt anderledes stillet). Og du har jo allerede et godt erfaringsgrundlag med dit studiejob.

Håber du snart kommer ud af blokeringen, og får givet den gas

Ja, det var virkelig gode råd, som jeg bestemt tror jeg kan bruge! Lyder godt at de også hjalp for dig

Jeg ved jo egentlig også godt, at karaktererne ikke betyder så meget når man først er kommet ud og i job, men jeg har tidligere haft en drøm om at skrive PhD, og selvom det SLET ikke er den retning jeg har lyst til at gå lige nu, så er jeg også bare bange for at ødelægge min chance for, at jeg en dag kan udleve den drøm, hvis den skulle vende tilbage.

Mht. coaching, så ved jeg ikke om jeg kan nå at få en tid, og få noget ud af det, når der er så kort tid tilbage... Men vil helt klart undersøge det, hvis ikke de andre råd, kan hjælpe mig ud af det hul jeg har gravet mig selv ned i lige nu

Tak for dit svar

nielsen80 skriver:

Jeg kan 100% sætte mig ind i din situation, jeg havde det på nøjagtigt samme måde under mit speciale skrivning. Jeg kom ud af det ved at bruge mange af de teknikker MariaJ allerede har beskrevet. Derudover vil jeg sige STOP med at læse, du skriver du læser og læser, og jeg er sikker på, at du nu har læst nok. Du har med garanti alle de informationer du skal bruge til færdiggørelsen af opgaven. 

Jeg vil ikke sige til dig, at karakteren ikke er så vigtig, for ved selv at jeg havde lyst til at slå folk der sagde sådan til mig i den periode. MEN det jeg vil sige er, at når du begynder i dit job, er det netop denne læring med, hvordan man kommer videre selv fra en uoverskuelig opgave, som bliver den egentlige kompetance du kan bruge - selve karakteren er ikke brugbar. Det man lærer i specialet med at spiltte opgaven op i små dele, og selv drive hele processen er faktisk det allervigtigste jeg har taget med fra mit studie i forhold til mit nuværende job. Så selvom det er pisse hård(læs nærmest umenneskeligt) nu, så tror jeg virkelig på, at det styrker dig i din fremtidige karriere. Og jeg er forøvrigt sikker på, at hvis du når udover din usikkerhed, så kan du skrive en fantastisk opgave.

Rigtig mange gange held og lykke med det!!!

Tusind tak!

Dejligt at høre, at du også har haft et godt udbytte af de teknikker MariaJ har beskrevet. Det giver mig virkelig mod på at give det en skalle og prøve igen!

Jeg ved jo egentlig også godt, at karakteren ikke betyder så meget når man først er kommet ud og i job, men det er bare rigtig svært ikke at gå op i det alligevel. Og så har jeg som tidligere skrevet, engang haft en drøm om at skrive PhD og er bange for at ødelægge mine chancer for en dag at udleve den drøm - hvis lysten skulle komme tilbage

Jeg havde faktisk slet ikke tænkt over det du skriver med, at en af de største kompetencer man opnår, er at man bliver i stand til at gennemføre sådan en opgave. At dele den op og selv drive processen - og ikke mindst komme ud af de huller man graver sig ned i undervejs. Det tror jeg faktisk også er meget givtigt for mig at tænke på, når jeg sidder og er ved at gå i panik

Så tusind tak for dit svar

lisbethita skriver:

Hejsa! 

Nu har jeg aldrig haft et barn, mens jeg skrev speciale, men jeg er ret sikker på, at det må være hårdt. Hvis du har skrevet 20 sider, så tænker jeg, om 1 august er ikke lige ambitiøst nok? Selve rettelsesprocessen tager jo også tid. 

Du skal passe på med at presse dig selv for hårdt - måske er du bare nødt til at erkende, at det hele er for stor en mundfuld og giv dig selv en chance for at få skrevet specialet. Med arbejde, ikke fungerende vejledermøder, et barn og et speciale, så er det altså mere end de fleste kan mestre. Jeg var ligesom dig en, som satte meget meget høje forventninger til mig selv, fordi jeg fik høje karakterer. Men at skrive speciale er mega svært - især når man har så mange andre gøremål som du. 

Jeg tror du er gået i stå, fordi du inderst inde godt ved, at det her...det er sgu nok ikke realistiskt at nå og det er måske for meget det hele. At du har fået tilbudt job er jo fedt, men du er altså også kun et menneske, og hvis du ikke kan nå det til 1/8, så er du nødt til at erkende det. Få sagt det til virksomheden og få udskudt det, så du kan få ro på og så kommer lysten til at skrive igen. Du KAN bare ikke tvivnge dig selv til at skrive. Sådan er det desværre bare. 

Men ih....hvor jeg forstår dig og ihhh hvor jeg føler for dig. DU skal nok klare den, søde.... men du er nødt til at være ærlig overfor dig selv og give digselv en ærlig chance! 

Jeg håber på det bedste!!!!!!!!! 

Tusind tak for dit svar.

i går da jeg skrev, var jeg faktisk også tæt på at smide håndklædet i ringen og udskyde min aflevering. Men jeg må indrømme at nogle af de svar jeg har fået herindefra har givet mig lidt mod tilbage.

Jeg vil bare så gerne være færdig! Jeg orker ikke at læse mere. Jeg orker ikke at være på su mere. Jeg orker ikke at på tre mennesker i en to-værelseslejlighed på 54 kvm mere. Jeg vil bare så gerne være færdig, så mig og min kæreste kan begynde at realisere nogle af alle de ting vi går og drømmer om, men som kræver at jeg har et job.

Så nu giver jeg det en skalle - og så skal det altså bare blive færdigt!

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar.

i går da jeg skrev, var jeg faktisk også tæt på at smide håndklædet i ringen og udskyde min aflevering. Men jeg må indrømme at nogle af de svar jeg har fået herindefra har givet mig lidt mod tilbage.

Jeg vil bare så gerne være færdig! Jeg orker ikke at læse mere. Jeg orker ikke at være på su mere. Jeg orker ikke at på tre mennesker i en to-værelseslejlighed på 54 kvm mere. Jeg vil bare så gerne være færdig, så mig og min kæreste kan begynde at realisere nogle af alle de ting vi går og drømmer om, men som kræver at jeg har et job.

Så nu giver jeg det en skalle - og så skal det altså bare blive færdigt!

GOOD FOR YOU!!! Hvadend der er bedst for dig ;-) Det er dét, det hele handler om!

STORT KRAM og held og lykke med det!

MariaJ skriver:

Jeg forstår dig godt, og kan genkende en masse af det de andre skriver, men vil alligevel give dig nogle lidt anderledes råd end bare at trække stikket ud.

Du er godt i gang og du har et job på hånden, så der er ingen anden grund til at udsætte specialet end at du lige nu er ramt af skriveblokering. Det sker for mange, når man sidder med så stor en opgave som et speciale er, og især hvis man har høje forventninger til sig selv.

Rådene her har hjulpet mig, og mange andre med at gøre skriveprocessen mere overskuelig og mindre angstprovokerende:

Bestem dig for at du skal skrive x antal timer pr dag. Det behøver ikke at være mange. Det er meget bedre at arbejde en time fire dage om ugen end at bruge 10 timer om ugen på at tænke på, hvor uoverskueligt det hele er.

Køb et minutur, og sæt det på et overskueligt antal minutter (10, 15, 20 minutter eller noget i den dur). Man kan holde ud at gøre næsten hvad som helst i ti minutter, og når uret ringer får du lov til at holde lidt fri. Det lyder af ingenting, men tit er 10-15 minutters koncentreret indsats nok til at komme i gang. I de 10 minutter SKAL du skrive noget. Det kan godt være stikord eller en tekst hvor du forklarer for dig selv, hvad dette afsnit handler om, men det hjælper at få tekst ned på papiret. Et blankt ark er jo næsten nok til at starte en skriveblokering af sig selv.

Lav en super detaljeret to do liste/disposition over et af de næste afsnit du skal i gang med. Grunden til at man går i stå er tit at man ikke helt ved, hvad det egentlig er man skal gøre som det næste. To do listen skal ikke hedde "pkt. 1) skrive metodeafsnit, pkt 2) lave indledning", men nærmere "pkt 1: finde artikel xx, pkt. 2, finde figur xx, pkt. 3 skrive en kort forklaring af princip x, forklar teori y" osv. Opgaverne er skal være så udspecificerede som muligt. Det tager længere tid at lave listen, men det er meget nemmere at forholde sig til nogle helt konkrete opgaver end "skriv 10 sider om emne x".

Slut altid dagens arbejde, når du er i gang med noget, hvor du godt ved hvordan det skal fortsætte. Det er ikke motiverende, når dagens første opgave er "kom op af det hul jeg kørte fast i i går".

Lær dig selv at tænke på specialet som et arbejde under udvikling. Den tekst du sidder og skriver på hver dag er ikke den endelige version, det er et førsteudkast. Teksten skal bearbejdes mange gange før den klar. Det er normalt, og det er sådan det skal være. Du skulle bare se hvor mange kommentarer din vejleders tekster får fra vedkommendes kolleger, når de er blevet læst igennem første gang. Hvis du har en vejleder, der er venlig og forstående vil han eller hun måske ovenikøbet vise dig et eksempel. Det kan lige tage toppen af præstationsangsten.

Tænk på at et godt speciale er et færdigt speciale. Selvom du gerne vil have topkarakter (og det kan jeg godt forstå - det får du måske også), så kommer du altså længere med et færdigt speciale med middelkarakter end et fantastisk speciale, der kun findes inde i dit hoved.

 og god fornøjelse

fra Maria (der vejleder specialer som en del af mit job, og i øvrigt har skrevet både et speciale og en phd og overlevet ca fem millioner små og store skriveblokeringer).

 

 

 

 

 

Det er nogle helt fantastiske råd!

Har en veninde som lige har besluttede at udskyde sit speciale pga. stress, frustration mht. opgave mv. tror altså lige jeg tillader mig at kopiere denne ud til hende. Sikker på hun vil kunne bruge dine råd..

Anonym skriver:

Men du har ret i, at jeg på nuværende tidspunkt ikke kan trække stikket uden at det får konsekvenser i forhold til burg af eksamensforsøg osv. Jeg håber også meget på at kunne gennemføre og få det overstået, så forhåbenligt bliver det slet ikke relevant.

Tusind tak for dit svar!

Jeg kom pludselig til at tænke på, hvordan det er gået for dig med dit speciale osv! Har du en update?