Frøken J. skriver:
Som lovet et styks update efter jeg har gået mere og mere i panik over at vente på svar på eksamen på psykologistudiet..
Jeg har logget ind for at kigge ca. 30-40 gange om dagen hele ugen (
) hver gang bare kunne se teksten "tilmeldt", hvilket betyder, at der ikke er svar endnu. I går var ingen undtagelse. Loggede ind igen, igen, igen og igen igen for at kigge, sidste gang ved 18-tiden.
Da klokken så var 20, og min kæreste og jeg sad og ventede i biffen på at se Pirates, sagde jeg, at jeg lige ville logge ind for SIDSTE gang i dag, og jeg LOVEDE det var sidste gang 
Han sagde, at jeg blev en blanding af rød og bleg i ansigtet, da jeg loggede ind, og han var bange for jeg var dumpet, indtil jeg kiggede op med ham på store øjne, åben mund og med chok malet i hele fjæset sagde:
JEG HAR FÅET 12!!!! IGEN!!!!!
Holy fuuuuuuuuuuck!!!! Og helt ærlig, fuck total meget janteloven lige nu! Jeg mener helt seriøst, at det havde jeg ikke på nogen måde regne med, og jeg er stadig 100% rundt på gulvet.
Jeg er så stolt af mig selv! Er i klar over alle de odds jeg har haft i mod mig dette semester?
- Jeg har kun deltaget i 5-10% af forelæsningerne i faget pga. morgenkvalme
- Min læsegruppe røvrendte mig noget så grusomt og besluttede, at de ikke gad mødes og diskutere teksterne alligevel, så den hjælp har jeg heller ikke haft
- Jeg meldte mig, da semesteret startede, ud af holdundervisningen, hvor vi laver fremlæggelser om pensum, skaber forståelse og diskuterer tekster på kryds og tværs. Det gjorde jeg, fordi det krævede jeg havde en mega lang skoledag, og graviditeten drænede mig for energi.
Så det vil sige, at jeg har hverken haft forelæsninger, læsegruppe eller holdundervisning! Jeg har været palle alene i verden, og så får jeg fucking 12! Hold kæft det er godt klaret! Først den sidste korte tid op til eksamen fik jeg lov at sidde med til en anden læsegruppes eksamensforberedelse, men fattede ikke ret meget
Ja.. Det er bare så vildt, og jeg tror aldrig jeg lærer at tro på, at jeg kan. Nu har jeg fået 2 karakterer på mit første år på psykologi, og begge var 12. Det føles urealistisk! Og så har jeg bestået alle de andre, som var uden karakterer.
Nu venter jeg bare på at få bestået/ikke bestået på den sidste eksamen, men for nu hopper og springer jeg af stolthed.
MAN KAN HVAD MAN VIL, HVIS MAN KÆMPER NOK FOR DET!
