SÅ fik jeg endelig eksamenssvar! (Frøken J)

Frøken J. skriver:

Tak! Men jeg lærer det aldrig, sådan er det - for det var det samme sidste semester.

Ok, har vi talt om det her før, eller oplever jeg bare deja vu, fordi der er en miskommunikation mellem højre og venstre hjernehalvdel lige nu? 

Hmm, det kan da godt være, vi har det Hehe, men har ingen skrupler ved at sige det igen-igen! TRO PÅ DIG SELV GOD DAMMIT

-Kommer fra én der lider af samme evne til at spænde ben for sig selv, om og om igen!

Preghiera skriver:

Hmm, det kan da godt være, vi har det Hehe, men har ingen skrupler ved at sige det igen-igen! TRO PÅ DIG SELV GOD DAMMIT

-Kommer fra én der lider af samme evne til at spænde ben for sig selv, om og om igen!

Jeg kan ikke! Jeg har været sådan HELE mit liv, og haft frustreret efter frustreret lærer, der siger: "HVORFOR tror du ikke på det?!" Det er tåbeligt. Men den indre kritiker er nok lidt for stor, desværre, det skal jeg arbejde med!

Frøken J. skriver:

Jeg kan ikke! Jeg har været sådan HELE mit liv, og haft frustreret efter frustreret lærer, der siger: "HVORFOR tror du ikke på det?!" Det er tåbeligt. Men den indre kritiker er nok lidt for stor, desværre, det skal jeg arbejde med!

Hmm... Jamen med to 12taller og under dine vilkår. Det burde da sige lidt?

Men åh, ved jo egentlig godt hvordan du har det, jeg er selv enormt selvkritisk (hvilket jeg egentlig har valgt at se som en kvalitet i sidste ende) - det må bare ikke spænde ben for ens evner. Et eks. fra mig selv: Jeg gik til eksamen og skulle forsvare min opgave, som jeg endnu ikke havde fået hverken respons eller karakter på. Jeg var SÅ OVERBEVIST om at det var noget lort jeg havde skrevet, at jeg knap turde åbne munden til eksamen for ikke at dumme mig yderligere...

Det viser sig så, at opgaven var til et rent 12-tal, men pga min dårlige mundtlige eksamen (stærkt præget af ingen selvtillid) - ja så fik jeg 4 i alt.

Det er sgu da ris til egen røv, der vil noget. SUK!

Så jeg arbejder meget på det med selvtilliden Det er sgu næsten ligeså vigtigt som at læse op til sine eksaminer og at læse sine lektier

Frøken J. skriver:

Som lovet et styks update efter jeg har gået mere og mere i panik over at vente på svar på eksamen på psykologistudiet..

Jeg har logget ind for at kigge ca. 30-40 gange om dagen hele ugen () hver gang bare kunne se teksten "tilmeldt", hvilket betyder, at der ikke er svar endnu. I går var ingen undtagelse. Loggede ind igen, igen, igen og igen igen for at kigge, sidste gang ved 18-tiden.

Da klokken så var 20, og min kæreste og jeg sad og ventede i biffen på at se Pirates, sagde jeg, at jeg lige ville logge ind for SIDSTE gang i dag, og jeg LOVEDE det var sidste gang

Han sagde, at jeg blev en blanding af rød og bleg i ansigtet, da jeg loggede ind, og han var bange for jeg var dumpet, indtil jeg kiggede op med ham på store øjne, åben mund og med chok malet i hele fjæset sagde:

JEG HAR FÅET 12!!!! IGEN!!!!!

Holy fuuuuuuuuuuck!!!! Og helt ærlig, fuck total meget janteloven lige nu! Jeg mener helt seriøst, at det havde jeg ikke på nogen måde regne med, og jeg er stadig 100% rundt på gulvet.

Jeg er så stolt af mig selv! Er i klar over alle de odds jeg har haft i mod mig dette semester?

• Jeg har kun deltaget i 5-10% af forelæsningerne i faget pga. morgenkvalme
• Min læsegruppe røvrendte mig noget så grusomt og besluttede, at de ikke gad mødes og diskutere teksterne alligevel, så den hjælp har jeg heller ikke haft
• Jeg meldte mig, da semesteret startede, ud af holdundervisningen, hvor vi laver fremlæggelser om pensum, skaber forståelse og diskuterer tekster på kryds og tværs. Det gjorde jeg, fordi det krævede jeg havde en mega lang skoledag, og graviditeten drænede mig for energi. 

Så det vil sige, at jeg har hverken haft forelæsninger, læsegruppe eller holdundervisning! Jeg har været palle alene i verden, og så får jeg fucking 12! Hold kæft det er godt klaret! Først den sidste korte tid op til eksamen fik jeg lov at sidde med til en anden læsegruppes eksamensforberedelse, men fattede ikke ret meget

Ja.. Det er bare så vildt, og jeg tror aldrig jeg lærer at tro på, at jeg kan. Nu har jeg fået 2 karakterer på mit første år på psykologi, og begge var 12. Det føles urealistisk! Og så har jeg bestået alle de andre, som var uden karakterer.

Nu venter jeg bare på at få bestået/ikke bestået på den sidste eksamen, men for nu hopper og springer jeg af stolthed. 

MAN KAN HVAD MAN VIL, HVIS MAN KÆMPER NOK FOR DET!

Hvor feeeeeedt.....kæmpe stort tillykke herfra  

Jeg vidste det ville gå godt for dig  

Ej tillykke søde! Du er jo skide sej

Preghiera skriver:

Hmm... Jamen med to 12taller og under dine vilkår. Det burde da sige lidt?

Men åh, ved jo egentlig godt hvordan du har det, jeg er selv enormt selvkritisk (hvilket jeg egentlig har valgt at se som en kvalitet i sidste ende) - det må bare ikke spænde ben for ens evner. Et eks. fra mig selv: Jeg gik til eksamen og skulle forsvare min opgave, som jeg endnu ikke havde fået hverken respons eller karakter på. Jeg var SÅ OVERBEVIST om at det var noget lort jeg havde skrevet, at jeg knap turde åbne munden til eksamen for ikke at dumme mig yderligere...

Det viser sig så, at opgaven var til et rent 12-tal, men pga min dårlige mundtlige eksamen (stærkt præget af ingen selvtillid) - ja så fik jeg 4 i alt.

Det er sgu da ris til egen røv, der vil noget. SUK!

Så jeg arbejder meget på det med selvtilliden Det er sgu næsten ligeså vigtigt som at læse op til sine eksaminer og at læse sine lektier

Det BURDE det, men det gør det ikke. Jeg tænker stadig: "Er det mon en fejl?".. Også fordi jeg jo ikke kender nogen der har læst mine opgaver, så jeg ved ikke, hvordan de ser ud gennem andres ikke-kritiske briller. 

Ej, DET er bittert! Ja, det giver da i hvert fald en lærestreg om, at man skal passe på med sin indre kritiker! Er du blevet bedre til at arbejde med det senere hen, eller? Og hvordan gør du det?

Carina1977 skriver:

Hvor feeeeeedt.....kæmpe stort tillykke herfra  

Jeg vidste det ville gå godt for dig  

Tak! Og hvor er du sød 

Laulund87 skriver:

Ej tillykke søde! Du er jo skide sej

Tak, søde 

Frøken J. skriver:

Det BURDE det, men det gør det ikke. Jeg tænker stadig: "Er det mon en fejl?".. Også fordi jeg jo ikke kender nogen der har læst mine opgaver, så jeg ved ikke, hvordan de ser ud gennem andres ikke-kritiske briller. 

Ej, DET er bittert! Ja, det giver da i hvert fald en lærestreg om, at man skal passe på med sin indre kritiker! Er du blevet bedre til at arbejde med det senere hen, eller? Og hvordan gør du det?

Ej?! Har først nu set at du havde skrevet? Hmm... er den røde avis i stykker?

Men altså: Jo, det ville da helt sikkert hjælpe hvis du kunne få én til at læse dine afleveringer igennem og få respons. Men hvis ikke det hjælper eller er en mulighed, så må du være afhængig af dig selv ligesom jeg arbejder på:

Nogengange hjælper det mig (når opgaven ER afleveret) at tænke "Nu er den afleveret og jeg kan ikke gøre mere - and so what anyway?!"

Andre gange (og det lyder måske ikke pænt) læser jeg mine medstuderendes opgavebesvarelser og sammenligner for at finde de ting jeg har gjort bedre i forhold til dem Det kan også nogengange hjælpe at fjerne sit navn fra sin opgave og så læse den overfor en anden - så objektivt som muligt.

Og ellers så kan det hjælpe at fokuserer på så¨meget andet: Hvis jeg ikke tænker på andet end uddannelse så er der jo også meget på spil ved hver eksamen! Hvis det er min uddannelse og mine karakterer der skal være en indikator for hvor klog, dejlig, velovervejet og dygtig jeg er, så kan jeg også "miste" alt ved bare én dårlig karakter. -Så fokuser på en masse andet der kan "dokumentere" for fantastisk du er! Fx, et fritidsjob, dit forhold, din familie - noget så simpelt som at rejse sig for en ældre dame i bussen, kan sætte tingene lidt i perspektiv for én idet man står og skal til eksamen og ha' en (åndssvag) karakter for et stykke arbejde. Karakteren siger jo i grunden INTET om hvad du er for et væsen

Puha, da blev det langt... Håber det giver bare LIDT mening, ellers skal jeg prøve at re-write det

Hvor er det sejt gået. Tillykke!