SÅ fik jeg endelig eksamenssvar! (Frøken J)

Frøken J. skriver:

Som lovet et styks update efter jeg har gået mere og mere i panik over at vente på svar på eksamen på psykologistudiet..

Jeg har logget ind for at kigge ca. 30-40 gange om dagen hele ugen () hver gang bare kunne se teksten "tilmeldt", hvilket betyder, at der ikke er svar endnu. I går var ingen undtagelse. Loggede ind igen, igen, igen og igen igen for at kigge, sidste gang ved 18-tiden.

Da klokken så var 20, og min kæreste og jeg sad og ventede i biffen på at se Pirates, sagde jeg, at jeg lige ville logge ind for SIDSTE gang i dag, og jeg LOVEDE det var sidste gang

Han sagde, at jeg blev en blanding af rød og bleg i ansigtet, da jeg loggede ind, og han var bange for jeg var dumpet, indtil jeg kiggede op med ham på store øjne, åben mund og med chok malet i hele fjæset sagde:

JEG HAR FÅET 12!!!! IGEN!!!!!

Holy fuuuuuuuuuuck!!!! Og helt ærlig, fuck total meget janteloven lige nu! Jeg mener helt seriøst, at det havde jeg ikke på nogen måde regne med, og jeg er stadig 100% rundt på gulvet.

Jeg er så stolt af mig selv! Er i klar over alle de odds jeg har haft i mod mig dette semester?

• Jeg har kun deltaget i 5-10% af forelæsningerne i faget pga. morgenkvalme
• Min læsegruppe røvrendte mig noget så grusomt og besluttede, at de ikke gad mødes og diskutere teksterne alligevel, så den hjælp har jeg heller ikke haft
• Jeg meldte mig, da semesteret startede, ud af holdundervisningen, hvor vi laver fremlæggelser om pensum, skaber forståelse og diskuterer tekster på kryds og tværs. Det gjorde jeg, fordi det krævede jeg havde en mega lang skoledag, og graviditeten drænede mig for energi. 

Så det vil sige, at jeg har hverken haft forelæsninger, læsegruppe eller holdundervisning! Jeg har været palle alene i verden, og så får jeg fucking 12! Hold kæft det er godt klaret! Først den sidste korte tid op til eksamen fik jeg lov at sidde med til en anden læsegruppes eksamensforberedelse, men fattede ikke ret meget

Ja.. Det er bare så vildt, og jeg tror aldrig jeg lærer at tro på, at jeg kan. Nu har jeg fået 2 karakterer på mit første år på psykologi, og begge var 12. Det føles urealistisk! Og så har jeg bestået alle de andre, som var uden karakterer.

Nu venter jeg bare på at få bestået/ikke bestået på den sidste eksamen, men for nu hopper og springer jeg af stolthed. 

MAN KAN HVAD MAN VIL, HVIS MAN KÆMPER NOK FOR DET!

Sejt!!! Du har al mulig grund til at være stolt af dig selv

Du er så sej !

Tillykke !

Wow!! Tillykke!!

Frøken J. skriver:

Som lovet et styks update efter jeg har gået mere og mere i panik over at vente på svar på eksamen på psykologistudiet..

Jeg har logget ind for at kigge ca. 30-40 gange om dagen hele ugen () hver gang bare kunne se teksten "tilmeldt", hvilket betyder, at der ikke er svar endnu. I går var ingen undtagelse. Loggede ind igen, igen, igen og igen igen for at kigge, sidste gang ved 18-tiden.

Da klokken så var 20, og min kæreste og jeg sad og ventede i biffen på at se Pirates, sagde jeg, at jeg lige ville logge ind for SIDSTE gang i dag, og jeg LOVEDE det var sidste gang

Han sagde, at jeg blev en blanding af rød og bleg i ansigtet, da jeg loggede ind, og han var bange for jeg var dumpet, indtil jeg kiggede op med ham på store øjne, åben mund og med chok malet i hele fjæset sagde:

JEG HAR FÅET 12!!!! IGEN!!!!!

Holy fuuuuuuuuuuck!!!! Og helt ærlig, fuck total meget janteloven lige nu! Jeg mener helt seriøst, at det havde jeg ikke på nogen måde regne med, og jeg er stadig 100% rundt på gulvet.

Jeg er så stolt af mig selv! Er i klar over alle de odds jeg har haft i mod mig dette semester?

• Jeg har kun deltaget i 5-10% af forelæsningerne i faget pga. morgenkvalme
• Min læsegruppe røvrendte mig noget så grusomt og besluttede, at de ikke gad mødes og diskutere teksterne alligevel, så den hjælp har jeg heller ikke haft
• Jeg meldte mig, da semesteret startede, ud af holdundervisningen, hvor vi laver fremlæggelser om pensum, skaber forståelse og diskuterer tekster på kryds og tværs. Det gjorde jeg, fordi det krævede jeg havde en mega lang skoledag, og graviditeten drænede mig for energi. 

Så det vil sige, at jeg har hverken haft forelæsninger, læsegruppe eller holdundervisning! Jeg har været palle alene i verden, og så får jeg fucking 12! Hold kæft det er godt klaret! Først den sidste korte tid op til eksamen fik jeg lov at sidde med til en anden læsegruppes eksamensforberedelse, men fattede ikke ret meget

Ja.. Det er bare så vildt, og jeg tror aldrig jeg lærer at tro på, at jeg kan. Nu har jeg fået 2 karakterer på mit første år på psykologi, og begge var 12. Det føles urealistisk! Og så har jeg bestået alle de andre, som var uden karakterer.

Nu venter jeg bare på at få bestået/ikke bestået på den sidste eksamen, men for nu hopper og springer jeg af stolthed. 

MAN KAN HVAD MAN VIL, HVIS MAN KÆMPER NOK FOR DET!

HVOR SEJT !

TILLYKKE

Stort tillykke, hvor er det flot!

Det må være en rigtig fed følese at gå på ferie med.

Preghiera skriver:

Ej?! Har først nu set at du havde skrevet? Hmm... er den røde avis i stykker?

Men altså: Jo, det ville da helt sikkert hjælpe hvis du kunne få én til at læse dine afleveringer igennem og få respons. Men hvis ikke det hjælper eller er en mulighed, så må du være afhængig af dig selv ligesom jeg arbejder på:

Nogengange hjælper det mig (når opgaven ER afleveret) at tænke "Nu er den afleveret og jeg kan ikke gøre mere - and so what anyway?!"

Andre gange (og det lyder måske ikke pænt) læser jeg mine medstuderendes opgavebesvarelser og sammenligner for at finde de ting jeg har gjort bedre i forhold til dem Det kan også nogengange hjælpe at fjerne sit navn fra sin opgave og så læse den overfor en anden - så objektivt som muligt.

Og ellers så kan det hjælpe at fokuserer på så¨meget andet: Hvis jeg ikke tænker på andet end uddannelse så er der jo også meget på spil ved hver eksamen! Hvis det er min uddannelse og mine karakterer der skal være en indikator for hvor klog, dejlig, velovervejet og dygtig jeg er, så kan jeg også "miste" alt ved bare én dårlig karakter. -Så fokuser på en masse andet der kan "dokumentere" for fantastisk du er! Fx, et fritidsjob, dit forhold, din familie - noget så simpelt som at rejse sig for en ældre dame i bussen, kan sætte tingene lidt i perspektiv for én idet man står og skal til eksamen og ha' en (åndssvag) karakter for et stykke arbejde. Karakteren siger jo i grunden INTET om hvad du er for et væsen

 

Puha, da blev det langt... Håber det giver bare LIDT mening, ellers skal jeg prøve at re-write det

Den røde avis virkede heller ikke en meter hos mig i går Skod-system. Hehe

Jeg tror du har helt ret i, at det grundlæggende set handler om at ligge fokus et andet sted. Vores underviser sagde også, op til eksamen, at det var det fag han havde klaret sig allerringest i, i hans universitetstid, og det havde ikke betydet noget i sidste ende. Nu var han endda koordinator for faget Jeg tror bare det handler om at nedsætte sine forventninger til sig selv og sige: "Ja, topkarakterer er PISSE flot, MEN det er også flot at klare sig middel" - Især på en universitetsuddannelse. Egentlig tænker jeg også bare nogle dage, at blot det at have æren af at studere psykologi er stort i sig selv

Jeg synes heldigvis også, at jeg god til at finde glæde i alle mulige andre ting. De værdier, som jeg besidder eksempelvis. Man siger jo, at det ikke er karaktererne der gør den gode psykolog, men i lige så høj grad de menneskelige kvaliteter, og dem synes jeg heldigvis også, at jeg besidder

Men det gav rigtig god mening, og tak fordi du tog dig tiden til at skrive det 

Mut skriver:

Hvor er det sejt gået. Tillykke!

Tak!

Lilje82 skriver:

Sejt!!! Du har al mulig grund til at være stolt af dig selv

Tusind tak

Maja_4000 skriver:

Du er så sej !

Tillykke !

Lidt måske! Hehe ej, tak