Ny herinde, gravid, forladt og bange...

Alice Søderberg skriver:

undskyld mig, beklager ordlyden og at den kunne misforståes.. men jeg gjorde opmærksom på at loven kunne være ændret. Og vi har alle også denne nye evt. mor så det er vist vores allesammens penge ,ikke? 

k.h Alice Søderberg

Hej Alice

Beklager, - jeg forstår ikke et kuk af hvad du prøver at skrive... Men kan ikke se hvordan det nogensinde kan være 'vores allesammens penge' der skal financiere baby og ikke farens penge

Men jeg ønsker da alt godt for TS og at både beslutningen og det økonomiske kommer på plads.

Alice Søderberg skriver:

undskyld mig, beklager ordlyden og at den kunne misforståes.. men jeg gjorde opmærksom på at loven kunne være ændret. Og vi har alle også denne nye evt. mor så det er vist vores allesammens penge ,ikke? 

k.h Alice Søderberg

Jeg forstår heller ikke, hvad du skriver - hverken i det her citerede - "Og vi har alle også denne nye evt. mor så det er vist vores allesammens penge"

eller denne formulering: "Mit første barn der var faderen som din ven og jeg kontaktede (...)" - det giver slet ikke mening?

Kan slet ikke på nogen måde forstå din situation. men kan kun være ked af det på dine vejen. håber alt godt for dig og håber du mærker godt efter i dig selv hvis du vælger en abort.. for vælger du barnet, det er det mest vidunderlige og få det her lille menneske op til sig efter en fødsel. og vide nu er den 100% afhænig af dig.. men jo også noget af det mest skrammende jeg nogen sinde har prøvet.. men utroligt nok finder man styrken frem og ved af instinkt hvad man skal..

Af hensyn til det med børne penge og kommune. Ved at vil han ikke betale som han skal. går du i startsamtet og indgiver en klage, som giver den vider til kommunen hvor du bor. de udbetaler så pengen til dig.. pengen skal du nok får og det er ikke os andre der betaler til dit barn. det sørger skat for at få trukket fra enten som rest skat eller hvis han er fornuftig nok får det indregnet i hans skatte%.. er han på social hjælp fra kommunen trækker de pengen inden de bliver udbetalt til ham...

ved alt dette for det er sådan sagen har kørt mellem min mand og hans x... da hun ikke ville betale. og alt er med tilbage virkende kraft...

jeg håber du kommer i beder humør. her inde er der altid hjælp og hente hos nogen der lytter..

men held og lykke og håber du finder ud af med dig selv hvad du vil.. for det er kun dig der kan det!! 

cinderella skriver:

Jeg er 26 år gammel og færdig med min uddannelse som pædagog til februar, så ville det passe fint med at gå på brsel lige efter. Jeg har det vildt dårligt med at slå mit eget barn ihjel, men er samtidig bange for at jeg ikke kan finde ud af et spædbarn helt alene, og tanken om at jeg skal gå igennem alt alene er skræmmende. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil elske mit barn højt, men jeg tænker også at hvis jeg får en abort ville der ikke være bøvl med børnepenge, støtte og alt muligt man skal gå igennem som alene mor, og oven i købet med en mand man stadig elsker, som hader det barn man bærer rundt på.

Har du ikke noget familie du kan støtte dig op ad når det bliver lidt hårdt? Jeg var også alene fra da jeg blev gravid, faren til min søn så også helst en abort, men det kunne jeg ikke! Det var hårdt at være alene og mange blandede følelser, men jeg fortryder ikke et sekund. Og mødte manden i mit liv, da min søn var 3 mdr. gammel og nu venter vi en ny og har det fantastisk

Jeg havde alle de samme tanker som dig! Men ved du hvad hvis det er det her du vil, få et barn, så skal du nok klare det! Der er INTET der er stærkere end en mor, der GERNE vil sit barn.

Dine følelser for ham forsvinder igen. Og hvad han føler for barnet, skal du bare lade være op til ham, og som en anden også siger... hvis han ikke vil ha barnet, jamen så er det DIT barn .

En lille solskinshistorie herfra, du skal vide at alle de bekymringer du gør dig er helt normalt, men hvis du bare mærker efter inde i dig selv, så skal det hele nok blive godt og du vil blive glad for din beslutning, uanset hvor meget bøvl der bliver i fremtiden med diverse børnebidrag osv.

Håber du følger dit hjerte

Held og Lykke

Alice Søderberg skriver:

Du klare det, tro mig det er ikke så bøvlet.

Tænk positivt, se det lyse i det, tænk over at hvis livet kun består af super planlagte ting og begivenheder ,ja så ville livet være kedeligt.

Du har nu fået en fantastisk chance for at elske og blive elsket tænk på det

Alt det praktiske med børne penge sker ret let, så lad være at tage på vej over det (betaler han ikke regelmæssigt bliver det bare trukket fra hans løn) og tænk også nøje over OM DU VIL REGISTRERER HAM SOM FAR? eller hvordan?

Mit første barn der var faderen som din ven og jeg kontaktede forvaltningen hvor faderen skal registreres og fortalte at faderen ikke ønskede barnet og at jeg godt selv kunne forsørge det samt at jeg hvade hjælp fra andre i min omkreds, så kom børne pengende bare fra kommunen, ved dog ikke om loven er lavet om.

k.h Alice Søderberg socialpædagog og fra ekspert panelet

Syns måske det er en smule uansvarligt skrevet, da det bliver straffet hårdt i dag hvis man fusker med sådan noget, og det er meeget svært at ''lyve'' sig fra hvem faren er.

Så TS pas lige på med at tage ALLE råd til dig!

Du skulle helst gerne være på den lovlige side, og have alt det gode med dig hvis der evt. senere hen skulle komme en sag.

Hvor er det skønt med alle de svar, nu græder jeg af lykke, fordi jeg kan mærke hvor meget styrke jeg får gennem det i skriver. Jeg har en fantastisk familie som ønsker jeg beholder den bette, og er slet ikke i tvivl om at de vil hjælpe mig, min søster på 32 som ingen børn har endnu men ønsker en dejlig kæreste og børn er helt oppe at køre, over min graviditet og skal nok stå der døgnets 24 timer. Og veninder med og uden børn har jeg også til støtte. Som sagt har jeg virkelig ingen grund til at få en abort, andet end jeg er så skræmt og føler mig så svigtet af faren. Jeg ønsker ikke at skrive at jeg ikke kender faren i papirene, da jeg gør og skal også tænke på at mit barn bliver stor en dag og stiller spørgsmål, og jeg vil være 100% ærlig. Desuden er det farens beslutning at han vælger at gå, så må han tage konskevenserne af det, selvom han stadig mener jeg bare kan få en abort, og at det er min hel egen beslutning at jeg vil beholde det. Til dem der spurgte hvor jeg bor, så bor jeg desværre i Aalborg, så der er nu lige lidt langt til Fyn  men det kan være jeg bare skal venne mig til tanken om at jeg bliver mor næste år. Jeg har været papmor for en pige på 2, i 3 år og det var det mest fantastiske, jeg følte hun var min, og drømmer nu tit om hende, det hårdeste i mit liv var at skulle sige farvel, men da min x var utro i 2 år måtte jeg gå fra ham, og han ønskede ingen kontakt, og jeg skulle bare holde mig langt væk fra datteren. Jeg ved hvordan det føles at miste, og jeg tænker på min baby, er begyndt at spise meget sundt, holdt op med at ryge, tager vitaminer, bruger ikke parfume osv. nok lidt dobbeltmoralsk når jeg samtidig har overvejelser om at slå det ihjel.