Ny herinde, gravid, forladt og bange...

cinderella skriver:

Jeg må indrømme at hvis faren sagde vi nok skal klare det sammen ville jeg nu være den lykkeligste gravide kvinde i verden, og selvom det ikke helt var planlagt ville den lille være et ønskebarn, så vælger jeg abort bliver jeg højt sansynligt knust og vil ikke kunne se mig selv i øjnene bagefter, især fordi barnet er et kærligheds barn, med en mand jeg elsker af hele mit hjerte og ikke bare med en ligegyldig fyr. Jeg har aldrig troet jeg skulle stå her og føle hvordan min drøm bare falder fra hinenden. tanker om økonomi, flytning, alle papirer der nu skal udfyldes kører rundt i hovedet af mig, og kan jeg komme igennem alt det ved siden min uddannelse? Min sidste eksamen kommer til at ligge lige op over fødslen. Men set fra den anden side, er det på grund af de bagateller jeg skal tage mit lille barns liv??

For mig at se er der ingen tvivl om at du SKAL beholde dit barn. Det er jo det du skriver at du ønsker... De bekymringer du beskriver i forbindelse med evt at skulle være alenemor - kan oplyse dig om at man har præcis de samme tanker, selvom man er gift og baby var planlagt. Jeg var ved at skide grønne grise da der viste sig to (planlagte) streger på testen... Kunne jeg nu finde ud af en baby, havde jeg overskud til den, hvad når manden var på job, og hvordan med økonomi? Jeg er nu i uge 31, og er ikke så bekymret længere. Tror på man udvikler sig med sit barn - selvom jeg ikke kunne forestille mig det i starten. Jeg håber for dig at din kæreste kommer til fornuft, og indser at han gerne vil dig og baby. I havde jo trods alt talt om fælles fremtid og han havde selv bedt dig hoppe af pillen på et tidspunkt. Håber virkelig at han bare er ved at skide i bukserne af skræk og chok, og at han ikke er den usling han pt fremstår som...

Med den type mand, du har nu, så kan det kun blive lettere at være alene med barnet.

Du slipper for en masse usikkerhed, svigtfølelser og angst for at miste.

Selvfølgelig kan du klare et spædbarn alene. Jeg klarede to alene!! Nogle gange så tror jeg, at den kvinde, der har en mand, som evt. skal på et weekendophold har det meget værre end den enlige kvinde, der har indrettet sit liv og forventninger til at klare det selv.

Vi bliver hurtige afhængige (og gudskelov for det.. ), men vi kan rigtig meget selv, når vi skal.

Stort tillykke med graviditeten - det lyder nemlig til, at det rigtige for dig er at få den lille.

 

hej med dig(:

det er ikke så svært og bøvlet at være alene mor,

jeg er 17 fødte en måed før jeg blev 17 og elsker det, er100 % alene, og ja tanken var skræmmende, men hvor vilje er der vej, er sikkert på du nok skal klare det,

har du ikke evt noget familie som kan støtte?

cinderella skriver:

Jeg er ny herinde men trænger til at dele min historie, da jeg er vildt i tvivl om hvad jeg skal gøre.

Jeg svævede på den lyserøde sky af kærlighed, blev som alle andre lovet guld og grønne skove af drømmefyren jeg elsker af hele mit hjerte, vi har været sammen i 12 mdr. jeg har dog ikke mødt hans familie og vi har en fortid sammen for 5 år siden. Jeg kunne mærke på ham at han har forandret sig, og langsomt udviklede alt sig til det positive, han ville ikke have tittel som kærester, men vi lavede alt sammen, jeg havde mødt hans venner, som alle er vilde med mig og som fortalte hvor forelsket han var i mig, og hvordan han havde forandret sig til det bedre, siden han mødte mig. Han sagde han var lykkelig med mig, og vi snakkede tit om en fælles fremtid, med børn, hus og bil. For nogle mdr siden gik snakken på, at han gerne vil have, jeg droppede p-pillerne og da min menstruation af en mærkelig grund udblev i 2 mdr. og jeg fik stærke smærter i underlivet, sagde min læge at jeg nok skulle holde pause med pillerne, indtil min cyklus blev stabil igen. Jeg sagde til ham at jeg ikke er på piller mere og kan blive gravid, men han ville ikke rigtig bruge kondom. For 14 dage siden fandt jeg så ud af at jeg er gravid og er nu i 7 uge, da jeg fortalte ham om det gik han i chock, da han slet ikke regnede med at det kunne ske. Nu vil han så have at jeg får en abort, da han ikke ønskede børn og ikke kan se sig selv som far. Han er 29 år gammel og sagde til mig i går : "Jeg har ødelagt min drøm om at få en elsket familie. Og nu bliver det sværer for mig at finde en drømme-familie, fordi jeg har et barn, har du virkelig lyst til at være alene-mor og starte en familie op uden en mand til at dele det hele med?" Min verden braste sammen men jeg ønsker at beholde det lille barn som jeg bærer i min mave, samtidig er jeg skræmt ved tanken om, at jeg skal stå alene med alt. Jeg er 26 år gammel, og uddannet pædagog til februar. Jeg troede netop at hans om min drømme-familie var os to sammen, med vores børn. Er det andre gravide herinde, som også er alene og bange for fremtiden?

Ved slet ikke lige hvad jeg skal sige, det er ikke en rar situation.

Håber det bedste for dig

Der banker lige nu et lille hjerte under dit hjerte. Vær glad for det, den kærlighed der er mellem barn og mor er det største i hele verden, man kan altid få en ny mand, men din baby inde i din mave kan ikke erstattes. Du vil finde kræfterne til at komme igennem dette her. Du skal bare tage det første skridt væk fra idioten og gå aldrig tilbage til sådan en fjols 

cinderella skriver:

Jeg er 26 år gammel og færdig med min uddannelse som pædagog til februar, så ville det passe fint med at gå på brsel lige efter. Jeg har det vildt dårligt med at slå mit eget barn ihjel, men er samtidig bange for at jeg ikke kan finde ud af et spædbarn helt alene, og tanken om at jeg skal gå igennem alt alene er skræmmende. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil elske mit barn højt, men jeg tænker også at hvis jeg får en abort ville der ikke være bøvl med børnepenge, støtte og alt muligt man skal gå igennem som alene mor, og oven i købet med en mand man stadig elsker, som hader det barn man bærer rundt på.

HVOR BOR DU I VERDEN? Jeg vil gerne hjælpe dig for at redde det lille barn inden i dig...... Jeg er på Fyn, så der er 1/3 chance for at vi er på samme ø ..... Der er massere af hjælp at hente, så du skal ikke være bange for at stå alene med noget som helst. Det er tydeligt at du hælder langt langt mod at beholde barnet, men blot er skræmt og det er også en virkelig uretfærdig situation at stå i når du er gravid, men du kan sagtens klare det...... Hvis der er bøvl med ham og børnepenge, kan det hurtigt ordnes ved at du får dem af kommunen og han så skal betale kommunen.... Hvad med veninder, forældre m.fl. - har du slet ingen hjælp at hente dér? Der er ikke noget bedre end at få sit barn i armene efter man har født og det er den bedste kærlighed man som menneske kan opnå at være forældre, du har alderen og du virker som om du kan klare det 100 %, men som sagt, håber jeg at du er på Fyn 

cinderella skriver:

Jeg er 26 år gammel og færdig med min uddannelse som pædagog til februar, så ville det passe fint med at gå på brsel lige efter. Jeg har det vildt dårligt med at slå mit eget barn ihjel, men er samtidig bange for at jeg ikke kan finde ud af et spædbarn helt alene, og tanken om at jeg skal gå igennem alt alene er skræmmende. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil elske mit barn højt, men jeg tænker også at hvis jeg får en abort ville der ikke være bøvl med børnepenge, støtte og alt muligt man skal gå igennem som alene mor, og oven i købet med en mand man stadig elsker, som hader det barn man bærer rundt på.

Det er i sidste ende kun dig der kan afgøre, om du skal beholde barnet eller få en abort, mærk efter på dig selv, hvad der føles rigtigt

Alice Søderberg skriver:

Du klare det, tro mig det er ikke så bøvlet.

Tænk positivt, se det lyse i det, tænk over at hvis livet kun består af super planlagte ting og begivenheder ,ja så ville livet være kedeligt.

Du har nu fået en fantastisk chance for at elske og blive elsket tænk på det

Alt det praktiske med børne penge sker ret let, så lad være at tage på vej over det (betaler han ikke regelmæssigt bliver det bare trukket fra hans løn) og tænk også nøje over OM DU VIL REGISTRERER HAM SOM FAR? eller hvordan?

Mit første barn der var faderen som din ven og jeg kontaktede forvaltningen hvor faderen skal registreres og fortalte at faderen ikke ønskede barnet og at jeg godt selv kunne forsørge det samt at jeg hvade hjælp fra andre i min omkreds, så kom børne pengende bare fra kommunen, ved dog ikke om loven er lavet om.

k.h Alice Søderberg socialpædagog og fra ekspert panelet

Undskyld, - sidder du fra ekspertpanelet og opfordrer hende til at begå socialt bedrageri? Hvis hun ikke oplyser hvem faren er, er det muligt at børnepengene 'bare' kommer fra kommunen! Men nu er det vel mest rimeligt at det er mor og far (uanset om de bor sammen eller ej), der forsørger barnet og ikke os andre...

 

Til TS: Stort knus til dig! Det må være en hård situation at sidde i og jeg vil bestemt ikke råde dig til abort eller ej. Men jeg ønsker alt det bedste for dig

undskyld mig, beklager ordlyden og at den kunne misforståes.. men jeg gjorde opmærksom på at loven kunne være ændret. Og vi har alle også denne nye evt. mor så det er vist vores allesammens penge ,ikke? 

k.h Alice Søderberg

Alice Søderberg skriver:

undskyld mig, beklager ordlyden og at den kunne misforståes.. men jeg gjorde opmærksom på at loven kunne være ændret. Og vi har alle også denne nye evt. mor så det er vist vores allesammens penge ,ikke? 

k.h Alice Søderberg

Hej Alice

Beklager, - jeg forstår ikke et kuk af hvad du prøver at skrive... Men kan ikke se hvordan det nogensinde kan være 'vores allesammens penge' der skal financiere baby og ikke farens penge

Men jeg ønsker da alt godt for TS og at både beslutningen og det økonomiske kommer på plads.