Ny herinde, gravid, forladt og bange...

Jeg er ny herinde men trænger til at dele min historie, da jeg er vildt i tvivl om hvad jeg skal gøre.

Jeg svævede på den lyserøde sky af kærlighed, blev som alle andre lovet guld og grønne skove af drømmefyren jeg elsker af hele mit hjerte, vi har været sammen i 12 mdr. jeg har dog ikke mødt hans familie og vi har en fortid sammen for 5 år siden. Jeg kunne mærke på ham at han har forandret sig, og langsomt udviklede alt sig til det positive, han ville ikke have tittel som kærester, men vi lavede alt sammen, jeg havde mødt hans venner, som alle er vilde med mig og som fortalte hvor forelsket han var i mig, og hvordan han havde forandret sig til det bedre, siden han mødte mig. Han sagde han var lykkelig med mig, og vi snakkede tit om en fælles fremtid, med børn, hus og bil. For nogle mdr siden gik snakken på, at han gerne vil have, jeg droppede p-pillerne og da min menstruation af en mærkelig grund udblev i 2 mdr. og jeg fik stærke smærter i underlivet, sagde min læge at jeg nok skulle holde pause med pillerne, indtil min cyklus blev stabil igen. Jeg sagde til ham at jeg ikke er på piller mere og kan blive gravid, men han ville ikke rigtig bruge kondom. For 14 dage siden fandt jeg så ud af at jeg er gravid og er nu i 7 uge, da jeg fortalte ham om det gik han i chock, da han slet ikke regnede med at det kunne ske. Nu vil han så have at jeg får en abort, da han ikke ønskede børn og ikke kan se sig selv som far. Han er 29 år gammel og sagde til mig i går : "Jeg har ødelagt min drøm om at få en elsket familie. Og nu bliver det sværer for mig at finde en drømme-familie, fordi jeg har et barn, har du virkelig lyst til at være alene-mor og starte en familie op uden en mand til at dele det hele med?" Min verden braste sammen men jeg ønsker at beholde det lille barn som jeg bærer i min mave, samtidig er jeg skræmt ved tanken om, at jeg skal stå alene med alt. Jeg er 26 år gammel, og uddannet pædagog til februar. Jeg troede netop at hans om min drømme-familie var os to sammen, med vores børn. Er det andre gravide herinde, som også er alene og bange for fremtiden?

Kære ven,

Der er kun en der kan beslutte for dig og det er dig.

der er blot to ting du skal tage stilling til

1. vil DU have dette barn? og hvis DU IKKE vil hvordan har du det så med abort.

2. Hvis du beholder barnet så tænk at det er DIG DER HAR FÅET BARN.

At være alene med et barn er ingen katastrofe idag, det går altsammen fint hvis du vil beholde DIT BARN. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor gammel du er, men jeg har været i dit sted for snart 18 år siden og der var en der sagde det jeg nu siger til dig.

Aldrig har jeg fortrudt at tage MIT BARN til mig. Det det handler om er at du vender fokus væk fra vennen og bruger dit liv på dette nye væsen som du har skabt. og selvfølgelig vil der dukke kærlighed op til dig engang, når du er parat til det.

Bestemmer du dig for dit barn så stop forbindelsen til den slapsvans og lev dit liv med alt det nye og helt vidunderlige der sker henadvejen

kærlig hilsen

Alice Søderberg socialpædagog og i ekspert panelet

Alice Søderberg skriver:

Kære ven,

Der er kun en der kan beslutte for dig og det er dig.

der er blot to ting du skal tage stilling til

1. vil DU have dette barn? og hvis DU IKKE vil hvordan har du det så med abort.

2. Hvis du beholder barnet så tænk at det er DIG DER HAR FÅET BARN.

At være alene med et barn er ingen katastrofe idag, det går altsammen fint hvis du vil beholde DIT BARN. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor gammel du er, men jeg har været i dit sted for snart 18 år siden og der var en der sagde det jeg nu siger til dig.

Aldrig har jeg fortrudt at tage MIT BARN til mig. Det det handler om er at du vender fokus væk fra vennen og bruger dit liv på dette nye væsen som du har skabt. og selvfølgelig vil der dukke kærlighed op til dig engang, når du er parat til det.

Bestemmer du dig for dit barn så stop forbindelsen til den slapsvans og lev dit liv med alt det nye og helt vidunderlige der sker henadvejen

kærlig hilsen

Alice Søderberg socialpædagog og i ekspert panelet

cinderella skriver:

Jeg er ny herinde men trænger til at dele min historie, da jeg er vildt i tvivl om hvad jeg skal gøre.

Jeg svævede på den lyserøde sky af kærlighed, blev som alle andre lovet guld og grønne skove af drømmefyren jeg elsker af hele mit hjerte, vi har været sammen i 12 mdr. jeg har dog ikke mødt hans familie og vi har en fortid sammen for 5 år siden. Jeg kunne mærke på ham at han har forandret sig, og langsomt udviklede alt sig til det positive, han ville ikke have tittel som kærester, men vi lavede alt sammen, jeg havde mødt hans venner, som alle er vilde med mig og som fortalte hvor forelsket han var i mig, og hvordan han havde forandret sig til det bedre, siden han mødte mig. Han sagde han var lykkelig med mig, og vi snakkede tit om en fælles fremtid, med børn, hus og bil. For nogle mdr siden gik snakken på, at han gerne vil have, jeg droppede p-pillerne og da min menstruation af en mærkelig grund udblev i 2 mdr. og jeg fik stærke smærter i underlivet, sagde min læge at jeg nok skulle holde pause med pillerne, indtil min cyklus blev stabil igen. Jeg sagde til ham at jeg ikke er på piller mere og kan blive gravid, men han ville ikke rigtig bruge kondom. For 14 dage siden fandt jeg så ud af at jeg er gravid og er nu i 7 uge, da jeg fortalte ham om det gik han i chock, da han slet ikke regnede med at det kunne ske. Nu vil han så have at jeg får en abort, da han ikke ønskede børn og ikke kan se sig selv som far. Han er 29 år gammel og sagde til mig i går : "Jeg har ødelagt min drøm om at få en elsket familie. Og nu bliver det sværer for mig at finde en drømme-familie, fordi jeg har et barn, har du virkelig lyst til at være alene-mor og starte en familie op uden en mand til at dele det hele med?" Min verden braste sammen men jeg ønsker at beholde det lille barn som jeg bærer i min mave, samtidig er jeg skræmt ved tanken om, at jeg skal stå alene med alt. Jeg er 26 år gammel, og uddannet pædagog til februar. Jeg troede netop at hans om min drømme-familie var os to sammen, med vores børn. Er det andre gravide herinde, som også er alene og bange for fremtiden?

hej

sikke en trist historie,  

min eks valgte at være et fjols overfor mig da jeg blev gravid ved et uheld. vi havde været sammen i 2 år og vi ville vente et år og så begynde, han synes så et år før ville vælte hele verden og blev en helt anden person jeg valgte at beholde barnet og da han så tog fat i mig så jeg fik blå mærker smuttede jeg.

 jeg kan sagtens forstå du er bange for fremtiden, er jeg også selv endnu, men det er blevet bedre med tiden og tror på at med tiden så bliver det godt  Jeg håber du får styr på alle dine ting og ikke frygter fremtiden så meget mere

Kære cindarella!

Sikke en historie og sikke et svigt du nu oplever.. Det gør mig ondt på dine vegne.

Jeg kan ikke råde dig i, hvad der er rigtig og forkert for dig. Forstår godt at du synes det virker skræmmende. Men det gode i det hele er, at du HAR en uddannelse og dermed et godt udgangspunkt for at klare dig selv og samtidig virker du til at være en pige der har et godt hjerte med sig . Du ønsker dig barnet der vokser derinde i din mave og derfor kan jeg umiddelbart være bekymret for om du skulle gå med til en abort, alene på hans ønske. Livet alene med et barn kan sagtens blive lykkeligt og mht faren, tja...så er jeg nok af den holding, at han ikke skulle have vildledt dig og var han selv i tvivl, skulle han have brugt et kondom. Dèt han siger mht hans egen familiære fremtid er noget værre vås. Vil han hellere være kendt for at være den der pressede dig til en abort, fremfor en der står ved sit ansvar??? Uanset, så er det ikke dèt du skal bekymrer dig om - du skal nu tænke på, hvad der er bedst FOR DIG - ikke ham!

Alice Søderberg skriver:

Kære ven,

Der er kun en der kan beslutte for dig og det er dig.

der er blot to ting du skal tage stilling til

1. vil DU have dette barn? og hvis DU IKKE vil hvordan har du det så med abort.

2. Hvis du beholder barnet så tænk at det er DIG DER HAR FÅET BARN.

At være alene med et barn er ingen katastrofe idag, det går altsammen fint hvis du vil beholde DIT BARN. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor gammel du er, men jeg har været i dit sted for snart 18 år siden og der var en der sagde det jeg nu siger til dig.

Aldrig har jeg fortrudt at tage MIT BARN til mig. Det det handler om er at du vender fokus væk fra vennen og bruger dit liv på dette nye væsen som du har skabt. og selvfølgelig vil der dukke kærlighed op til dig engang, når du er parat til det.

Bestemmer du dig for dit barn så stop forbindelsen til den slapsvans og lev dit liv med alt det nye og helt vidunderlige der sker henadvejen

kærlig hilsen

Alice Søderberg socialpædagog og i ekspert panelet

helt rigtigt!!!

Jeg er 26 år gammel og færdig med min uddannelse som pædagog til februar, så ville det passe fint med at gå på brsel lige efter. Jeg har det vildt dårligt med at slå mit eget barn ihjel, men er samtidig bange for at jeg ikke kan finde ud af et spædbarn helt alene, og tanken om at jeg skal gå igennem alt alene er skræmmende. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil elske mit barn højt, men jeg tænker også at hvis jeg får en abort ville der ikke være bøvl med børnepenge, støtte og alt muligt man skal gå igennem som alene mor, og oven i købet med en mand man stadig elsker, som hader det barn man bærer rundt på.

Du klare det, tro mig det er ikke så bøvlet.

Tænk positivt, se det lyse i det, tænk over at hvis livet kun består af super planlagte ting og begivenheder ,ja så ville livet være kedeligt.

Du har nu fået en fantastisk chance for at elske og blive elsket tænk på det

Alt det praktiske med børne penge sker ret let, så lad være at tage på vej over det (betaler han ikke regelmæssigt bliver det bare trukket fra hans løn) og tænk også nøje over OM DU VIL REGISTRERER HAM SOM FAR? eller hvordan?

Mit første barn der var faderen som din ven og jeg kontaktede forvaltningen hvor faderen skal registreres og fortalte at faderen ikke ønskede barnet og at jeg godt selv kunne forsørge det samt at jeg hvade hjælp fra andre i min omkreds, så kom børne pengende bare fra kommunen, ved dog ikke om loven er lavet om.

k.h Alice Søderberg socialpædagog og fra ekspert panelet

Jeg må indrømme at hvis faren sagde vi nok skal klare det sammen ville jeg nu være den lykkeligste gravide kvinde i verden, og selvom det ikke helt var planlagt ville den lille være et ønskebarn, så vælger jeg abort bliver jeg højt sansynligt knust og vil ikke kunne se mig selv i øjnene bagefter, især fordi barnet er et kærligheds barn, med en mand jeg elsker af hele mit hjerte og ikke bare med en ligegyldig fyr. Jeg har aldrig troet jeg skulle stå her og føle hvordan min drøm bare falder fra hinenden. tanker om økonomi, flytning, alle papirer der nu skal udfyldes kører rundt i hovedet af mig, og kan jeg komme igennem alt det ved siden min uddannelse? Min sidste eksamen kommer til at ligge lige op over fødslen. Men set fra den anden side, er det på grund af de bagateller jeg skal tage mit lille barns liv??

Ville ikke smutte fra dit indlæg uden at lige smide et knus 

Det gør mig rigtig ondt at du står sådan ...

Men kun du kan tage beslutningen om baby eller ej 

Hvad med din fam. kan du få opbakning af dem ??? 

Men Kæmpe Knusss her fra ..

Håber du finder den helt rigtig løsning for dig