Hjælp til at blive hjemmegående husmor.....

Nu spurgte du til økonomi, men har fået en masse svar der mere handler om det at gå hjemme.

Jeg har gået hjemme siden feb. 2005 og det er bare den bedste beslutning vi har tage i vores liv!!!! Det er SÅ godt for HELE familien. for parforholdet, for børnene, for mig og for min mand.

Jeg er blevet bombarderet med: det er synd for dine børn, stakkels børn, du kan ikke aktivere dem osv. osv. Men sandheden er at det er super godt for børn at gå hjemme hos deres mor!!! Der findes masser af videnskablige undersøgelser der viser dette og der er masser af mennesker i store dele af den vestelige verden der i praktisk også beviser det!!!

Mange af de problemer ungdommen 'lider' af idag som ikke var så udbredte tideliger, mener mange ´psykologer og sociologer hænger sammen emd at det er den første generation af  institutionsbørn vi nu ser. Det er nemlig et super hårdt liv at være institutionsbarn.

Selvfølgelig hvis mor er alkoholiker og ligger og boller på sofaen med alle drukvennerne mens børnene leger på stuegulvet, så er det bedre at komme i vuggestue/børnehave end at være hjemme! Men hos en almindelig og normalt fungerende familie, så kan en institution aldrig erstatte mor!

Jeg har heldigvis via nettet fået masser af kontakt til andre der gik hjemme og har støttet mig igennem alle mine tvivl. De har alle som en sagt, bare vent til de begynder i skolen, så vil du kunne en kæmpe positiv foskel. Nu er vi nået til at den ældste skal i skole og ja, nu kan jeg virkelig se hvor godt det har været for vores børn at gå hjemme!

Så gør det!!! jeg lover dig at du ikke fortryder (altså det kan jeg jo ikke love dig, jeg kender dig ikke. Men jeg tror ikke du vil fortryde!)

Men vær også forberedt på at det er hårdt! både arbejdsmæssigt, psykisk og ikke mindst det massive pres man bliver udsat for fra omverdenen!

Mumto3 skriver:

Nu spurgte du til økonomi, men har fået en masse svar der mere handler om det at gå hjemme.

Jeg har gået hjemme siden feb. 2005 og det er bare den bedste beslutning vi har tage i vores liv!!!! Det er SÅ godt for HELE familien. for parforholdet, for børnene, for mig og for min mand.

Jeg er blevet bombarderet med: det er synd for dine børn, stakkels børn, du kan ikke aktivere dem osv. osv. Men sandheden er at det er super godt for børn at gå hjemme hos deres mor!!! Der findes masser af videnskablige undersøgelser der viser dette og der er masser af mennesker i store dele af den vestelige verden der i praktisk også beviser det!!!

Mange af de problemer ungdommen 'lider' af idag som ikke var så udbredte tideliger, mener mange ´psykologer og sociologer hænger sammen emd at det er den første generation af  institutionsbørn vi nu ser. Det er nemlig et super hårdt liv at være institutionsbarn.

Selvfølgelig hvis mor er alkoholiker og ligger og boller på sofaen med alle drukvennerne mens børnene leger på stuegulvet, så er det bedre at komme i vuggestue/børnehave end at være hjemme! Men hos en almindelig og normalt fungerende familie, så kan en institution aldrig erstatte mor!

Jeg har heldigvis via nettet fået masser af kontakt til andre der gik hjemme og har støttet mig igennem alle mine tvivl. De har alle som en sagt, bare vent til de begynder i skolen, så vil du kunne en kæmpe positiv foskel. Nu er vi nået til at den ældste skal i skole og ja, nu kan jeg virkelig se hvor godt det har været for vores børn at gå hjemme!

Så gør det!!! jeg lover dig at du ikke fortryder (altså det kan jeg jo ikke love dig, jeg kender dig ikke. Men jeg tror ikke du vil fortryde!)

Men vær også forberedt på at det er hårdt! både arbejdsmæssigt, psykisk og ikke mindst det massive pres man bliver udsat for fra omverdenen!

Så enig....og jeg har nu nummer to barn afsted i skole. Begge drenge har meget få timer i børnehave bag sig og jeg kan sige at jeg aldrig har oplevet at der har været problemer, de fungerer i det sociale, er vellidte blandt kammerater, gode til at tage hensyn til alle andre og at se når der er nogle der har det skidt. Gode til at løse konflikter og til at have overblik. Om det er grundet det ene eller andet, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan se at mine drenge er meget mere rolige end langt de fleste af de drenge de går i skole med.

Lige pt overvejer jeg meget kraftigt at melde den yngste ud af børnehaven..den anden dag jeg afleverede ham var der 2 voksne til hele børnehaven...og den ene grinede og sagde, at sådan ville det tit kunne være...det er sgu ikek ok...det er så skidt det der tilbydes....så vil jeg hellere gå hjemme og passe ham og et par andre børnehavebørn som heller ikke lige bil byde sine børn det der er.

Ann. skriver:

Nu var det jo så lidt anderledes i gamle dage. Der var man mere sociale og havde et andet sammenhold end man har nu. 

Håber sku ikke der er nogen som bare sætter dem foran fjernsynet og er på baby.dk hele dagen - det var da en mærkelig kommentar 

Jeg fanger slet ikke din pointe..

min pointe er at hvis man vælger at være hjemmegående så er det for at være sammen med blandt andet sine børn også vil de jo ikke være inaktive med f.eks tv..

De vil være med ude og handle osv osv osv...

so sorry men din ide om at det skulle være "Usundt" at gå hjemme med sin mor køber jeg absolut ikke..

Jeg tænker bare at de ikke vil blive rustet særlig godt, hvis de bare er hjemme?

Hvordan vil et barn der ikke har været i BH håndtere skolen, hvor der skal være sammenhold for at skabe en god atmosfære? 

Vi kan hurtigt blive enige om, at systemet bør være bedre - men jeg mener bestemt, at de kommer til at mangle noget og får sværer ved at falde ind end børn som har været i BH.

I dag er jeg 21 år, og har aldrig gået i vuggestue eller børnehave. Min mor var selvstændig, og havde sin lille butik i vores store lejlighed. Vi legede med andre børn, og min søster og legede sammen. Vi havde altid vores mor når vi manglede hende og hun nød at passe os. Vi var med hende over alt.  Hun passede min lillesøster og jeg, indtil jeg skulle starte i børnehaveklasse, hvor jeg hurtigt faldt til og fik venner. Jeg har haft en dejlig, tryg og tillidsfuld start på livet. Har altid været god til det sociale, og har aldrig følt mig asocial af ikke at have væreti bh. Og ironisk nok er jeg socialrådgiverstuderende, ej spøg til side.

MorTilJanuar skriver:

Jeg fanger slet ikke din pointe..

min pointe er at hvis man vælger at være hjemmegående så er det for at være sammen med blandt andet sine børn også vil de jo ikke være inaktive med f.eks tv..

De vil være med ude og handle osv osv osv...

so sorry men din ide om at det skulle være "Usundt" at gå hjemme med sin mor køber jeg absolut ikke..

MorTilJanuar skriver:

Jeg fanger slet ikke din pointe..

min pointe er at hvis man vælger at være hjemmegående så er det for at være sammen med blandt andet sine børn også vil de jo ikke være inaktive med f.eks tv..

De vil være med ude og handle osv osv osv...

so sorry men din ide om at det skulle være "Usundt" at gå hjemme med sin mor køber jeg absolut ikke..

Læs dog hvad der bliver skrevet 

Jeg skrev til en anden, at det bare var vigtigt at de blev socialiseret hvis de skulle gå hjemme.

Og jeg skrev, at hvis de KUN blev holdt hjemme, så mener jeg ikke det er sundt!

Respekter dog at man har forskellige meninger!

Ann. skriver:

Læs dog hvad der bliver skrevet 

Jeg skrev til en anden, at det bare var vigtigt at de blev socialiseret hvis de skulle gå hjemme.

Og jeg skrev, at hvis de KUN blev holdt hjemme, så mener jeg ikke det er sundt!

Respekter dog at man har forskellige meninger!

Blev du lige trådt over tæerne der eller hvad skete der lige??

Jeg gav dig altså blot en forklaring på at du ikke kunne se hvad fjersyn havde med det at gøre...

og børn kan da ikke holdes hjemme hvis deres mor er hjemmegående? hvad så når hun skal handle f.eks...

JEG respektere faktisk også DIN holdning, jeg køber bare ikke DIN pointe ... det er to forskellige ting..

 

Hvad er det du mener de ikke kan eller vi være i stand til...meget af det børn kan er noget der sker i forhold til deres udvikling, hvornår de er klar til det...hvilke krav er der for børnehaven, hvad er meningen med at gå i børnehave og hvad er det når man skal i skole...der er forskellige krav og børn på 3 år er jo ikke samme sted som dem på 7 år.

Hvis børnene har betingelser for at gå ind i fællesskab så er det i stand til det lige meget hvilken kontekst de indgår i...altså de kan relationen og fastholde den.

Jeg er sikker på man taber mange mange børn og får børn der udviser symptomer som kunne tyde på en diagnose men som er grundet at de ikke er blevet rummet, at der ikke er tid til at inkludere alle.

Et almindeligt barn med en sund tilknytning, normal opvækst og en mor som har det godt, er velfungerende, de har efter min overbevisning de bedste betingelser hjemme, og så selvfølgelig med søskende/legekammerater men da også for en til en kontakten...de børn der har det svært hjemme kan helt sikkert have det bedre i en børnehave, men de børn der har begrænsninger tror jeg desværre hæmmes endnu mere grundet de få ressourcer der er i vores institutioner.

Tro mig - jeg ville hellere end gerne gå hjemme med min handicappede datter, og mente at det var det bedste for at beskytte hende og for at få så meget tid sammen med hende (da hun er på lånt tid), og så da min kæreste (mand om 8 dage ), sagde at han synes at jeg skulle starte i skole igen, blev jeg sur og ked, for jeg følte ikke at det var fair at jeg skulle væk fra hende. 

Men vi fik snakket frem og tilbage, og tilsidst gav jeg mig. Og jeg græd i flere dage, havde ondt i maven over det og kunne slet ikke få mig selv til at gå første gang jeg skulle aflevere hende, hun var dengang lige knap 1 år.

Men nu ser jeg, at der er sket så meget siden oktober 2010 - hun har fået så meget, som jeg ikke var i stand til at give hende. Hun knytter sig på en speciel måde til de andre børn og får nogen igen fra dem også. Havde jeg fortsat gået hjemme med hende, hvordan havde hun så været nu?

At sende Lærke afsted i BH (børn fra 0-6 år), er det bedste jeg nogensinde kunne have gjort. 

Måske er det lidt anderledes, men jeg tror stadig at børn går glip af noget, ved kun at gå hjemme.

MorTilJanuar skriver:

Blev du lige trådt over tæerne der eller hvad skete der lige??

Jeg gav dig altså blot en forklaring på at du ikke kunne se hvad fjersyn havde med det at gøre...

og børn kan da ikke holdes hjemme hvis deres mor er hjemmegående? hvad så når hun skal handle f.eks...

JEG respektere faktisk også DIN holdning, jeg køber bare ikke DIN pointe ... det er to forskellige ting..

At komme ud og handle og ret faktisk blive socialisteret med andre børn, er også to forskellige ting.

Ann. skriver:

At komme ud og handle og ret faktisk blive socialisteret med andre børn, er også to forskellige ting.

At handle er altså også en socialiserings ting.. det er da f.eks en af de ting jeg har gjort med ungerne når jeg har været på en stue kun for store børn  

har ikke sagt de ikke skal socialiseres med andre børn men jeg er 100 % sikker på at det gør man også som hjemmegående..