Navngivning eller dåb?

Hvad er jeres holdning til det? Jeg er absolut i religiøs og det går på mange punkter imod min mavefornemmelse at skulle døbe mit barn. MEN flere siger så, at det er synd for barnet hvis de skal tilvælge dåben senere i livet... Er det virkelig så forfærdeligt? Jeg vil jo mit barn det bedste, men er bestemt ikke glad ved tanken om en dåb 

Hvad tog i udgangspunkt i da i skulle beslutte Jer? 

På forhånd tak. 

Anonym skriver:

Hvad er jeres holdning til det? Jeg er absolut i religiøs og det går på mange punkter imod min mavefornemmelse at skulle døbe mit barn. MEN flere siger så, at det er synd for barnet hvis de skal tilvælge dåben senere i livet... Er det virkelig så forfærdeligt? Jeg vil jo mit barn det bedste, men er bestemt ikke glad ved tanken om en dåb 

Hvad tog i udgangspunkt i da i skulle beslutte Jer? 

På forhånd tak. 

Min søn blev navngivet. Jeg er ikke religiøs, så havde ikke brug for en kirkelig. Jeg blev heller ikke selv døbt, da jeg var spæd og nej, det er ikke så forfærdeligt.  Jeg har ikke haft store traumer over. jeg valgte dog at blive døbt og konfirmeret som 13-årig, fordi det gjorde alle andre. 

Havde ikke valgt det idag. 

Anonym skriver:

Hvad er jeres holdning til det? Jeg er absolut i religiøs og det går på mange punkter imod min mavefornemmelse at skulle døbe mit barn. MEN flere siger så, at det er synd for barnet hvis de skal tilvælge dåben senere i livet... Er det virkelig så forfærdeligt? Jeg vil jo mit barn det bedste, men er bestemt ikke glad ved tanken om en dåb 

Hvad tog i udgangspunkt i da i skulle beslutte Jer? 

På forhånd tak. 

Mine børn skal ikke døbes - det er ikke en beslutning jeg vil tage for dem, så den får de lov at tage stilling til når konfirmationsalderen kommer

Anonym skriver:

Hvad er jeres holdning til det? Jeg er absolut i religiøs og det går på mange punkter imod min mavefornemmelse at skulle døbe mit barn. MEN flere siger så, at det er synd for barnet hvis de skal tilvælge dåben senere i livet... Er det virkelig så forfærdeligt? Jeg vil jo mit barn det bedste, men er bestemt ikke glad ved tanken om en dåb 

Hvad tog i udgangspunkt i da i skulle beslutte Jer? 

På forhånd tak. 

Min datter blev navngivet da jeg ikke er religiøs  Tror ikke en dyt på det, og ville ikke sige ja på hendes vegne 

Anonym skriver:

Hvad er jeres holdning til det? Jeg er absolut i religiøs og det går på mange punkter imod min mavefornemmelse at skulle døbe mit barn. MEN flere siger så, at det er synd for barnet hvis de skal tilvælge dåben senere i livet... Er det virkelig så forfærdeligt? Jeg vil jo mit barn det bedste, men er bestemt ikke glad ved tanken om en dåb 

Hvad tog i udgangspunkt i da i skulle beslutte Jer? 

På forhånd tak. 

mine er døbt.... vi er ik troende... mend et er en tradition i min familie... og det betød utrolig meget for alle bedsteforældre og oldeforældre.... og ja så valgte vi det da ik er så vigtig for os...

men jeg kan så også sige at det man svare JA til i kirken ved båben svarede jeg ik ja til... det gjorte min far ved begge piger... så det er hans opgave

Ville gerne have navngivet min datter, men min mand (og hans familie) ville have hende døbt pga tradition.. Så jeg gav efter.. Gjorde det med blandet følelser..

Nadia&Daniel skriver:

Ville gerne have navngivet min datter, men min mand (og hans familie) ville have hende døbt pga tradition.. Så jeg gav efter.. Gjorde det med blandet følelser..

Har du fortrudt at du gav dig?? Mener, var det hyggeligt, eller var det en underlig fornemmelse? 

Jeg har sagt ja til at gifte mig i kirke med ham, for det ønsker han, men det er mellem mig og ham og er - synes jeg - noget andet.

Har til gengæld virkelig svært ved at se mig stå i en kirke med mit barn... 

Anonym skriver:

Hvad er jeres holdning til det? Jeg er absolut i religiøs og det går på mange punkter imod min mavefornemmelse at skulle døbe mit barn. MEN flere siger så, at det er synd for barnet hvis de skal tilvælge dåben senere i livet... Er det virkelig så forfærdeligt? Jeg vil jo mit barn det bedste, men er bestemt ikke glad ved tanken om en dåb 

Hvad tog i udgangspunkt i da i skulle beslutte Jer? 

På forhånd tak. 

Mine er døbt..for det ville deres fædre gerne have, men havde det stået helt til mig, så var de bare blevet navngivet, men med en fest/sammenkomst ved den lejlighed.
Men da der hverken går skår af mig eller bebsen ved at blive døbt..så var/er det helt ok med mig.
De to ældste har valgt at blive konfirmeret, hvor imod den yngste ikke har villet, så det har været deres egne valg.

Har man det godt med at lade barnet døbe..jamen så lad det blive døbt og hvis ikke så lad være.
For babyen har det ingen betydning, og hvis man ellers er large nok, så kan barnet senere i livet jo selv tage stilling til hvad det vil.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Mine er døbt..for det ville deres fædre gerne have, men havde det stået helt til mig, så var de bare blevet navngivet, men med en fest/sammenkomst ved den lejlighed.
Men da der hverken går skår af mig eller bebsen ved at blive døbt..så var/er det helt ok med mig.
De to ældste har valgt at blive konfirmeret, hvor imod den yngste ikke har villet, så det har været deres egne valg.

Har man det godt med at lade barnet døbe..jamen så lad det blive døbt og hvis ikke så lad være.
For babyen har det ingen betydning, og hvis man ellers er large nok, så kan barnet senere i livet jo selv tage stilling til hvad det vil.

Kærligst
Sussie

Ja det er også min tanke. At lade barnet vælge selv. Men synes bare flere og flere siger, at det synd at en 13-14 årig skal lade sig døbe, at det er ydmygende osv.