Er I gode til at tilgive....

eller bliver I ved med at være sure og skuffede....hvad har I tilgivet og hvad har I ikke...?

Jeg er desværre blevet sådan eller har måske altid været det, at jeg kan finde undskyldninger for alle andre mennesker og derfor ikke kan blive rigtig sur, jeg tilgiver og kan godt forstå bevæggrundene...

Der var en fornylig som sagde til mig at det er ok at mene at nogle mennesker er nogle røvhuller uden at man overhoved behøver at tolke eller finde en forklaring...så det prøver jeg nu at øve mig på...

Men tja, jeg kan bare ikke hade eller være sur og bære nag...

Hvad med jer...hvordan er I indrettede og hvordan lærer man at være knap så forstående, føler mig sgu lidt for rummelig nogle gange...

Årh hvis vi lavede et mix af os 2 så ville vi have 2 gode, forstående , tilgivende kvinder

Jeg er desværre alt for slem til at bare nag   cykler rundt i den samme dumhed hele tiden så jeg skal nok være mere ligesom dig ...

Muffi<3 skriver:

Årh hvis vi lavede et mix af os 2 så ville vi have 2 gode, forstående , tilgivende kvinder

Jeg er desværre alt for slem til at bare nag   cykler rundt i den samme dumhed hele tiden så jeg skal nok være mere ligesom dig ...

vi må lære hinanden lidt så...Jeg skal virkelig blive bedre til ikke at finde alle mulige forklaringer som gør at alle menneskers adfærd er ok og kommer af den de er, hvor de er og hvilken påvirkning jeg har på dem...tror sgu jeg er ved at blive en sørgelig træls pædagog...

jeg er ikke en der bærenag... sådan genneralt set... men hvis du virkelig røvrænder mig BIG TIME, så bliver du ikke tilgivet lige med det samme... men det er der heldigvis kun en person der nogensiden har gjort...

Livet er for kort til nag, så jeg er hurtig til at tilgive MEN og det er et stort men.....bare fordi jeg har tilgivet og ikke er gal/sur osv, så er det ikke ensbetydende med at forholdet er det samme For at give et eks - jeg havde en fantastisk veninde, som havde sex med min dengang kæreste. Jeg råbte og skreg og fik det hele ud af systemet. De belv tilgivet og vi er da stadig på hilse og small talk basis. Men de har ikke min fortrolighed, og er ikke en del af mit liv mere

Eva. skriver:

vi må lære hinanden lidt så...Jeg skal virkelig blive bedre til ikke at finde alle mulige forklaringer som gør at alle menneskers adfærd er ok og kommer af den de er, hvor de er og hvilken påvirkning jeg har på dem...tror sgu jeg er ved at blive en sørgelig træls pædagog...

næææ du bliver sgu da aldrig en træls pædagog

Jeanne skriver:

Livet er for kort til nag, så jeg er hurtig til at tilgive MEN og det er et stort men.....bare fordi jeg har tilgivet og ikke er gal/sur osv, så er det ikke ensbetydende med at forholdet er det samme For at give et eks - jeg havde en fantastisk veninde, som havde sex med min dengang kæreste. Jeg råbte og skreg og fik det hele ud af systemet. De belv tilgivet og vi er da stadig på hilse og small talk basis. Men de har ikke min fortrolighed, og er ikke en del af mit liv mere

Ok..jeg har prøvet lidt af det samme. Vi var dog ved at gå fra hinanden, men hun valgte at være sammen med ham en gang, og fortælle alt det jeg i fortrolighed havde fortalt hende. Det har skadet så meget i forhold til min x og samarbejdet og jeg var dybt ulykke over hun behandlede mig sådan. Så hende ikke i et år, men savnede hende. Hun er mere værd end det hun lavede er skidt. Så efter et år tilgav jeg hende og vi er de bedste veninder nu, tættere end før. Vi har været veninder i 26 år.

Det er forskelligt

Jeg bærer ofte nag, som lige nu hvor jeg føler mig ret udstødt af min eksamensgruppe. Det er jeg ret ked af, men det skal nok forsvinde igen.

Jeg er en utroligt stædig person, og pisser du på mig, så pisser jeg tilbage - og bærer nag  Det skal dog handle om meget seriøse ting, såsom hvordan mine klassekammerater har behandler mig osv.

Min absolut tætteste veninde som jeg ser MEGET op til gik i seng med en jeg virkelig var "lun på" - jeg fandt ikke en gang ud af det gennem hende. Jeg har tilgivet hende og det er glemt. Jeg havde ikke en gang svært ved det, selvom jeg, da jeg lige havde fundet ud af det, var SÅ skuffet over hende, at jeg græd hele natten. Vi har ikke en gang snakket ud om det, men det er alligevel glemt. 

For mig handler det om at sortere - er det værd at tilgive? Jeg havde en veninde, der røvrendte mig så groft. (Jeg har virkelig ikke et pænt sprog i dag?) - der passede sætninge "I want to forgive you, and I want to forget you." - hende snakker jeg i dag ikke med, og skænker hende ikke en tanke, den ære skal hun nemlig ikke have.

Muffi<3 skriver:

næææ du bliver sgu da aldrig en træls pædagog

Åhh, det var rigtig sødt sagt.. tusind tak..

jo, der er nogle mennesker jeg bare ikke kan tilgive fordi de bare har såret mig for meget.

men ellers bærer jeg ikke nag....... sådan for alvor