Afstemning

For barnets skyld har jeg svaret ja... Men det kan godt tænkes at jeg ville sætte temmelig mange regler op, for samvær til at starte med...

Interessant at læse jeres svar. Flertallet ville give ham en chance. Jeg kan bedst forestille mig det igennem statsforvaltningen,men hvis vi nu talte sammen kunne det være vi ikke behøvede dem. Ville det være naivt af mig? Han vil ikke trække turen igennem statsforvaltningen. Så hvis jeg afviser hans forslag så er det udelukket af mit barn får sin far. Det syntes jeg heller ikke er oplagt når nu jeg har muligheden for at give mit barn hans far. Dilemma..

Anonym skriver:

Interessant at læse jeres svar. Flertallet ville give ham en chance. Jeg kan bedst forestille mig det igennem statsforvaltningen,men hvis vi nu talte sammen kunne det være vi ikke behøvede dem. Ville det være naivt af mig? Han vil ikke trække turen igennem statsforvaltningen. Så hvis jeg afviser hans forslag så er det udelukket af mit barn får sin far. Det syntes jeg heller ikke er oplagt når nu jeg har muligheden for at give mit barn hans far. Dilemma..

Synes du skal mødes med ham på tomandshånd og se hvordan det går, så tror jeg også du bliver klogere på et valg.

Anonym skriver:

Giv gerne din holdning til kende

Jeg har stemt blankt, for det kommer i den grad an på situationen.

Hvis han er utilregnelig, psykopat eller andet, så nej.

Men hvis han bare har haft stukket helen mellem benene, fordi han har været bange for livet som far, så ja, så ville jeg da klart give manden en chance

Så det kommer helt an på hvad der ligger til grund for det hele.

*Camilla 24+2

Anonym skriver:

Han var ikke klar til at blive far. Han virkede meget skræmt og stejlede og gik ned med flaget efter fødslen. Han søgte om samvær men kunne ikke klare at se sit barn for at sige farvel igen efter nogle timer (barnet var 7 mdr dengang). Nu er der snart gået 3 år og nu har han skrevet at han vil komme og tale om vores barn da han føler sig klar nu. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig.. Jeg skrev at han skulle kontakte statsforvaltningen,men det vil han ikke. Han vil tale med mig først. Han skrev at hvis ikke vi kunne tale sammen ville vi straffe vores barn ved at trække det igennem statsforvaltningen i og med at barnet med tiden vil opfange vores negativitet. Han vil have det ud af verden. Jeg har kæmpet i 3 år snart og været rigtig vred. At give slip på vreden og lade ham være far nu hvor han melder at han er klar har givet mig tankemylder

Men ville det ikke ogaå være langt federe at ordne det indbyrdes, istedet for at kører det hele gennem SFV??

Tænker bare at i jo ligeså godt kan få et godt samarbejde ud af det. Og så må han jo også indordne sig efter dine regler.

Han lyder jo som om han har fortrudt og søger at tage ansvar igen. For det syntes jeg han skal have muligheden for at vise sit værd!!

*Camilla 24+2

I din situation ville jeg nok også tage et møde med ham for at få et bedre overblik... Og derfra at kan du/i også finde úd af hvad der er bedst, men tænker lidt på at jeg synes du skulle forklare ham hvordan de 3 år har været for dig uden at han har været der for barnet, og hvad dine følelser er med at han kommer tilbage... Men synes du skulle give ham en chance med mødet...

jeg ville mødes med ham. og se hvad der sker.

men samtidig ville jeg gøre ham det MEGET  klart at det ikke bare var noget der sker fra dag til dag.  det er en tillid der skal genopbygges og det sker ikke bare i løbet af en uge. hverken for dig eller barnet. så hvis han forventer at han nu kan gå ind og have samvær hver anden weekend og alt bare er guld og grønne skove. men ser han realistisk på det så ville jeg klart give det en chance. for alles skyld. barnet får mulighed for et godt forhold til faren(selv om det tager lang tid) og faren får mulighed for at kende sit barn og gøre op for den spildte tid. og du som mor for et barn som forhåbentlig bliver tryg og glad for sin far. som så kan blive en aflastning for dig.

giver det mening?

Har stemt JA! men mener ligesom mange andre skriver, at det kommer an på baggrunden for den manglende kontakt.

Vi skal tale sammen nu på tirsdag. Min mave føles som en stor knude. Det hele sluttede rigtig grimt mellem os,men jeg må erkende at jeg er nysgerrig for hvad han har at sige efter snart 3 år og hvad mine svar bliver når jeg står i situationen...!  

Anonym skriver:

Han var ikke klar til at blive far. Han virkede meget skræmt og stejlede og gik ned med flaget efter fødslen. Han søgte om samvær men kunne ikke klare at se sit barn for at sige farvel igen efter nogle timer (barnet var 7 mdr dengang). Nu er der snart gået 3 år og nu har han skrevet at han vil komme og tale om vores barn da han føler sig klar nu. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig.. Jeg skrev at han skulle kontakte statsforvaltningen,men det vil han ikke. Han vil tale med mig først. Han skrev at hvis ikke vi kunne tale sammen ville vi straffe vores barn ved at trække det igennem statsforvaltningen i og med at barnet med tiden vil opfange vores negativitet. Han vil have det ud af verden. Jeg har kæmpet i 3 år snart og været rigtig vred. At give slip på vreden og lade ham være far nu hvor han melder at han er klar har givet mig tankemylder

I den her situation ville jeg sige som mange andre, helt sikkert ja! Han virker fornuftig og synes det er okay at han gerne vil prøve at rette op på sine fejl! Og han har ret, hvis i skal igennem stats forvaltningen er den eneste det kommer til at ramme dit barn!! Men jeg ville helt sikkert have at det skulle foregå på mine præmisser!! Du har i 3 år været mor og den eneste der har været der for dit barn, og du er den eneste der kender dit barn, så han kan ikke bare komme og tro han ved noget eller skal bestemme noget! Men giv ham en chance for at vise ham vil det og kan være en god far