Loggidut skriver:
hmmm, wamse...nu har jeg ikke læst hele tråden, men tag og ring hende op, og sig du gerne vil have snakket ud om det her!
jeg tror hun er såret lige nu, for det er jo hendes søn som er indlagt, og måske føler hun afmagt...
bare et råd, bliv gode venner med hende igen, for du aner ikke hvornår du får brug for hendes støtte...jeg siger ikke det nødvendigvis er dig som er gal på den, men at i måske skulle prøve at finde en enighed i det her, også selv om hun lader det gå ud over børnene...jeg er helt sikker på det ikke er det hun ønsker hvis hun mærker efter!
ring og vær den voksne, sig til hende at du virkelig ikke kan overskue at være uvenner med den person som er tættest på din mand næst efter dig.
det ville jeg have gjort.
rigtig glædelig jul, og håber i finder ud af det, og manden får det bedre!
Tak for svaret, men den den støtte jeg ville kunne komme til at mangle fra hende har jeg nu mange mange gange manglet, fx da min mand/hendes søn i en kæmoper brandert korte 100 km op til dem, og hun hverken sagde eller gjorde noget, men sendte ham bare tilbage ud på motorvejen til alle de mennesker. Jeg meldte ham, for min samvittighed ville aldrig kunne bære at jeres skønne familier var kommet til skade, hendes respons var: nå ja, hvis du har samvittighed til det.
Da jeg så stod alene med mine dejlige børn, fordi hans tur kostede ham 2 mdr i fængsel, var der intet hjælp. er er desværre ikke en støtte fra hendes side, tror hun har haft rig mulighed for at vise det nu

Jeg er nok slet ikke klar til at slå en streg over dette, for jeg mærker intet forandret ved hende, tvært imod ringer hun stadig og vil give hendes besyv med i alt, og det er sjovt nok ALDRIG positivt.
Anmeld