Så skuffet over min svigermor ;-(

Okay historien er lidt lang og indviklet, men prøver at gøre det kort. Min svigermor og jeg er blevet MEGET uvenner(? mangler altså lige et bedre ord), min mand har haft et årelangt op/ned misbrug af alkohol, og kan blive et rigtig dumt sv.., jeg fik ham indlagt på psyk afd, efter hans eget ønske, hvor det viste sig at han har dap. Nå men jeg fortæller åbenhjerteligt om livet har hjemme til min svigermor, som selv spurgte. Senere begyndre hun så at svine mig til, og kalde mig for div, ting Det gør ondt fordi jeg på det tidspunkt lige havde fået min mand indlagt og alt var kaos.
Nå jeg er så nået så langt nu, at jeg simpelthen ikke pt ønsker nogen form for kontakt hende og mig imellem, altså ønsker jeg heller ikke en julegave. hun må meget gerne se min datter(hendes bio barnebarn) og selvfølgelig mine 2 store drenge, som efter eget udsagn betyder lige så meget.
Men i går aftes forstod hun endelig at jeg ikke ville have en gave, så nu vil hun ikke give mine drenge en gave, kun bio barnet, og det er for mig så forkert. Men jeg vil da heller ikke sige ja til en gave fra en, som kan handle så forkert. Ville bare lufte mine tanker, og det kan godt være nogle synes at jeg godt kunne give mig, men det her er bare toppen, af hvad hun gør og siger til mig og andre omkring hende. Ønsker pt ikke engang en undskyldning af hende, bare noget ro for pokker.
Okay er jeg helt gal på den

wamse skriver:

Okay historien er lidt lang og indviklet, men prøver at gøre det kort. Min svigermor og jeg er blevet MEGET uvenner(? mangler altså lige et bedre ord), min mand har haft et årelangt op/ned misbrug af alkohol, og kan blive et rigtig dumt sv.., jeg fik ham indlagt på psyk afd, efter hans eget ønske, hvor det viste sig at han har dap. Nå men jeg fortæller åbenhjerteligt om livet har hjemme til min svigermor, som selv spurgte. Senere begyndre hun så at svine mig til, og kalde mig for div, ting Det gør ondt fordi jeg på det tidspunkt lige havde fået min mand indlagt og alt var kaos.
Nå jeg er så nået så langt nu, at jeg simpelthen ikke pt ønsker nogen form for kontakt hende og mig imellem, altså ønsker jeg heller ikke en julegave. hun må meget gerne se min datter(hendes bio barnebarn) og selvfølgelig mine 2 store drenge, som efter eget udsagn betyder lige så meget.
Men i går aftes forstod hun endelig at jeg ikke ville have en gave, så nu vil hun ikke give mine drenge en gave, kun bio barnet, og det er for mig så forkert. Men jeg vil da heller ikke sige ja til en gave fra en, som kan handle så forkert. Ville bare lufte mine tanker, og det kan godt være nogle synes at jeg godt kunne give mig, men det her er bare toppen, af hvad hun gør og siger til mig og andre omkring hende. Ønsker pt ikke engang en undskyldning af hende, bare noget ro for pokker.
Okay er jeg helt gal på den

Din sviger mor er da helt forkert paa den. Nok har I to problemer men for hende at give en gave til en af bornene pga dig og hende (de voksne) taler meget om hendes karakter, og det er bestemt ikke positivt. knuser til dig i denne svaere tid

Miamaja skriver:



Din sviger mor er da helt forkert paa den. Nok har I to problemer men for hende at give en gave til en af bornene pga dig og hende (de voksne) taler meget om hendes karakter, og det er bestemt ikke positivt. knuser til dig i denne svaere tid

Jeg er ellers ikke en der nem bliver ked, men føj hvor det ramte lige der i hjertet, hvor intet skal gøre mine børn ondt. Jeg vil bare have hun for pokker forstår at man ikke taler sådan til andre mennesker uden at det har konsekvenser, jeg har på intet tidspunkt nægtet hende kontakt med Lærke/ + mine drenge, men har appeleret flere gange til hende at Lærke havde meget brug for familie, da hendes verden var vendt på hovedet, ved en far der pludselig var indlagt i 6-7 uger. Men så blev hun sur over at jeg (få dage efter alt dette med manden skete, og få dage efter hun havde svinet mig til) ikke havde sendt et kort til hendes fødselsdag.

Søde Wamse, hvor er det bare træls.Som mor elsker man sine børn lige højt og et eller andet sted ønsker man at nye bedsteforældre gør det samme som et bio-barnebarn. Jeg kan sagtens sætte mig ind i den følelse af, at ens børn blvier valgt fra pga en dum strid mellem voksne.

Jeg synes faktisk, det er smadder godt gået af dig, at du er ærlig omkring det. Og det er så godt, at din mand har fået en diagnose, for så er det nemmere at forstå hans handlinger, misbrug etc.

Ikke for at forsvare din sv.mor, men mange mødre har svært ved at se ngoet forkert ved deres barn, og når du så fortælelr åbent omkring jeres problemer, så kan det i hendes hoved jo være dig, fordi det er svært at erkende, at ens elskede unge har problemer eller lider af en sygdom. Så er det nememre at skyde skylden videre. Det skal du bestemt ikke finde dig i, og dine unger skal behandles med samme respekt bio.- eller ej.

Jeg tænker lidt på, om det måske vil være en idé at skrive et brev til hende, når du har det hele lidt på afstand, hvor du fortæller om, hvordan du føler dig behandlet og hvad det gør ved dig. For naturligvis er det hårdt at have en kamp kørende med sin svigermor. Lige som du sluger store kæmpe gigantiske kameler for husfredens skyld, din mand, ungers og din egen, så skal hun gøre det samme. Og det virker det bestemt ikke til.

KH
Anne

Hold da op en svigermor du har fået dig der....øv da..må jeg spørge hvor gamle dine drenge er`?? og mon ikke hun giver dem gave når det kommer dertil, det var bare lige en rigtig perfekt måde at ramme dig på...den kvinde må da virkelig have det skidt med sig selv....stakkels ensomme kvinde..(og stakkels forstået på den måde at hun da ender med at sidde helt alene og ingen gider hende...men selvforskyldt)
Knus fra mig til dig...

wamse skriver:



Jeg er ellers ikke en der nem bliver ked, men føj hvor det ramte lige der i hjertet, hvor intet skal gøre mine børn ondt. Jeg vil bare have hun for pokker forstår at man ikke taler sådan til andre mennesker uden at det har konsekvenser, jeg har på intet tidspunkt nægtet hende kontakt med Lærke/ + mine drenge, men har appeleret flere gange til hende at Lærke havde meget brug for familie, da hendes verden var vendt på hovedet, ved en far der pludselig var indlagt i 6-7 uger. Men så blev hun sur over at jeg (få dage efter alt dette med manden skete, og få dage efter hun havde svinet mig til) ikke havde sendt et kort til hendes fødselsdag.

Jeg tror mange har det lidt besvaerligt med deres svigermodre.. ogsaa her. som min mand siger, gamle mennesker siger ofte mere end de skulle fordi de er for gamle til at tanke over hvad de siger
tror desvarre mange aldre gaar meget op i man lige ringer eller skriver en hilsen.

jeg tror det bedste du kan gore er at bide i det sure aeble og sende hende et sodt forsinket fodselsdagskort. ikke noget med at sige undskyld. men bare sige forsinkel tillykke med fodselsdagen og at du er ked af, du havde glemt at sende en hilsen i denne svaere tid. fordi saa har du dit paa det rene og har vist at du kan opfore dig voksent

Miamaja skriver:



Jeg tror mange har det lidt besvaerligt med deres svigermodre.. ogsaa her. som min mand siger, gamle mennesker siger ofte mere end de skulle fordi de er for gamle til at tanke over hvad de siger
tror desvarre mange aldre gaar meget op i man lige ringer eller skriver en hilsen.

jeg tror det bedste du kan gore er at bide i det sure aeble og sende hende et sodt forsinket fodselsdagskort. ikke noget med at sige undskyld. men bare sige forsinkel tillykke med fodselsdagen og at du er ked af, du havde glemt at sende en hilsen i denne svaere tid. fordi saa har du dit paa det rene og har vist at du kan opfore dig voksent

Jeg er enig i det med fødselsdagskortet, for på den måde viser du, at du kan finde ud af at spille efter de gængse høflighedsregler, hvor hun gentagende gange falder igennem! Måske det er med ældre som emd børn: VIS dem hvordan de skal opføre sig ved at gå foran emd et godt eksempel i stedet for at fortælle dem det.

Men for pokker jeg ved, at det er svært!

Knus til dig

Miamaja skriver:



Jeg tror mange har det lidt besvaerligt med deres svigermodre.. ogsaa her. som min mand siger, gamle mennesker siger ofte mere end de skulle fordi de er for gamle til at tanke over hvad de siger
tror desvarre mange aldre gaar meget op i man lige ringer eller skriver en hilsen.

jeg tror det bedste du kan gore er at bide i det sure aeble og sende hende et sodt forsinket fodselsdagskort. ikke noget med at sige undskyld. men bare sige forsinkel tillykke med fodselsdagen og at du er ked af, du havde glemt at sende en hilsen i denne svaere tid. fordi saa har du dit paa det rene og har vist at du kan opfore dig voksent

åh synes bare det er forsøgt, jeg sender også trofast hver år en blomst til morsdag til hende. Hun glemte så alt om vores 1 års bryllupsdag og min fødselsdag. Faktisk har min ene søn fødselsdag dagen efter hende, og selvom jeg var sur på hende ringede min søn pænt og sagde tak for de penge de havde 3 uger i forvejen, der var ingen tillykke eller noget til ham, bare velbekomme. Hun er nu også sur over at vi ikke komme så ofte op til dem som jeg gør over til min egen mor, jamen jeg skal ikke stå til regnskab overfor dem da, og min mand har måske været med hos min familie 1 gang det sidste halve år, det står ham altså frit for at besøge hans familie, jeg skal vel ikke med hver gang. Hun er jo slet ikke så gammel, altså kun 55, samme alder som min mor, og min mor sidder ALDRIG og taler sådan til folk. Min mor har også selvom hun ingen bil har, taget herned og hjulpen til, da alt brændte på, hun tilbød at være barnepige, så jeg kunne tage overarbejde, fordi vi også økonomisk var meget presset.

Eva skriver:

Hold da op en svigermor du har fået dig der....øv da..må jeg spørge hvor gamle dine drenge er`?? og mon ikke hun giver dem gave når det kommer dertil, det var bare lige en rigtig perfekt måde at ramme dig på...den kvinde må da virkelig have det skidt med sig selv....stakkels ensomme kvinde..(og stakkels forstået på den måde at hun da ender med at sidde helt alene og ingen gider hende...men selvforskyldt)
Knus fra mig til dig...

Hejsa.
Mine drenge er 13 og 15 år, og det betyder bare noget at se Lærke sidde og få noget, når der intet er til dem. Min på 13 hørte åbenbart noget af det i går, og han spurgte mig, hvorfor de ikke betød så meget som Lærke, når de faktisk havde været sammen med familien længere end Lærke Jamen for pokker, hvad skal jeg svare ham, når hun selv har kaglet op om, at der slet slet ikke var forskel på dem.

hmmm, wamse...nu har jeg ikke læst hele tråden, men tag og ring hende op, og sig du gerne vil have snakket ud om det her!

jeg tror hun er såret lige nu, for det er jo hendes søn som er indlagt, og måske føler hun afmagt...

bare et råd, bliv gode venner med hende igen, for du aner ikke hvornår du får brug for hendes støtte...jeg siger ikke det nødvendigvis er dig som er gal på den, men at i måske skulle prøve at finde en enighed i det her, også selv om hun lader det gå ud over børnene...jeg er helt sikker på det ikke er det hun ønsker hvis hun mærker efter!

ring og vær den voksne, sig til hende at du virkelig ikke kan overskue at være uvenner med den person som er tættest på din mand næst efter dig.

det ville jeg have gjort.

rigtig glædelig jul, og håber i finder ud af det, og manden får det bedre!