Madam Blå skriver:
Hej piger!
Det lyder lidt kliche, men jeg må indrømme, at jeg frygter lidt at jeg er ved at miste mig selv.. Eller at jeg mister mig selv, når lillepigen kommer.
Jeg er den første i min vennekreds til at få børn, så der er meget fokus på min mave. Og det er så skønt
Men det bliver efterhånden ensformigt, at kun tale om baby i maven.. Og intet andet. Jeg er glad for, at folk er så glade på mine vegne, at de ikke kan lade være med at tale om det. Men for søren - jeg vil også gerne høre om deres liv. Eller fortælle noget, som ikke har med maven at gøre.
Så er der den med, at mit sociale liv er dødt fredag til søndag. Det er lidt pudsigt, men siden jeg blev gravid er jeg slet ikke blevet inviteret med til noget. Hverken fødselsdage eller hyggeaftenener.. Jeg er vist blevet lidt glemt, nu når jeg ikke må drikke. Og efterhånden er jeg træt af at invitere mig selv.. Så heller ikke der kan jeg være social.
Det skal måske lige nævnes, at jeg er sygemeldt med bækkenløsning.. Og det har også gjort noget ved mig. Har lidt svært ved at få tiden til at gå, når jeg intet har at stå op til..
Men alt i alt er jeg lidt bange for, hvordan det bliver når jeg engang har født. Vil jeg så stadig have det sådan? Selvom jeg bliver mor, så vil jeg da også gerne være Kristina. Måske ikke så meget, som nu, men jeg har da brug for at tale om andet end baby og bleer. Og frygter rigtig meget, at jeg mister mig selv..
Håber i kan hjælpe mig 
Har ikke rigtig nogle kloge-kloge ting at sige, andet end jeg godt selv kender det alt for godt ..
Jeg er bare god til at lige ruske i mine veninder, og sige jeg ikke gider føle mig udenom bare fordi jeg har fået et barn. At de liiige skal huske mig, invitere mig til ting de nok ikke regner med jeg kan deltage i (hvor jeg sagde til dem med et glimt i øjet, at de vidste de jo i realiteten ikke om jeg kunne, før de spurgte mig)
Ved jo godt at det er MIG som har valgt at få et barn, og mig som har 'meldt mig ud', eller hvad man kan sige. Men derfor vil man jo gerne inviteres, snakkes og hygges med!
Tit kan det være at det er fordi ens omgangskreds ikke gør det i en ond mening, men mere grundet usikkerhed. Usikkerhed om det måske er klogt at spørge dig om du nu vil med til dét og dét, velvidende om du højst sandsynligt ikke kan pga. din bækkenløsning f.eks. Så tænker de at de hellere vil lade være med at spørge dig, hvis du nu bliver ked af ikke at kunne komme med .. Forstår du indtil videre?
Problemet ligger jo bare i at vi gravide/der har børn gerne VIL spørges, om vi kan komme eller ej, for ligesom at mærke at man stadig er en del af kredsen .. Sådan har jeg det i hvert fald.
Men sig det, kom ud med det til din familie/venner, for det hjælper. Det har det i hvert fald gjort mht til mig og min omgangskreds. Det er jo ikke kun nyt for dig at du er gravid, og skal have en sød lille bebs. Det er det også for dine venner, og de skal måske liige guides om hvordan man er 'ven med en mor' agtig .. 
Undskyld hvis det blev lidt rodet, det er skrevet ret hurtigt, og som taget ud af min tankestrøm! 