Hurtigt smut på fødegangen

Kofoed33 skriver:

Så langt er jeg overhovedet ikke endnu, hehe. Men normalt skal man også først mærke dagligt liv 25+0, men pga b, bør jeg mærke allerede nu, men igen var 24+5, så meget tættere på kommer jeg heller ikke.

Fik også afvide, at jo større hun bliver, jo hårde slog/sparker hun, så hun vil blive nemmere at mærke senere. Måske du også har erfaret det?

Helt bestemt!!!  Det ska nok komme....

FrøkenHedegaard skriver:

Og man skal osse bare tage afsted, hvis man føler der er noget anderledes Men er glad for at det hele bare er fint

Det er jo lige det. Heldigvis var vi ikke så nervøse, så vi gjorde det til en lille hyggelig sen aftenstur. Men jeg ville nok ikke kunne sove før jeg var helt sikker.

Det er jeg også, og er glad på jer andres vejne, at i også kun har haft gode erfraringer fra FG ved manglede aktivitet.

Kofoed33 skriver:

Ja, det er bare mor der ikke må mærke det. Sjovt nok var det min første jordmoder jeg var inde ved.

Kunne du så mærke en modreaktion? Min kat har en gang ligget på mavsen, der bliv hun så losset til, det var nok bare b der gjorde det dengang, men siden har hun i nærment sig maven, den er jo ond mod hende, hehe.

Vi har det fint, men vi reagere måske før andre ville, men det var helt iorden, vi skulle bare sige til igen, hvis hun driller os. Så indtil videre har jeg kun gode oplevelser med Koldings FG.

Jeg ville også have reageret med det samme, og det har de jo da også forståelse for på sygehuset.

Katten kunne faktisk ligge på min mave og blive puffet meget rundt med, og han spandt bare lystigt videre  Nogle gange lå han nærmest og blev rystet frem og tilbage, og var totalt ligeglad, men så flyttede jeg ham altså, for regnede med at Daniel var træt af varmen og trykket fra katten.

Da han var nyfødt kunne han falde helt til ro, når katten lå i nærheden og spandt, så han må have kunnet huske det fra maven.

Jeg havde også kun gode erfaringer med Kolding, de var søde og lyttede til os, og fødselslægen reddede Daniels liv, så hende er vi evigt taknemmelige for. Hun fortalte et par dage efter fødslen, at han ikke ville have overlevet en normal fødsel, så vi er så taknemmelige for hendes hurtige beslutning om et kejsersnit

STN skriver:

Helt bestemt!!!  Det ska nok komme....

Håber bare snart kæresten for lov til at mærke hende.

Nessie skriver:

Jeg ville også have reageret med det samme, og det har de jo da også forståelse for på sygehuset.

Katten kunne faktisk ligge på min mave og blive puffet meget rundt med, og han spandt bare lystigt videre  Nogle gange lå han nærmest og blev rystet frem og tilbage, og var totalt ligeglad, men så flyttede jeg ham altså, for regnede med at Daniel var træt af varmen og trykket fra katten.

Da han var nyfødt kunne han falde helt til ro, når katten lå i nærheden og spandt, så han må have kunnet huske det fra maven.

Jeg havde også kun gode erfaringer med Kolding, de var søde og lyttede til os, og fødselslægen reddede Daniels liv, så hende er vi evigt taknemmelige for. Hun fortalte et par dage efter fødslen, at han ikke ville have overlevet en normal fødsel, så vi er så taknemmelige for hendes hurtige beslutning om et kejsersnit

Hehe, det er min kat alt for sky for, hehe, børn/babyer er fjernen i hendes øjne, men vi håber da det ændre sig, når tøsen kommer ud. Hun er bange for børn og holder sig langt væk fra dem.

Men sjovt Daniel havde sådan et forhold til katten, det har jeg ikke hørt om før.

Hold da op, må man spørge hvad der lige var sket? Men hatten af for hende, håber jeg for hende til den tid.

Kofoed33 skriver:

Hehe, det er min kat alt for sky for, hehe, børn/babyer er fjernen i hendes øjne, men vi håber da det ændre sig, når tøsen kommer ud. Hun er bange for børn og holder sig langt væk fra dem.

Men sjovt Daniel havde sådan et forhold til katten, det har jeg ikke hørt om før.

Hold da op, må man spørge hvad der lige var sket? Men hatten af for hende, håber jeg for hende til den tid.

Kattene gider ham heller ikke mere.
hunkatten kan godt finde på at kæle op af ham når hun går forbi, men så heller ikke mere.

Min gamle hankat løber sin vej, når han kommer for tæt på. Han er simpelthen for flagrende og larmende for ham

Du må gerne spørge  Jeg blev sat igang pga. sukkersyge, og var jo derfor på sygehuset da veerne gik i gang, jeg havde ligget med monitor på fra kl 8 - 13, på jordemoderstuen,  og vidste ikke at det ikke var normalt (havde jo ikkek prøvet det før ), fik lagt en ny stikpille kl 12, og blev sendt ned for at spise, og vi skulle komme på jordemoderstuen igen kl 15.

Veerne gik i gang mens jeg var i bad, og kl 15 humpede vi derned igen. Blev igen lagt med monitor, og de gik lidt frem og tilbage, og til sidst kom en lillel flok ind og sagde at hjertelyden dykkede lidt under veerne, men ikke noget alarmerende.

En halv times tid efter kom fødselslægen ind og snakkede kejsernit hhv. alm. fødsel med os, og blev enig med sig selv om, at vi lige så godt kunne komme på fødestuen med det samme, og så kunne vi dér beslutte hvad der skulle ske.

Kl. var ca. 16, og da vi kommer derop måler de igen hjertelyd osv., og lægen siger at hun mener det vil være bedst med et kejsersnit, hvad vi syntes om det? Og vi sagde, at hvis hun mente det var bedst, så var det sådan vi gjorde.
Og så gik det stærkt, der kom nogen og lagde kateter osv., min kæreste fik smidt noget grønt tøj i hovedet han skulle tage på, og så trillede vi ellers afsted. Kl. 17.04 var Daniel født, og de kunne så se på moderkagen, at der var en stor livløs plet, hvor der ikke kom ilt og næring igennem under veerne, så han ville ikke have overlevet en normal fødsel  Meget skræmmende at tænke på, og jeg tudede over det mange gange i dagene efter, selvom jeg sad med min lille perfekte dreng i armene  

Men vi er lægen meget taknemmelig for at hun har lyttet til sin mavefornemmelse, og ikke været af den slags, som nærmest presser en alm. fødsel igennem.

Puha, det blev noget langt

Nessie skriver:

Kattene gider ham heller ikke mere.
hunkatten kan godt finde på at kæle op af ham når hun går forbi, men så heller ikke mere.

Min gamle hankat løber sin vej, når han kommer for tæt på. Han er simpelthen for flagrende og larmende for ham

Du må gerne spørge  Jeg blev sat igang pga. sukkersyge, og var jo derfor på sygehuset da veerne gik i gang, jeg havde ligget med monitor på fra kl 8 - 13, på jordemoderstuen,  og vidste ikke at det ikke var normalt (havde jo ikkek prøvet det før ), fik lagt en ny stikpille kl 12, og blev sendt ned for at spise, og vi skulle komme på jordemoderstuen igen kl 15.

Veerne gik i gang mens jeg var i bad, og kl 15 humpede vi derned igen. Blev igen lagt med monitor, og de gik lidt frem og tilbage, og til sidst kom en lillel flok ind og sagde at hjertelyden dykkede lidt under veerne, men ikke noget alarmerende.

En halv times tid efter kom fødselslægen ind og snakkede kejsernit hhv. alm. fødsel med os, og blev enig med sig selv om, at vi lige så godt kunne komme på fødestuen med det samme, og så kunne vi dér beslutte hvad der skulle ske.

Kl. var ca. 16, og da vi kommer derop måler de igen hjertelyd osv., og lægen siger at hun mener det vil være bedst med et kejsersnit, hvad vi syntes om det? Og vi sagde, at hvis hun mente det var bedst, så var det sådan vi gjorde.
Og så gik det stærkt, der kom nogen og lagde kateter osv., min kæreste fik smidt noget grønt tøj i hovedet han skulle tage på, og så trillede vi ellers afsted. Kl. 17.04 var Daniel født, og de kunne så se på moderkagen, at der var en stor livløs plet, hvor der ikke kom ilt og næring igennem under veerne, så han ville ikke have overlevet en normal fødsel  Meget skræmmende at tænke på, og jeg tudede over det mange gange i dagene efter, selvom jeg sad med min lille perfekte dreng i armene  

Men vi er lægen meget taknemmelig for at hun har lyttet til sin mavefornemmelse, og ikke været af den slags, som nærmest presser en alm. fødsel igennem.

Puha, det blev noget langt

Hankat lyder meget som vores kat, hehe.

Hold da op en underlig oplevelse, alt virker normalt og pludselig for man afvide, at alt langt fra var normalt, men dejligt i kom ud med skræken og ikke andet.

Kofoed33 skriver:

Hankat lyder meget som vores kat, hehe.

Hold da op en underlig oplevelse, alt virker normalt og pludselig for man afvide, at alt langt fra var normalt, men dejligt i kom ud med skræken og ikke andet.

Ja, jeg tror også at det er dét der har berørt mig meget.

Og skulle jeg blive gravid igen, så håber jeg at de har forståelse for at jeg ikke vil gå med veer hjemme, men skal tjekkes, så man ikke risikerer noget

Nessie skriver:

Ja, jeg tror også at det er dét der har berørt mig meget.

Og skulle jeg blive gravid igen, så håber jeg at de har forståelse for at jeg ikke vil gå med veer hjemme, men skal tjekkes, så man ikke risikerer noget

Det skulle undre mig, hvis de ikke kan se, hvorfor du har det behov. Det er helt sikkert også derfor, at de uden videre bare tog mig ind i går.

Sissel kunne heller ikk mærkes, det var så dog først i uge 35. Så der var jeg forbi FG og blev så indlagt fordi hendes hjerterytme jo faldt og steg hele tiden. Men grunden til jeg ikk kunne mærke hende var som du en forliggende moderkage. Så de både skal sparke gennem den og maven hvis man kan sige det sådan

Men godt alt er i den skønneste orden