Skal mit praktiksted vide at jeg lider af angst??

Pia skriver:

Jeg ville nok fortælle dem det.
Men kun ud fra at så ved det hvad der sker, hvis du pludselig får et panikanfald eller på anden måde bryder sammen.
Så har de jo også en mere real chance for og reagere rigtigt,

Kh Pia.

Hej..

Jeg får ikke panikanfald så jeg skal have hjælp..Og jeg bryder ikke sammen, det er ikke sådan angst viser sig. Som regel kan man ikke se på en person ar han/hun har et anfald. Det er heller ikke tit jeg har anfald, heldigvis er jeg kommet langt i min behandling..

Kh Heidi

Miamaja skriver:

STORT knuser til dig det er svaert men naar din klasselaerer nu ved det, saa tag en snak med hende i forste omgang det kan ogsaa vare en god ide at kontakte din laege. held og lykke med din praktik, som ved praktik er tit RIGTIG haardt

Hej Min læge ved skam alt om det Jeg har lidt af det i mange år.. Og har også gået i behandling.. Jeg er klar over min angst, og jeg kan kontrollere den.. Jeg bliver ikke hjemme på grund af den.. Derfor er jeg meget i tvivl om jeg vil fortælle det, for det er jo en personlig ting..

Kh Heidi

Balderson skriver:

Jeg har stemt ja..

Men det er nu mere fordi, at hvis det skulle ske imens du er på arbejde, så kan de jo hjælpe dig..

Og især hvis det bliver så slemt, at du bliver nødtil at have sygedage...

Så bliver de nok ikke så sure, hvis du måske har brug for at være hjemme en uge.. En uge imens man er i praktik er jo meget fravær..

For du skal huske på, at det er jo dem der skal lade dig bestå din praktik...

Sådan er det hvis man læser til pædagog og hvis man ikke består sin praktik, så kommer man ikke videre på det næste semester...

Hej

Jeg har heldigvis ikke haft sygedage på grund af det i denne uddannelse.,. Det havde jeg da det var rigtig slemt for over et år siden, men det var også inden jeg kom i behandling..

Kh Heidi

Diana/Claus skriver:

Jeg lider selv af angst og har altid fortalt min arbejde det, for det gør der meget nemmere at være på arbejde både for dig og dem. for så ved de hvorfor man nogen gange går og er lidt trist osv.

Knus Diana

Hej

Ja jeg ved godt at det kan gøre hverdagen lidt nemmere... Men jeg skal også have tillid til dem jeg siger det til.. Og det har jeg ikke lige til mine vejledere denne gang

Kh Heidi

Anne skriver:



Kære Heidi
Hvilken slags angst er det, du lider af og hvordan udformer den sig hos dig?
KH
Anne

Hej Anne..

Jeg lider af Panikangst, sygdomsangst, og generaliseret angst.. Det er dog pt sygsomsangsten der er den værste..

Når jeg får et panikangstanfald, så føler jeg at jeg træder ud af min egen krop(uvirkelighedsfornemmelse) Jeg kan ikke trække vejret ordenligt(syntes jeg selv, men man kan sagtens trække vejret) Jeg får rigtig hurtig puls, snorren i mit hovede så det føles som om jeg er ved og besvime(på grund af hyperventilation) Men man kan ikke besvime når man hyperventilere.. Jeg bliver rigtig dårlig, og vil bare gerne VÆK fra det sted jeg er når angsten kommer.. Men så er det man skal konfrontere angsten.

Når min sygdomsangst er slem, som den er nu, så tror jeg at jeg fejler alverdens ting(sygdomsangst kan ikke sammenlignes med hypokonderi) Alle kropsfoenemmelser kan sammenkædes med alverdens sygdomme.. Jeg bliver bange for at jeg fejler noget og kan sagtens finde på¨og rende til lægen og blive tjekket.

Den generaliserede angst er noget mange lider af.. Det er angsten for og miste.. For at ens barn skal få noget galt i halsen og at de skal dø af det... Osv...

Nu sidder der nok nogele og tænker.. Hold kæft du er jo syg..

Men mange lider af angst, og det er ikke noget og være flov over.. Erkendelsen er den vigtigeste vej til helbredelse..

Angst er deværre stadig tabu til tider.. Man man er ikke syg i hovedet fordi man har angst

Anne du spørger bare hvis du vil vide noget

Kh Heidi

hej heidi
jeg syntes det er rigtig flot at du både er i behandling og er selverkendende overfor dine angste. også det at sige frem herinde må jo være et stort skridt at tage. umiddeltbart ville jeg sige at du skulle sige det, men kan godt forstå at du ikke har lyst til at gøre det når du ikke føler dig tryg ved dine vejleder.
jeg syntes derfor at du skal tage en snak med din lærer som måske bedre kan vejlede dig og hvis det endelig er gøre praktikstedet opmærksom på det, så de ved hvad de skal gøre hvis det endelig er at din angst får overtaget.
rigtig meget held og lykke
knuz natasha

hmm jeg synes ikke du behøver at fortælle det til dem..
jeg lider selv at svær angst og er i behandling for det.. og det skal jeg nok være 1 års tid endnu.. hvis ikke livstid.
jeg har fortalt mine kollegaer det.. ik dem alle men dem jeg lige arbejder sammen med hver dag..
har ikke fortalt det til min leder.. synes jeg ikke er nødvendigt..
og hvis det bliver så skal jeg nok fortælle det, men tvivler på det.

krammer

Heidi-Godsk skriver:



Hej Anne..

Jeg lider af Panikangst, sygdomsangst, og generaliseret angst.. Det er dog pt sygsomsangsten der er den værste..

Når jeg får et panikangstanfald, så føler jeg at jeg træder ud af min egen krop(uvirkelighedsfornemmelse) Jeg kan ikke trække vejret ordenligt(syntes jeg selv, men man kan sagtens trække vejret) Jeg får rigtig hurtig puls, snorren i mit hovede så det føles som om jeg er ved og besvime(på grund af hyperventilation) Men man kan ikke besvime når man hyperventilere.. Jeg bliver rigtig dårlig, og vil bare gerne VÆK fra det sted jeg er når angsten kommer.. Men så er det man skal konfrontere angsten.

Når min sygdomsangst er slem, som den er nu, så tror jeg at jeg fejler alverdens ting(sygdomsangst kan ikke sammenlignes med hypokonderi) Alle kropsfoenemmelser kan sammenkædes med alverdens sygdomme.. Jeg bliver bange for at jeg fejler noget og kan sagtens finde på¨og rende til lægen og blive tjekket.

Den generaliserede angst er noget mange lider af.. Det er angsten for og miste.. For at ens barn skal få noget galt i halsen og at de skal dø af det... Osv...

Nu sidder der nok nogele og tænker.. Hold kæft du er jo syg..

Men mange lider af angst, og det er ikke noget og være flov over.. Erkendelsen er den vigtigeste vej til helbredelse..

Angst er deværre stadig tabu til tider.. Man man er ikke syg i hovedet fordi man har angst

Anne du spørger bare hvis du vil vide noget

Kh Heidi

Kære Heidi
Jeg tager hatten af for at du er ærlig omkring det for os herinde! Det er virkelig at være komemt langt. Og du har ret, det er ikke ngoet at være flov over, men desværre er det stadig tabu, og netop med din ærlighed er du med til at tage et lille skridt henimod, at det ikke skal være tabu.

Hvis du kan styre din panikangst og den generaliserede angst, og det er sygdomsangsten, der tager over lgie nu, så tror jeg ikke at jeg vil fortælle det. I min verden fortæller jeg ikke personlige ting, hvis kemien med det andet menneske, ikke er tilstede. Handler det så om, at du er bange for, at børnene smitter dig?
KH
Anne

Hej.

Jeg tror nok jeg ville fortælle det, så der er forståelse for hvis du en dag bare skal væk.
Min bror lider også af angst, og han havde lige fået nyt arbejde da han fik et "anfald" han ryster, sveder, har svært ved at trække vejret osv., så stod kollegaerne og grinede af ham!

Havde de vidst det, havde de nok ikke grinet af ham.
Og det var så sidste gang han satte sine ben der!

Heidi-Godsk skriver:



Hej Anne..

Jeg lider af Panikangst, sygdomsangst, og generaliseret angst.. Det er dog pt sygsomsangsten der er den værste..

Når jeg får et panikangstanfald, så føler jeg at jeg træder ud af min egen krop(uvirkelighedsfornemmelse) Jeg kan ikke trække vejret ordenligt(syntes jeg selv, men man kan sagtens trække vejret) Jeg får rigtig hurtig puls, snorren i mit hovede så det føles som om jeg er ved og besvime(på grund af hyperventilation) Men man kan ikke besvime når man hyperventilere.. Jeg bliver rigtig dårlig, og vil bare gerne VÆK fra det sted jeg er når angsten kommer.. Men så er det man skal konfrontere angsten.

Når min sygdomsangst er slem, som den er nu, så tror jeg at jeg fejler alverdens ting(sygdomsangst kan ikke sammenlignes med hypokonderi) Alle kropsfoenemmelser kan sammenkædes med alverdens sygdomme.. Jeg bliver bange for at jeg fejler noget og kan sagtens finde på¨og rende til lægen og blive tjekket.

Den generaliserede angst er noget mange lider af.. Det er angsten for og miste.. For at ens barn skal få noget galt i halsen og at de skal dø af det... Osv...

Nu sidder der nok nogele og tænker.. Hold kæft du er jo syg..

Men mange lider af angst, og det er ikke noget og være flov over.. Erkendelsen er den vigtigeste vej til helbredelse..

Angst er deværre stadig tabu til tider.. Man man er ikke syg i hovedet fordi man har angst

Anne du spørger bare hvis du vil vide noget

Kh Heidi

Puha den generaliserende angst kan jeg pludselig sætte mig ind i ..
Efter mine unger mistede deres far ved et uheld i sep. er jeg selv pludselig blevet så bange for at miste dem .. Kontrollere dem tit , skal høre om de nu er ankommet til skolen mm ,, Det er forfærdeligt at have det sådan Flot du står frem ..