Min kæreste er bange for mig :-(

Vingummien skriver:

De ved det godt Men de elsker en så og derfor vil de ikke gøre noget, men lige pludselig en dag så  får de bare nok.

Og det er det du skal tænke over, at han elsker dig så højt at han finder sig i tingene, men vil du virkelig have at en der holder så mege taf dig, skal finde sig i det?

Ligger flere ting i det, du er velkommen til at skrive PB hvis det er, for så kan jeg sige lidt mere om det jeg har gjort

Vivian87 skriver:



Er virkelig ked af at høre du går rundt og har det sådan hvis det kan trøste lyder du som en tro kopi af mig for et par år siden... Sådan var jeg også, men til sidst fik jeg simpelthen nok af mig selv! Jeg søgte professionel hjælp, og jeg er ked af at sige det men jeg tror det er det eneste der vil kunne hjælpe dig! Vi her på siden kan sagtens fortælle dig hvad vi synes du bør gøre, men personligt vidste jeg jo godt selv allerede hvad jeg burde gøre, jeg anede bare ikke hvordan, så jeg tror det eneste der kan hjælpe dig er at få hjælp af en der kan hjælpe dig med at finde ud af hvordan du hænger sammen og hvad der er den rigtige fremgangsmåde. Jeg håber virkelig du snart får det bedre med at være i dit eget liv, for ingen fortjener den følelse du går rundt med

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, hvad jeg ikke har kontrol over - jeg har nok bare ikke styr på mit liv! Jeg ved endnu ikke hvilken uddannelse jeg skal tage og har hoppet en del rundt! Jeg har læst ting, fordi jeg godt kan lide at være overlegen! Jeg er facademenneske, som sælger mig selv på min intelligens og min måde at formulere mig på! I virkeligheden er jeg en pige af en familie med store problemer - begge mine forældre er psykisk syge og førtidspensioneret! Min far har fået konstateret ADHD i en den alder og man mistænker også min bror for det!

Jeg gør mange ting, for at det skal se pænt ud! Jeg prøver at bryde mine forældres mønster, men det er jo svært! Jeg er pisse doven og brænder ikke for noget! Jeg ønsker at finde noget, som bare lige er mig! Jeg frygter at jeg skal bruge hele mit liv på at flakke rundt og søge efter mening

Jeg tror måske der kan være i dn baggrund dine problemer ligger? Du har ikke kontrol over hvad der sker med din familie osv. så du tager kontrollen andre steder?

Hvad med at smutte en tur til lægen med det? 

Dinna88 skriver:

Jeg tror måske der kan være i dn baggrund dine problemer ligger? Du har ikke kontrol over hvad der sker med din familie osv. så du tager kontrollen andre steder?

Hvad med at smutte en tur til lægen med det? 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, hvad jeg ikke har kontrol over - jeg har nok bare ikke styr på mit liv! Jeg ved endnu ikke hvilken uddannelse jeg skal tage og har hoppet en del rundt! Jeg har læst ting, fordi jeg godt kan lide at være overlegen! Jeg er facademenneske, som sælger mig selv på min intelligens og min måde at formulere mig på! I virkeligheden er jeg en pige af en familie med store problemer - begge mine forældre er psykisk syge og førtidspensioneret! Min far har fået konstateret ADHD i en den alder og man mistænker også min bror for det!

Jeg gør mange ting, for at det skal se pænt ud! Jeg prøver at bryde mine forældres mønster, men det er jo svært! Jeg er pisse doven og brænder ikke for noget! Jeg ønsker at finde noget, som bare lige er mig! Jeg frygter at jeg skal bruge hele mit liv på at flakke rundt og søge efter mening

Jeg tænker at du skal udnytte at du og din kæreste snakker om stort og småt! Hvis du ikke har facade på når du er sammen med ham, så prøv at tage det op overfor ham og fortæl hvor ked af det du er over at være så kontrollerende. På den måde viser du jo også en stor "svaghed" overfor din kæreste, og det kan være at han for det første bliver rigtig glad for at du godt ved det selv, og at du endda vil fortælle det. Han vil sikkert føle sig mere ligeværdig med dig når du nu kommer "clean" og fortæller om din svaghed..

Hvis din kæreste er så dejlig og sød som du forklarer så skal du bare fortælle ham det, det fortjener han jo.

Gør det evt til noget i kan arbejde på sammen.. Fx kunne du give ham "ret" til at påpege når du begynder at kontrollere ham. Aftal en vending han skal sige det på, sådan så du ikke bliver såret over det måde han ligepludselig kommenterer det på.

Og så husk at tage emnet op med den intention at du jo vil være en bedre kæreste for ham... Så vil han jo helt sikkert gerne hjælpe til

Stort kram herfra og husk nu at vi sgu allesammen har fejl !

Først

Har selv lidt af det i mig Og det er skide træls, for når jeg er dominerende over for min kæreste, så får jeg det SÅ dårligt bagefter. Den skyldfølelse er forfærdelig.

Herhjemme er det noget vi begge har fokus på, da jeg kan have tendens til at glide over i den bestemmende rolle. Og det er ikke hensigtsmæssigt for nogen af os! Vi taler meget åbent om det, hvilket var meget svært i starten. Det var utrolig svært at høre hvor slem jeg egentlig kunne være. Men nu er det rigtig dejligt, at min kæreste kan sige, at nu går jeg over grænsen - for jeg er sjældent klar over det. Det har hjulpet mig rigtig meget, for jeg kan jo ikke ændre det, som jeg ikke er klar over..

Håber du får ringet til psykologen og bestilt tid Har selv et træls bagland, og det har helt klart hjulpet mig på rette vej at have en at tale med det om

Det skal nok gå det hele Det er noget du har fokus på nu, og det kan sådan set kun blive bedre

Preghiera skriver:

Jeg tænker at du skal udnytte at du og din kæreste snakker om stort og småt! Hvis du ikke har facade på når du er sammen med ham, så prøv at tage det op overfor ham og fortæl hvor ked af det du er over at være så kontrollerende. På den måde viser du jo også en stor "svaghed" overfor din kæreste, og det kan være at han for det første bliver rigtig glad for at du godt ved det selv, og at du endda vil fortælle det. Han vil sikkert føle sig mere ligeværdig med dig når du nu kommer "clean" og fortæller om din svaghed..

Hvis din kæreste er så dejlig og sød som du forklarer så skal du bare fortælle ham det, det fortjener han jo.

Gør det evt til noget i kan arbejde på sammen.. Fx kunne du give ham "ret" til at påpege når du begynder at kontrollere ham. Aftal en vending han skal sige det på, sådan så du ikke bliver såret over det måde han ligepludselig kommenterer det på.

Og så husk at tage emnet op med den intention at du jo vil være en bedre kæreste for ham... Så vil han jo helt sikkert gerne hjælpe til

 

Stort kram herfra og husk nu at vi sgu allesammen har fejl !

Er helt enig!

Det var lidt det, jeg prøvede at skrive, men er endnu ikke så god til at få det til at lyde rigtigt

Dejligt, at man så kan "like" andres

Preghiera skriver:

Jeg tænker at du skal udnytte at du og din kæreste snakker om stort og småt! Hvis du ikke har facade på når du er sammen med ham, så prøv at tage det op overfor ham og fortæl hvor ked af det du er over at være så kontrollerende. På den måde viser du jo også en stor "svaghed" overfor din kæreste, og det kan være at han for det første bliver rigtig glad for at du godt ved det selv, og at du endda vil fortælle det. Han vil sikkert føle sig mere ligeværdig med dig når du nu kommer "clean" og fortæller om din svaghed..

Hvis din kæreste er så dejlig og sød som du forklarer så skal du bare fortælle ham det, det fortjener han jo.

Gør det evt til noget i kan arbejde på sammen.. Fx kunne du give ham "ret" til at påpege når du begynder at kontrollere ham. Aftal en vending han skal sige det på, sådan så du ikke bliver såret over det måde han ligepludselig kommenterer det på.

Og så husk at tage emnet op med den intention at du jo vil være en bedre kæreste for ham... Så vil han jo helt sikkert gerne hjælpe til

 

Stort kram herfra og husk nu at vi sgu allesammen har fejl !

Kristinav skriver:

Først

Har selv lidt af det i mig Og det er skide træls, for når jeg er dominerende over for min kæreste, så får jeg det SÅ dårligt bagefter. Den skyldfølelse er forfærdelig.

Herhjemme er det noget vi begge har fokus på, da jeg kan have tendens til at glide over i den bestemmende rolle. Og det er ikke hensigtsmæssigt for nogen af os! Vi taler meget åbent om det, hvilket var meget svært i starten. Det var utrolig svært at høre hvor slem jeg egentlig kunne være. Men nu er det rigtig dejligt, at min kæreste kan sige, at nu går jeg over grænsen - for jeg er sjældent klar over det. Det har hjulpet mig rigtig meget, for jeg kan jo ikke ændre det, som jeg ikke er klar over..

Håber du får ringet til psykologen og bestilt tid Har selv et træls bagland, og det har helt klart hjulpet mig på rette vej at have en at tale med det om

Det skal nok gå det hele Det er noget du har fokus på nu, og det kan sådan set kun blive bedre

Bare lige et forslag, som ikke har så meget med hele din situation at gøre måske...

Men måske det kan hjælpe din kærste lidt til at turde selv at lave aftaler, også uden at du er involveret.

Min mand og jeg har lige fået nye telefoner, hvor vi så kan synkronisere kalendere i, dvs, alle mine aftaler står i hans kalender, så han ved hvad jeg skal hvornår, og hvad han selv skal. Det gør det nemmer at finde plads til hvornår vi kan lave en fælles aftale...

Så måske din kæreste har mere mod påå at lave aftaler med folk uden at spørge dig, hvis han i sin telefon har en kalender hvor der stod dine planer, så han vidste at han kunne finde et tidspunkt hvor du ikke skulle noget.

Men det ligger selvfølgelig også det ansvar på dig at du skal opdatere kalenderen meget, og f.eks skrive hvis du gerne vil på shoppetur med en veninde, uden at have aftalen helt på plads

Bare et forslag, som måske kunne hjælpe lidt, ved godt det ikke hjælper på alle de ting du måske har problemer med, men kan være det kan åbne mere op for din kærestes muligheder