Min kæreste er bange for mig :-(

Kære piger!
Min kæreste og jeg har været sammen i en del efterhånden! Vi har et relativt godt forhold, vi nyder hinandens selvskab, kan grine sammen og snakker meget om stort og småt!
MEN, min kæreste er bange for mig! Han tør ikke sige ja, hvis nogen spørger ham om han eller vi skal noget - han vender alting med mig og er sommetider en undskyldning for sig selv! Han er virkelig konfliktsky og føjer mig altid!

Jeg er så ked af det! Jeg har den bedste mand i verden, virkelig! Han er så god ved mig og vores barn! Jeg ved, at det i bund og grund er mig, den er gal med!!

Jeg er kontrolfreak ud over det sædvanlige! Jeg dikterer andres liv og har absolut ingen tålmodighed! Hvis jeg har sat mig noget i hovedet, så er det bare lige nu! Jeg er ikke passioneret om noget - jeg er faktisk ret ligeglad med ting - altså jeg skal bare have det jeg vil, og når så det er opnået, så er det ofte ligegyldigt alligevel!

Puha, jeg får det helt dårligt af at se mig på skrift! Jeg lyder godt nok ikke som et menneske, som nogen vil omgåes! Det er også derfor, at jeg er anonym - jeg er flov over at være så egoistisk! På trods af alt det negative, så har jeg selvfølgelig også gode sider. Jeg har jo en kæreste, en god familie og en stor vennekreds, så helt ond kan jeg umuligt være!

Nå men det jeg tænker er - jeg ønsker at forandre mig, men jeg har brug for strategier! Jeg har brug for, at andre kan stille spørgsmål udefra! Hvad tænker i, at jeg skal gøre?

sætte dine enge behov lidt til side for ham måske.. 

hvis han spørger om noget.. så lad ham selv svare på det. uden at virke mobset

bette skriver:

sætte dine enge behov lidt til side for ham måske.. 

hvis han spørger om noget.. så lad ham selv svare på det. uden at virke mobset

Ja, jeg ved at jeg burde være sådan, men tror jeg er bange for at hvis han kommer ud blandt andre mennesker, så finder han ud af, at jeg ikke er god ved ham

Er der noget i dit liv, som du ikke har kontrol over?

Det kunne lyde sådan. Så tager du kontrollen over din kæreste, og sætter dig en masse "ligegyldige" mål, og når de er opnået så har du det godt - men er ligeglad med HVAD du har opnået.

Dinna88 skriver:

Er der noget i dit liv, som du ikke har kontrol over?

Det kunne lyde sådan. Så tager du kontrollen over din kæreste, og sætter dig en masse "ligegyldige" mål, og når de er opnået så har du det godt - men er ligeglad med HVAD du har opnået.

Jeg ved ikke, hvad jeg ikke har kontrol over - jeg har nok bare ikke styr på mit liv! Jeg ved endnu ikke hvilken uddannelse jeg skal tage og har hoppet en del rundt! Jeg har læst ting, fordi jeg godt kan lide at være overlegen! Jeg er facademenneske, som sælger mig selv på min intelligens og min måde at formulere mig på! I virkeligheden er jeg en pige af en familie med store problemer - begge mine forældre er psykisk syge og førtidspensioneret! Min far har fået konstateret ADHD i en den alder og man mistænker også min bror for det!

Jeg gør mange ting, for at det skal se pænt ud! Jeg prøver at bryde mine forældres mønster, men det er jo svært! Jeg er pisse doven og brænder ikke for noget! Jeg ønsker at finde noget, som bare lige er mig! Jeg frygter at jeg skal bruge hele mit liv på at flakke rundt og søge efter mening

Anonym skriver:

Kære piger!
Min kæreste og jeg har været sammen i en del efterhånden! Vi har et relativt godt forhold, vi nyder hinandens selvskab, kan grine sammen og snakker meget om stort og småt!
MEN, min kæreste er bange for mig! Han tør ikke sige ja, hvis nogen spørger ham om han eller vi skal noget - han vender alting med mig og er sommetider en undskyldning for sig selv! Han er virkelig konfliktsky og føjer mig altid!

Jeg er så ked af det! Jeg har den bedste mand i verden, virkelig! Han er så god ved mig og vores barn! Jeg ved, at det i bund og grund er mig, den er gal med!!

Jeg er kontrolfreak ud over det sædvanlige! Jeg dikterer andres liv og har absolut ingen tålmodighed! Hvis jeg har sat mig noget i hovedet, så er det bare lige nu! Jeg er ikke passioneret om noget - jeg er faktisk ret ligeglad med ting - altså jeg skal bare have det jeg vil, og når så det er opnået, så er det ofte ligegyldigt alligevel!

Puha, jeg får det helt dårligt af at se mig på skrift! Jeg lyder godt nok ikke som et menneske, som nogen vil omgåes! Det er også derfor, at jeg er anonym - jeg er flov over at være så egoistisk! På trods af alt det negative, så har jeg selvfølgelig også gode sider. Jeg har jo en kæreste, en god familie og en stor vennekreds, så helt ond kan jeg umuligt være!

Nå men det jeg tænker er - jeg ønsker at forandre mig, men jeg har brug for strategier! Jeg har brug for, at andre kan stille spørgsmål udefra! Hvad tænker i, at jeg skal gøre?

Du skal starte i de små skridt. Døjer selv med det problem, og startede i det små og er blevet bedre og bedre.

Forslå ham en dag at han tager ud og hygger uden dig sammen med sine venner osv.

Og lad være at tro at du kan ændre det hele fra den ene dag til den anden, for det kan du ikke. Og det tager tid

Vingummien skriver:

Du skal starte i de små skridt. Døjer selv med det problem, og startede i det små og er blevet bedre og bedre.

Forslå ham en dag at han tager ud og hygger uden dig sammen med sine venner osv.

Og lad være at tro at du kan ændre det hele fra den ene dag til den anden, for det kan du ikke. Og det tager tid

Var du ikke bange for, at han pludselig indså, at du styrede hele hans liv? Jeg er skrækslagen for at miste ham og inderst inde ved jeg jo godt, at hvis jeg forsætter sådan her, så mister jeg ham alligevel før eller siden

Vingummien skriver:

Du skal starte i de små skridt. Døjer selv med det problem, og startede i det små og er blevet bedre og bedre.

Forslå ham en dag at han tager ud og hygger uden dig sammen med sine venner osv.

Og lad være at tro at du kan ændre det hele fra den ene dag til den anden, for det kan du ikke. Og det tager tid

 Godt svaret!

Anonym skriver:

Var du ikke bange for, at han pludselig indså, at du styrede hele hans liv? Jeg er skrækslagen for at miste ham og inderst inde ved jeg jo godt, at hvis jeg forsætter sådan her, så mister jeg ham alligevel før eller siden

De ved det godt Men de elsker en så og derfor vil de ikke gøre noget, men lige pludselig en dag så  får de bare nok.

Og det er det du skal tænke over, at han elsker dig så højt at han finder sig i tingene, men vil du virkelig have at en der holder så mege taf dig, skal finde sig i det?

Ligger flere ting i det, du er velkommen til at skrive PB hvis det er, for så kan jeg sige lidt mere om det jeg har gjort

Anonym skriver:



Jeg ved ikke, hvad jeg ikke har kontrol over - jeg har nok bare ikke styr på mit liv! Jeg ved endnu ikke hvilken uddannelse jeg skal tage og har hoppet en del rundt! Jeg har læst ting, fordi jeg godt kan lide at være overlegen! Jeg er facademenneske, som sælger mig selv på min intelligens og min måde at formulere mig på! I virkeligheden er jeg en pige af en familie med store problemer - begge mine forældre er psykisk syge og førtidspensioneret! Min far har fået konstateret ADHD i en den alder og man mistænker også min bror for det!

Jeg gør mange ting, for at det skal se pænt ud! Jeg prøver at bryde mine forældres mønster, men det er jo svært! Jeg er pisse doven og brænder ikke for noget! Jeg ønsker at finde noget, som bare lige er mig! Jeg frygter at jeg skal bruge hele mit liv på at flakke rundt og søge efter mening

Er virkelig ked af at høre du går rundt og har det sådan hvis det kan trøste lyder du som en tro kopi af mig for et par år siden... Sådan var jeg også, men til sidst fik jeg simpelthen nok af mig selv! Jeg søgte professionel hjælp, og jeg er ked af at sige det men jeg tror det er det eneste der vil kunne hjælpe dig! Vi her på siden kan sagtens fortælle dig hvad vi synes du bør gøre, men personligt vidste jeg jo godt selv allerede hvad jeg burde gøre, jeg anede bare ikke hvordan, så jeg tror det eneste der kan hjælpe dig er at få hjælp af en der kan hjælpe dig med at finde ud af hvordan du hænger sammen og hvad der er den rigtige fremgangsmåde. Jeg håber virkelig du snart får det bedre med at være i dit eget liv, for ingen fortjener den følelse du går rundt med