Så knækkede filmen for mig......

Den lykkelige skriver:

KAn godt forstå du ikke vil gå hjemme og egentlig hellere vil være på jobbet.. men det jo bare ikke det du har brug for.. Din læge har ret.. du skal koble helt af og geare fuldstændig ned.. slette alle aftaler, lave minimalt i hjemmet og alle de andre hverdags ting man nu har..
Men det jo lettere sagt end gjort, for jo derfor du er endt derude hvor du er nu.. Men det er det der skal til.. Selvom det er svært..

Min kærestes chef var meget forstående omkring ham.. Han kom bare tilbage når han selv var klar.. og sådan skal det også være.. for hvis arbejdsgiveren presser på så kan man jo slet ikke få det bedre og tage den tid det nu tager..

Jeg har rigtig svært ved og slappe af - jeg ved faktisk ikke engang hvordan man slapper af. Men en god ting jeg har gjort idag er at slukke min telefon, det gav hvertfald lidt indre fred....

michella80 skriver:

Nej det er ikke nemt.... Nogle gange må man tænke på sig selv først. Og så kan man være noget for andre bagefter. Hvis du ikke passer på dig selv kan du hverken være en god mor eller god kone, for så falder du fra hinanden til sidst.

Og det ved jeg jo også godt, men har så mange "men´er" i mit hoved.

Jamen....

Men......

Nej hold nu, du skal være noget for dig selv før du kan være noget for andre......

Anonym skriver:

Jeg har rigtig svært ved og slappe af - jeg ved faktisk ikke engang hvordan man slapper af. Men en god ting jeg har gjort idag er at slukke min telefon, det gav hvertfald lidt indre fred....

Det en rigtig god ting.. og måske du også kan starte i "det små" med f.eks. telefonen.. Men tror nu det bedste ville være at gøre som din læge siger og tage imod en sygemelding.. Kan sagtens sætte mig ind i du ikke kan slappe af.. men det skal du for at få det bedre.. og hvis du ikke kan det i hjemmet fordi du sidder i faste vaner.. så snak med din mand om det.. så må du tage væk for en periode.. eller han hjælper og tager over med alle de ting der skal gøres.. Slå benene op.. gå nogle lange ture, sov længe og få fred og ro..

Den lykkelige skriver:

Det en rigtig god ting.. og måske du også kan starte i "det små" med f.eks. telefonen.. Men tror nu det bedste ville være at gøre som din læge siger og tage imod en sygemelding.. Kan sagtens sætte mig ind i du ikke kan slappe af.. men det skal du for at få det bedre.. og hvis du ikke kan det i hjemmet fordi du sidder i faste vaner.. så snak med din mand om det.. så må du tage væk for en periode.. eller han hjælper og tager over med alle de ting der skal gøres.. Slå benene op.. gå nogle lange ture, sov længe og få fred og ro..

Jeg skal sygmeldes, hun sagde hun ikke ville lade mig slippe. En uge som absolut minimum og der skal jeg så have taget blodprøver og en enkelt samtale med hende igen også, mere så de kan udelukke at det ikke er pga. andet min krop stiger af.

Er svimmel, sover enormt meget, har hjertebanken, tuder konstant osv. - så det vil de kigge nærmere på, men som sagt kun for at udelukke det kan være andet. 

Troede ikke jeg skulle komme så langt ud....Føler det virkelig pinligt at jeg skal kaste håndklædet i ringen, også ligenu.....Jeg mister virkelig meget ved det... - men spørgsmålet er hvad jeg mister hvis jeg ikke siger fra 

Anonym skriver:

Og det ved jeg jo også godt, men har så mange "men´er" i mit hoved.

Jamen....

Men......

Nej hold nu, du skal være noget for dig selv før du kan være noget for andre......

Årh alle de der men men men kender jeg alt for godt.. Det super svært.. men nu må du prioritere dig selv først og tænke hvad der er bedst for dig.. Ingen har gavn af den måde du er nu.. selvom du tror det er det bedste..

Da jeg begyndte sige nej og sige fra var det som om folk begyndte respektere mig på en anden måde.. Jeg er altid blevet trampet på, "udnyttet" osv fordi jeg har ladet folk gøre det fordi jeg jo ville ALT og det skulle gøres 110% og gerne nu nu nu og nu!! Men det nytter ikke.. Du må hive stikket ud og sætte dig selv først indtil du får det bedre..

Jeg skal sygmeldes, hun sagde hun ikke ville lade mig slippe. En uge som absolut minimum og der skal jeg så have taget blodprøver og en enkelt samtale med hende igen også, mere så de kan udelukke at det ikke er pga. andet min krop stiger af.

Er svimmel, sover enormt meget, har hjertebanken, tuder konstant osv. - så det vil de kigge nærmere på, men som sagt kun for at udelukke det kan være andet. 

Troede ikke jeg skulle komme så langt ud....Føler det virkelig pinligt at jeg skal kaste håndklædet i ringen, også ligenu.....Jeg mister virkelig meget ved det... - men spørgsmålet er hvad jeg mister hvis jeg ikke siger fra 

Ja lige præcis.. Det er rigtig godt din læge har gjort det og du bliver tjekket.. Jeg håber og  for at du kan arbejde med dig selv og få det meget bedre.. samt at blodprøverne ikke viser noget slemt..

Den lykkelige skriver:

Årh alle de der men men men kender jeg alt for godt.. Det super svært.. men nu må du prioritere dig selv først og tænke hvad der er bedst for dig.. Ingen har gavn af den måde du er nu.. selvom du tror det er det bedste..

Da jeg begyndte sige nej og sige fra var det som om folk begyndte respektere mig på en anden måde.. Jeg er altid blevet trampet på, "udnyttet" osv fordi jeg har ladet folk gøre det fordi jeg jo ville ALT og det skulle gøres 110% og gerne nu nu nu og nu!! Men det nytter ikke.. Du må hive stikket ud og sætte dig selv først indtil du får det bedre..

Præcis det min "mentor" sagde (for ikke og røbe for meget herinde) kan være nogle fra jobbet kigger med. 

Så længe jeg ikke respekterer mig selv gør andre det heller ikke, og hvis jeg får en opgave hvor jeg siger det kan jeg bare ikke nå og alligevel når det, er jeg så troværdig? Se det var kloge ord jeg holder fat i. 

Jeg siger konstant det kan jeg ikke nå, og alligevel knokler jeg de 100% mere og når det, men så tror de jo jeg har masser af tid.

Det er komplet min egen skyld jeg er endt i det her, virkelig....Og blev også spurgt om jeg ville byde min egen datter det her som jeg gør ved mig selv? Og Nej det vil jeg hvertfald ikke.......

Anonym skriver:

Præcis det min "mentor" sagde (for ikke og røbe for meget herinde) kan være nogle fra jobbet kigger med. 

Så længe jeg ikke respekterer mig selv gør andre det heller ikke, og hvis jeg får en opgave hvor jeg siger det kan jeg bare ikke nå og alligevel når det, er jeg så troværdig? Se det var kloge ord jeg holder fat i. 

Jeg siger konstant det kan jeg ikke nå, og alligevel knokler jeg de 100% mere og når det, men så tror de jo jeg har masser af tid.

Det er komplet min egen skyld jeg er endt i det her, virkelig....Og blev også spurgt om jeg ville byde min egen datter det her som jeg gør ved mig selv? Og Nej det vil jeg hvertfald ikke.......

Lige præcis.. ej hvor vi minder om hinanden.. Jeg håber for dig du kan komme ud på den anden side og få det godt igen..

Den lykkelige skriver:

Lige præcis.. ej hvor vi minder om hinanden.. Jeg håber for dig du kan komme ud på den anden side og få det godt igen..

Tusind tak skal du have, kan være vi skrives ved igen herinde. 

Frygter de næste par dage hvor jeg skal geare helt ned, tror det er hårdere end jeg lige regner med, men håber jeg kan nyde dem.......

Nu vil jeg se om jeg kan finde min seng så jeg kan være bare lidt mor og kone imorgen

Anonym skriver:

Tusind tak skal du have, kan være vi skrives ved igen herinde. 

Frygter de næste par dage hvor jeg skal geare helt ned, tror det er hårdere end jeg lige regner med, men håber jeg kan nyde dem.......

Nu vil jeg se om jeg kan finde min seng så jeg kan være bare lidt mor og kone imorgen

Det var så lidt..

Ja det bliver helt sikkert svært.. og tager lang tid for en at vænne sig af med den der evige stemme i hovedet der får en til at gøre tusind ting..

Men ja, skriv endelig hvis du har lyst.. også prøv at nyde dagene og at du ikke skal gøre noget, andet end bare få det bedre!!  Jeg "hepper på dig" og håber de næste dage går bedre end du frygter

Sov godt og "god bedring"..