Hvis du ikke havde børn...?

Eva. skriver:

og du gerne ville...du havde rundet midt 30'erne og manden var der end ikke skyggen af...hvad ville du gøre...

Ved godt det er svært at forholde sig til når man har børn eller en mand, men prøv at tænke tanken..

Jeg har en veninde, den skønneste kvinde som vil blive den mest fantastiske mor, hun er samme alder som jeg og tiden løber for hende...og hun overvejer meget at få barn alene. Hun har så et bøssevennepar som gerne vil have et barn til. De har enlille pige med en kvinde og min veninde overvejer så at få et barn med ham den anden. Jeg synes jo dette er en fantastisk løsning, da det også giver friweekender og et liv med en far eller fædre.

Og sad jeg selv....så havde jeg helt klart fundet en donor og fået barn med...uden tvivl. Livet uden børn ville ikke være et liv, for mig..har to søstre, den ene har valgt børn fra og den anden på 26 år hun regner ikke med at hun vil have børn, de to er meget mere til dyr, lidt sjovt faktisk.

KNus Eva..

Så ville jeg få dem ved hjælp af en donor. Kendte jeg et bøssepar, ville det helt sikkert godt være noget jeg kunne overveje, men det er ikke noget jeg selv ville opsøge  Det sidste skriver jeg fordi der faktisk findes et sted (på nettet, mener jeg) hvor man kan finde en donor, som gerne vil være far og som formentligt ville være tilstede i barnets liv, altså ikke bare et nummer i glas. Jeg kan desværre ikke huske hvad det hedder, men jeg fik en artikel om det. Fra Berlingske tror jeg.

Jeg havde uden tvivl også valgt det homoseksuelle par

Synes det er en super idé og udover at gøre 2 "fædre" meget glade, så har man netop en weekendfar (fædre) til sit barn.

Men skulle jeg havde gjort det, skulle det være et par jeg kendte. Og skulle det være over nettet (regnbuefamilie), så skulle jeg lære parret at kende  rigtig godt i forvejen, og jeg ville være helt sikker på at det var nogen jeg svingede godt med, og som jeg kunne forestille mig havde mange af de samme syn på børneopdragelse...og nogenlunde samme verdenssyn generelt.

sikke en fantastisk løsning din veninde har fundet, og mon ikke den ville fungere godt?  

Jeg havde helt klart valgt en donor, dog strejfede tanken mig altså også at gå til en rigtig god ven inden jeg overhovedt var gravid, ja inden jeg mødte min eks, sagde jeg altså, at jeg ville have et barn når jeg var i 30erne og det sku være med en donor, for jeg var faktisk sikker på at jeg ikke ville finden en god kæreste osv. og at jeg sagtens ku klare et barn alene

Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har uendeligt svært ved at forestille mig mit liv uden børn, men samtidig tror jeg ikke jeg ville have modet til at blive selvvalgt enlig mor.

Mon ikke jeg bare ville ende som en sær gammel dame med en masse katte?

Hvis jeg var midt i 30-erne og ikke havde en kæreste eller børn:

Jeg ville være ulykkelig og fyldt op af den kærlighed som jeg ikke havde et barn at give den kærlighed til

Hvis jeg kendte en sød mandlig ven som også gerne ville være delefar, så ville jeg vælge at blive insimineret med hans sæd, så vi sammen kunne få et barn - dog uden at være et par.

Ellers ville jeg helt sikkert vælge at få et barn med donorsæd. Muligvis også en anonym donor. Selvom det ikke er optimal, så findes der ikke - tror jeg - et eneste donorbarn som er så ked af ikke at kende sin genarv, at barnet ville ønske at det ikke var blevet født.

Jeg tror bestemt jeg ville gøre som din veninde!!
Har ihvertfald altid sagt at hvis ikk jeg havde mig en mand når jeg var senest 35 - så ville jeg bruge en donor..
Men den ide din veninde har med bøsse-venne-parret er da bare kanon altså