Jeg har ikke læst alle svarene, men det er penge lige ud af vinduet at blive stående i RKI. Det er inkassoformaer der anmelder til RKI og en inkassosag der IKKE får i fogedretten koster ca. 2000 kr i gebyrer. Dertil kommer rykkeregebyrer mv.
Lad os antage at du har 3 forskellige sager der er på vej i RKI. Inden det er færdigt og hvis du indgår forlig og undgår fogedretten har du betalt langt over 10.000 bare i gebyrer. Dertil kommer morarenter, der er en referencesats fastsat af nationalbanken + 7%. Og så skal du betale af på gælden.
Hvis du IKKE betaler af på gælden, ryger du i fogedretten med temmelig mange ekstra omkostninger. Du risikerer at dine kreditorer prøver at få udlæg i dine ejendele, hvilket betyder at der er rigtigt mange ting du ikke kan eje, uden du risikerer de kommer og tager det. De går efter udlæg i din overskydende skat, mv, hvilket vil sige at du ikke kan få penge tilbage i skat.
Jeg har siddet som inkassoansvarlig i en virksomhed i flere år og mit råd er klart at få overblik over hvad du skylder, få samlet al din gæld i banken og betal af på det hver måned. Prøv at lave en lille opsparing til uforudsete udgifter - kan du undvære fx 200 kr hver måned, bliver det også til mange penge med tiden.
Du har undgået de hurtige lån og kender faren ved bare at stifte gæld - selvfølgeligt kan du lade være!
Desuden er der mange der låner penge ud til folk i RKI - de tager bare væsentligt højere renter.
Anmeld