Jeg går snart psykisk ned på grund af penge, jeg magter det seriøst ikke mere.. 
Jeg starter fra starten af og så må vi se hvor mange der når igennem og er klar på at give et godt råd..
Jeg flytter første gang hjemmefra da jeg er 17 år, flytter hjem til min daværende kæreste og hans forældre fordi de lover at jeg må bo der gratis, men da jeg så gik fra min kæreste krævede de en masse penge af mig, og jeg var så dum at gå ned i banken og spørge efter et lån.. Jeg får så i en alder af 18 år et dankort, idag kan jeg godt se det var dumt, men dengang var det jo bare virkelig fedt, for så skulle jeg ikke hæve hver gang.. Det går helt galt med dankortet, og ender med et overtræk på knap 7000kr som jeg får lov til at lave om til en kassekredit som får et maksimum på 25.000kr DUMT!! efter 3 måneder var ALLE pengene brugt, og efter en rejse til London var der oveni købet ekstra underskud på dankortet.. Jeg går ned i banken og kræver at de inddrager mit dankort og at de istedet giver mig et kort jeg ikke kan hæve over på.. Først så nægter min rådgiver at inddrage det for han så helst at hans kunder havde dankort, men får ham tilsidst overtalt.. På det tidspunkt hedder lånet i banken knap 30.000kr og jeg var kun lige fyldt 18år, jeg skulle skamme mig!!
Jeg flytter i en lejlighed for mig selv, og knokler for at få økonomien til at køre rundt, jeg levede bogstavelig talt af havregryn og pasta i det år jeg boede der.. I det år jeg bor der får jeg desværre også købt tøj og diverse på afbetaling igennem H&M og ellos og hvor man nu ellers kan købe på afbetaling igennem, dog har jeg aldrig købt elektronik på afbetaling, og har aldrig taget nogle af de der hurtiglån.. Jeg møder så en ny kæreste, bliver gravid og flytter ind ved ham.. Vi går ret hurtigt fra hinanden på grund af mange ting, og jeg skal igen flytte for mig selv, og denne gang er jeg ovenikøbet gravid.. :O
Jeg finder en lejlighed, og flytter ind i den, og økonomien er meget stram, men kæmper for ikke at falde i fælden med afbetaling og det lykkedes mig faktisk at lade være med at købe andet end hvad jeg havde kontanter til, mine regninger bliver betalt til tiden, lige indtil at jeg begynder at modtage rykkere.. Jeg finder så ud af at min bankrådgiver har afvist en masse betalinger igennem længere tid fordi han ikke kunne se der var penge til dem, dette har han så gjort uden at informere mig om det.. Jeg var sur og skuffet over at være blevet svigtet af en autoritet som jeg faktisk burde kunne stole på.. Jeg vælger at skifte rådgiver, og afdeling af banken..
Mit barn kommer til verden, jeg har købt hvad jeg skal bruge uden afbetaling.. Desværre finder jeg ud af hvor lækkert tøj som molo og hummel er, og jeg går shopamok på trods af at jeg har massere af tøj til barnet som jeg har fået foræret.. Pludselig var det bare ikke godt nok.. Jeg ammer, og det er derfor kun mig der skal have mad i den periode, bleer køber jeg på tilbud og har altid et lager hjemme af dem.. Jeg klarer mig igennem, igen uden nogle afbetalingskøb..
Jeg møder så en ny kæreste igen, og vi flytter sammen efter meget kort tid, han ejer hus, og jeg har ikke nogen udgifter udover at hjælpe til med at betale madvarer, og mine tøj indkøb bliver igen værre.. Men jeg holder mig stadig indenfor de kontanter der er til rådighed..
jeg starter så op på uddannelse igen, og det betyder en udgift til pasning af barn samt udgifter på mit lån som på det tidspunkt er kommet ned på knap 20.000kr, disse ting skal betales ud af en su, og kæresten er ikke interesseret i at hjælpe på trods af at han har en betydelig større indkomst end mig..
Jeg bliver smidt ud, flytter hjem til en veninde i en måned og flytter så i lejlighed igen alene med mit barn.. Mit lån er nu vokset til knap 50.000kr på grund af møbler, indskud og selve flytningen af mine ting..
I løbet af de 3 år der er gået i det her forløb har jeg været i fogedretten 1 gang med et beløb på knap 5000kr som jeg ikke kunne betale af på og valgte derfor at ignorere det, for kunne jo ikke lave det om.. Jeg ved at der er flere ting på vej derind, for har ignoreret nogle inkasso breve osv.. Jeg har idag modtaget endnu en stævning, og er nu registreret for ca 10.000kr inde ved RKI så vidt jeg ved.. Desuden ved jeg at der kommer mere..
På trods af min RKI registrering har min bank været søde til at hjælpe mig for at jeg kunne få tag over hovedet, og min rådgiver ved hvordan min situation ser ud med hensyn til det hele, da jeg har været fuldstændig ærlig helt fra starten af..
Men jeg er ved at gå til af økonomiske problemer og alle de tanker der bliver lagt i min økonomi..
Til daglig har jeg et rimelig fint overblik over hvad der er tilbage, og lige nu er der bare ikke penge til at betale af inde ved RKI fordi jeg venter på at få min forsørger SU, og derefter er det faktisk det store lån i banken der har min prioritet.. :/ Jeg er jo registreret, og helt ærligt er jeg måske lidt glad for det, for det betyder at jeg ikke kan købe mere på afbetaling, og jeg kan ikke bruge mere end der er på mit kort..
MEN banken har sagt at de gerne vil hjælpe mig ud af RKI, da det jo selvfølgelig ser træls ud for dem hvis deres kunder er registrerede som dårlige betalere..
Jeg ved bare ikke om jeg tør tage imod det tilbud.. Vil jeg kunne styre mig?? Eller starter mit forbrug forfra??
Mit barn og jeg har ikke fået nyt tøj i et par måneder nu, for vi har rigeligt begge 2, men kan bare mærke at trangen til at købe er der..
Først en tak til dem der er nået helt ned til bunden af det her rod, og vil i spørge yderligere inden i giver et råd er i meget velkomne..
Men mit spørgsmål er, skal jeg lade banken hjælpe mig så jeg kommer ud af RKI, eller skal jeg vælge at blive stående derinde så jeg ikke kan købe på afbetaling de næste 5 år??
Mvh mig med den meget rodede økonomi som virkelig ikke holder alle de bekymringer ud mere..
