Han ønsker ikke fælles økonomi med hende.

Som de andre skriver så er det svært at råde....

Men det jeg ville gøre hvis jeg var hende var at trække Børnebidraget ud af deres fælles Budgetkonto, og så sætte dem ind på en særskilt konto til hendes 2 store børn, og der skal de børnepenge hun får også ind.

Det kan ikke passe at hendes børn skal lide under at hun har valgt at leve sammen med en skovl...

Et andet er at som de andre siger sætte ham stolen for døren, og sige at nu stopper det og de får fælles økonomi igen, eller også er hun den der er smuttet.

JulieWH skriver:

Som andre har skrevet, burde hun hive de penge hun får i børnebidrag ud af det fælles budget og evt ind på et budget til de to store børn.

Selvom han har valgt hende, synes jeg det er forkert at sige, at han skal vælge hendes børn også.

What??

Mener du seriøst, at man, når man indleder et forhold til en mand/kvinde med barn/børn i forvejen ikke behøves at vælge disse børn til??

Usympatisk!

SØS skriver:

What??

Mener du seriøst, at man, når man indleder et forhold til en mand/kvinde med barn/børn i forvejen ikke behøves at vælge disse børn til??

Usympatisk!

enig...

SØS skriver:

What??

Mener du seriøst, at man, når man indleder et forhold til en mand/kvinde med barn/børn i forvejen ikke behøves at vælge disse børn til??

Usympatisk!

Rent økonomisk, nej, det synes jeg ikke. Der ér jo en far til de børn, som bør hjælpe til der.

JulieWH skriver:

Rent økonomisk, nej, det synes jeg ikke. Der ér jo en far til de børn, som bør hjælpe til der.

Ja og der er der så de 2x1200 kr. i måneden. Men man skal også lige tænke på, at når man flytter sammen med en, så er der nogle ekstra børnetilskud, som man ikke længere får. Så jeg ville synes at han skulle hjælpe med de børn økonomisk uanset hvad....i hvert fald som minimum støtte hende med de penge hun mistede til de børn.

Men i det store og hele, er jeg af den holdning, at når man flytter sammen, så har man nogle fælles forpligtelser overfor hinanden, og det er både følelsesmæssigt og økonomisk.

Jeg tænker at det på ingen måde er et sundt forhold, men at det endnu engang beviser min teori om at folk kun gør sådanne ting hvis de får lov. Den var aldrig gået herhjemme, så ville jeg hellere stå alene med alle ungerne.

Hvis man ikke er lige i et forhold, så er det i mine øjne ikke et forhold!

Sof skriver:

Jeg tænker at det på ingen måde er et sundt forhold, men at det endnu engang beviser min teori om at folk kun gør sådanne ting hvis de får lov. Den var aldrig gået herhjemme, så ville jeg hellere stå alene med alle ungerne.

Hvis man ikke er lige i et forhold, så er det i mine øjne ikke et forhold!

Fuldstændig enig

JulieWH skriver:

Rent økonomisk, nej, det synes jeg ikke. Der ér jo en far til de børn, som bør hjælpe til der.

Det er muligt der er en far der BØR hjælpe til, det er bare langt fra de fleste fædre der gør det. Min mand vidste at han gik ind i et forhold hvor min datter er en del af det, der røg boligstøtte og friplads da han flyttede ind og derfor hjælper han da med at betale det også, ellers var han ikke flyttet ind. Der er en grund til at man, når man flytter sammen med en der har et barn, står som værende "forsørger" for det barn. " i hustanden giver 2 om at betale lige meget om det er dine, mine eller vores børn. Det gør det ihvertfald herhjemme og manden har aldrig klaget, for han har vidst det fra starten og mener også at Silje er det vigtigste og den der skal tænkes på først.

Anonym skriver:

Min veninde er mor til 4 hvoraf de to mindste er nogle hun har sammen med den mand hun har valgt, at leve sit liv sammen med.

Hun har en mellemlang uddannelse og han tjeker ok med penge, de har ikke fælles økonomi da han for et års tid siden opdagede, at hun havde brugt 1500 kr til tøj til 3 børn hvoraf den ene kjole kostede 400 kr. Det kunne han ikke leve med og siden har de haft hver sin økonomi.

Hele sidste år har hun været kr 3000 i underskud da hun måtte låne noget for, at betale noget andet o.l. Han betalte så de 3000 kr ud for hende hvilket hun stadig skal høre for den dag i dag.

Hendes ældste børn skal deltage i noget som koster 450 kr pr barn, det har min veninde ikke råd. Hendes datter måtte så selv betale 450  og min veninde måtte finde de sidste 200 kr et sted i budgettet for, at de to kunne komme afsted.

Imellemtiden kommer hendes kæreste hjem med en ny skærm fra APPLE! - Det skal siges, at de ikke er helt billige

Dette har været samtale emne tidligere men han siger "Nå jamen hvis du vil have goderne burde du haft taget en anden uddannelse/ fundet et andet job"!!!

Han forstår ikke, at hun er ved at brække sig over det han gør imens resten af hans familie er nede at skrabe bunden.

Hvad tænker i om dette forhold?

Da jeg var sammen med min exmand valgt jeg at sige som din venindes kæreste, at vi skulle have hver vores økonomi. For han kunne vitterlig ikke holde styr på det og strøg om sig med pengene som om vi havde masser af dem. Han bragte stor gæld med ind i forholdet, en gældt jeg nægtede at være med til at betale af på - gjorde jeg så alligevel. Men det er en anden historie. Men vi gjode så sådan at vi havde en budget konto og en mad konto. Vi satte begge penge ind på begge konti og hvad vi så havde tilbage på vores lønkonto, ja det stod os frit for at bruge som vi ville.

Måske det er korrekt hvad flere skriver i tråden, at det handler om kærlighed og gensidig respekt. Men for mit vedkommende manglede begge dele vist.

duddi. skriver:

Da jeg var sammen med min exmand valgt jeg at sige som din venindes kæreste, at vi skulle have hver vores økonomi. For han kunne vitterlig ikke holde styr på det og strøg om sig med pengene som om vi havde masser af dem. Han bragte stor gæld med ind i forholdet, en gældt jeg nægtede at være med til at betale af på - gjorde jeg så alligevel. Men det er en anden historie. Men vi gjode så sådan at vi havde en budget konto og en mad konto. Vi satte begge penge ind på begge konti og hvad vi så havde tilbage på vores lønkonto, ja det stod os frit for at bruge som vi ville.

 

Måske det er korrekt hvad flere skriver i tråden, at det handler om kærlighed og gensidig respekt. Men for mit vedkommende manglede begge dele vist.

Jeg tænker at det er fuldstændig ligegyldigt hvordan man gør, bare man bliver enige om tingene og får aftalt og afklaret dette inden man går ind i et forhold.

Skulle jeg bo med en igen, så ville jeg faktisk foretrække din version....sandsynligheden for at ramme ind i dine og mine unger er stor og jeg synes tingene skal skilles ad....netop for at undgå småskænderier og fnidder over hvad den ene gruppe børn skal og gør modsat den anden...

Så jeg ville dele det meget skarpt op...jeg har mine børn og de skal og kan aldrig blive andres og derfor skal de heller ikke ende med at blive et emne til diskussion.

Så delt og fælles om det fælles og så ellers hver sin bunke penge og stå for indkøb af tøj osv til egne unger.