Mødre...(Langt!)

Skouboe skriver:

Sådan kan familier desværre også være, og du kan ikke ændre på dem, så lad være med at forsøge... det bliver du bare endnu mere ked og frustreret af.

Meld klart ud og hold fast, og prøv at acceptere at de er sådan. Det eneste du kan styre i forhold til din familie er hvordan du opfatter dem, og hvad du forventer af dem. Du kan ikke rigtigt bebrejde dem at de ikke lever op til dine forventninger til dem - det er jo DINE forventninger. Så må du sænke dem...

Og så lad være med at lade deres elendige opførsel komme ind i dit forhold også.

Du har så evigt ret.. Men det sku svært.. At skulle vælge den kvinde fra der har givet dig livet og den familie der har lært dig at være stærk..

Men hvis jeg vejer min egen lille familie op mod dem vinder min lille verden.. Mit barn og min mand er dem i verden jeg bestemt ikke vil leve foruden.. De er dem der er der når lortet brænder og jeg knækker..

twinboys skriver:

Stakkels lille dig du får her et stort varmt kram

Årh, snøft! Tusind tak! I kvinder ved virkelig hvordan i skal sætte tårene igang hos andre ved at være så skønne og støttende!

Anonym skriver:

Årh, snøft! Tusind tak! I kvinder ved virkelig hvordan i skal sætte tårene igang hos andre ved at være så skønne og støttende!

sender gerne min skulder til dig så du kan græde ud ved... Du ved hvor jeg er....

håber snart solen igen vil skinne på dig

Anonym skriver:

Du har så evigt ret.. Men det sku svært.. At skulle vælge den kvinde fra der har givet dig livet og den familie der har lært dig at være stærk..

Men hvis jeg vejer min egen lille familie op mod dem vinder min lille verden.. Mit barn og min mand er dem i verden jeg bestemt ikke vil leve foruden.. De er dem der er der når lortet brænder og jeg knækker..

Du behøver ikke at vælge dem fra, du skal "bare" stoppe med at være gulvmåtte

Jeg tror at en af årsagerne til at du er så ked af det, er at du bliver såret og skuffet gang på gang... prøv at tænke over hvorfor?

Du kender dem, de plejer at opføre sig på den måde, hvorfor bliver du så skuffet over at de opfører sig som de plejer? Hvorfor forventer du at de har mirakuløst ændret sig natten over? Er det ikke lidt naivt?

Nu sætter jeg tingene lidt på spidsen, men jeg tror virkeligt at det vil være skide sundt for dig at tænke alle de her ting igennem.

Det kan hjælpe dig med at få mere realistiske forventninger til din familie, og så bliver de bare SÅ meget nemmere at omgås, fordi de ikke bliver ved med at skuffe dig.

At det så betyder at du ender med at have meget lave meninger om din familie, er så en beklagelig bivirkning, men det er jo sådan set deres egen skyld. Det er jo ikke dig der tvinger dem til at opføre sig på den måde.

Heldigvis har du en god svigerfamilie.

Skouboe skriver:

Du behøver ikke at vælge dem fra, du skal "bare" stoppe med at være gulvmåtte

Jeg tror at en af årsagerne til at du er så ked af det, er at du bliver såret og skuffet gang på gang... prøv at tænke over hvorfor?

Du kender dem, de plejer at opføre sig på den måde, hvorfor bliver du så skuffet over at de opfører sig som de plejer? Hvorfor forventer du at de har mirakuløst ændret sig natten over? Er det ikke lidt naivt?

Nu sætter jeg tingene lidt på spidsen, men jeg tror virkeligt at det vil være skide sundt for dig at tænke alle de her ting igennem.

Det kan hjælpe dig med at få mere realistiske forventninger til din familie, og så bliver de bare SÅ meget nemmere at omgås, fordi de ikke bliver ved med at skuffe dig.

At det så betyder at du ender med at have meget lave meninger om din familie, er så en beklagelig bivirkning, men det er jo sådan set deres egen skyld. Det er jo ikke dig der tvinger dem til at opføre sig på den måde.

Heldigvis har du en god svigerfamilie.

Tror desværre jeg er kommet til det punkt hvor jeg har tænkt det igennem for meget og bare har givet op..

Desværre har de ikke altid været sådan her.. Det er først efter jeg har fået mit eget liv.. Efter vores barn er blevet født har hele familie gået udenom os.. De forventer alt af os, og jeg mener alt.. De har ingen forståelse for de følelser jeg render rundt med og at jeg til tider stadig har brug for 'mor/datter' tid selvom jeg er voksen.. Lyder måske barnligt, men jeg kan mærke nogen dage jeg virkelig har brug for min mor og at hun virkelig lytter til mig, men det sker bare ikke mere.. Jeg kan stå og fortælle hende ting, vigtige ting, men hun lytter ikke og snakker udenom..

Vi forventer egentlig ikke noget af dem, vi har sagt til dem vi ikke bare kan komme i tide og utide når de vil have det mere, da vi var uden barn gjorde det os ikke så meget.. Men nu har vi et andet menneske som vi skal passe og pleje, som skal have mad osv på forholdsvis faste tidspunkter plus sengetid osv.. Men det forstår de ikke..

Vi vores barn ikke bliver puttet til samme tid hver aften så får vi ingen søvn.. Så hedder de natteroderi og flere dage til at kæmpe os tilbage til rytmen igen..

Alt vi har bedt dem om nu er de må komme her og se os.. Det er så en ønsketræning at måske kunne ringe og spørge om alt er okey eller om vi ikke giver en kop kaffe.. Men ak nej, det er altid os der skal tage det skridt og altid os der ender med knuste hjerter og gråd..

Ved godt jeg skriver lidt rodet pt, men uh ha, har så mange følelser i min krop det er ved at koge over..

Anonym skriver:

Tror desværre jeg er kommet til det punkt hvor jeg har tænkt det igennem for meget og bare har givet op..

Desværre har de ikke altid været sådan her.. Det er først efter jeg har fået mit eget liv.. Efter vores barn er blevet født har hele familie gået udenom os.. De forventer alt af os, og jeg mener alt.. De har ingen forståelse for de følelser jeg render rundt med og at jeg til tider stadig har brug for 'mor/datter' tid selvom jeg er voksen.. Lyder måske barnligt, men jeg kan mærke nogen dage jeg virkelig har brug for min mor og at hun virkelig lytter til mig, men det sker bare ikke mere.. Jeg kan stå og fortælle hende ting, vigtige ting, men hun lytter ikke og snakker udenom..

Vi forventer egentlig ikke noget af dem, vi har sagt til dem vi ikke bare kan komme i tide og utide når de vil have det mere, da vi var uden barn gjorde det os ikke så meget.. Men nu har vi et andet menneske som vi skal passe og pleje, som skal have mad osv på forholdsvis faste tidspunkter plus sengetid osv.. Men det forstår de ikke..

Vi vores barn ikke bliver puttet til samme tid hver aften så får vi ingen søvn.. Så hedder de natteroderi og flere dage til at kæmpe os tilbage til rytmen igen..

Alt vi har bedt dem om nu er de må komme her og se os.. Det er så en ønsketræning at måske kunne ringe og spørge om alt er okey eller om vi ikke giver en kop kaffe.. Men ak nej, det er altid os der skal tage det skridt og altid os der ender med knuste hjerter og gråd..

Ved godt jeg skriver lidt rodet pt, men uh ha, har så mange følelser i min krop det er ved at koge over..

Gå eller løb en tur... det er en udemærket måde at tænke på og få arbejdet nogle af frustrationerne ud af kroppen på.

Du trænger da vist til en krammer

 

Vil bare sende dig et stort varmt knus :-) det lyder som om du har brug for det, jeg håber du får bearbejdet alle dine indebrændte skuffede følelser på et tidspunkt for du kan ikke blive ved med at have det så svært med din familie.

Knus Monica

Det lyder ikke som om din familie er særlig hensynsfulde eller forstående.

Selvfølgelig skal I overholde den lilles sove- og spisetider, og kan de ikke acceptere det, ja så er det deres eget problem. Vi har da også fået et underligt blik de første gange vi har sagt til folk, at det måtte blive hos os, fordi Daniel skulle i seng, men så kan man se de lige tænker hurtigt, og nå ja, selvfølgelig skal han passe sine sengetider.

Det er flot, hvis du er nået dertil, hvor du sigerm, at nu gider du ikke mere. Nu må de kontakte dig, hvis de har lyst til at se jer. Og gider de ikke lytte til det I har at sige, ja, hvad skal man så med dem?

Min kæreste har også valgt sin mor fra, fordi hun simpelthen ikke virkede interesseret i ham, og der var også mange andre problemer.
Det har været en lettelse for ham, og de få gange vi ser hende (hos hans søskende), kan jeg godt mærke at hun tærer på hans kræfter, og han bliver voldsomt irriteret på hende.

Håber det hele ordner sig, så I får et godt og roligt famileliv.

Og tillykke med din gode svigerfamilie