Søster vil ha' et barn.

Du er meget egoistisk, hvis hun skal støtte dig den dag du skal have baby. Så skal du også gøre det omvendt, hun er 18 - ikke 16. Hun bestemmer helt selv!!!

18 år er ungt, og man er da ikke et barn, når man er 18. Og "kun" været sammen et år? Herreste gud, det er da lang tid. Det er forskelligt hvornår par kender hinanden. Vi har været sammen 10 måneder på søndag, og jeg er gravid i 20. uge. Og det kunne ikke være mere rigtigt, for vi har det fantastisk og kender hinanden ud og ind. Så jeg synes egentlig det er chokerende du siger, at det "kun" har været sammen et år. 

Og som de andre kan jeg godt forstå hun holder det hemmeligt. Jeg ville heller ikke turde sige det.. Det er hendes liv, det er hendes valg, og du må støtte hende. Ender det med at være et hårdt valg, som ender uhensigtsmæssigt, så støtter du hende også. Livet handler om at træffe sine egne valg. Af og til fejler vi, men det lærer vi af. Jeg kan dog ikke se, hvorfor dette skulle være en fejl.

Giv hende plads til at leve SIT liv og ikke leve op til DINE normer..  

Anonym skriver:

HJÆLP!!

Min søster på 18år, prøver at blive gravid  hun har kun være sammen med hendes kæreste i et år! Jeg synes det er alt for tidligt!
Jeg har det rigtig dårlig med det. Os fordi fandt ud af det på da min veninde ringet til mig, for at fortælle mig, at min søster havde skrevet til hende, for at vide, hvor man kunne hjælp osv, af andre. Min veninde skrev så til min søster, at hun var herinde, og at det var en kanon god side  (Veninde har en søn)

Har så lige fundet ud af, at hun ikke tager sine p-piller For nogle dage siden snakkede vi og børn, fordi jeg selv godt snart kunne tænkte mig en lille  (Har været sammen med min i snart 6år) min søster sagde: Tror du dig selv! Er jo kun 18! osv. Det var jeg glad for at hører. Men nu har jeg lige fundet ud af noget andet  Troede ikke, at min søster kunne finde på, at lyve over for mig  Er rigtig ked af det. Hun ved ikke at jeg ved det!!

Er der nogen, som ved hvad jeg kan gøre???

Vil tillade mig at gå mod strømmen... Jeg kan sagtens forstå dig, og jeg ville også være såret over hvis min søster følte behov for at lyve. Kan dog også godt forstå hvis hun gør det - men mener at det må bunde i usikkerhed. Jeg ville også som søster være ked af at hun valgte at få barn så tidligt, ville ønske for hende at hun kunne nyde friheden lidt længere. Når det så er sagt, så tror jeg at jeg ville lave en søster-date kun for jer to, og så spørge ind uden at virke dømmende - det avler kun modstand. Jeg ville sikre mig at hun var klar over hvad hendes valg indebar... Og blev hun gravid, ville jeg støtte op om hende og hjælpe hvor jeg kunne. Det er det familie er til for...

Hejsa..

Jeg har ikke nogen mindre søskende, kun nogle som mine forældre har i pleje. Men jeg kan tydeligt huske hvordan min søster reagerede da jeg kom og fortalte hende at jeg var gravid med min kæreste.. (vi havde kun været sammen 3-4 mdr der)
Og jeg vil sige hun tog det pænt..
Selvfølgelig kommer spørgsmålet: Er det ikke lidt tidligt ??
Men jeg synes sku den var fair nok - alle, inkl mig selv kan godt tænke om ikk det er hurtigt i et forhold.
Men hvis man selv FØLER det er rigtigt og BEGGE parter er klar, ser jeg ikke noget problem i det faktisk. Det er mere hvis en af parterne gør det for den andens skyld at det nok er lidt dumt, da det jo så måske ender galt.. Men altså.. Jeg tror nu heller aldrig man bliver 100% klar alligevel Altså til og være forældre.
Men som min søster også sagde, man kan lige så godt som hende selv ha været sammen med en i 5 år før man bliver gravid og så går fra hinanden alligevel.. (Hende og kæresten gik fra hinanden inden barnet blev et ½ år.) Så det med årene kan for sin vis være ligegyldigt..

Jeg tror nok mere du er i en chok tilstand over at din LILLEsøster  måske skal have et barn.. og det er det der får dig til og skrive alt dette. For det jo klart at din LILLE lillesøster altid vil være lille for dig og en du måske har passet på Så er det svært og forholde sig til hun nu er ved og være voksen og måske er klar til og få børn i en alder før end du var dengang..

Hvis du spørg mig personligt tænker jeg da også at 18 er for ungt umiddelbart, også sådan ang og nå lige og slå sig lidt løs og sådan.. Men altså.. Jeg var selv moden nok til og få et barn da jeg var 18, men ventede heldgvis til jeg blev 23 Og kan den dag i dag, både se med partner men også mit liv at det var godt jeg ventede... Men sådan er det jo altså bare ikk altid... og hun er jo altså 18 år kan selv bestemme.. og tror hvis jeg skal være ærlig at du får nok mest ud af bare og støtte hende i det og være der for hende i stedet for det andet der Det er hendes valg, ikke dit. Selvf kan du da altid ytre din mening på en PÆN måde, og så sige at du støtter hende uanset hvad.

Men det ville da være lidt hyggeligt i fik barn samtidigt sys jeg
Men det ikk sikkert du lige kan se det pt.. smiler

At hun ikke har lyst til at hendes familie skal vide de er igang med projekt baby er i mine øjne ikke at lyve. Nogle ting har man lov at holde privat. Og hun er 18, respekter hendes valg selv om du ikke forstår dem. Min søster fylder 17 mandag- jeg ville nok lige skulle sluge hvis jeg hørte hun ville ha barn om et år. Men når det er sagt så fik manden og jeg vores første da jeg var 18 og vi kun havde kendt hinanden i 1 år da hun blev født. Men vi er stadig sammen efter 4 år. Så kort tid er ikke ensbetydene med at det går galt.

Jeg kom til at tænke på om du trådstarter blev lidt ked af vores svar? Kom til at tænke på bagefter at du altså er anonym, og ingen af os ved, hvem der sidder der bag skærmen. Nogen kan klare at få tingene at vide kontant, mens andre faktisk bliver lidt såret/ked af det over sådanne kommentarer.

Lagde bare mærke til at du trådstarter, ikke har skrevet noget siden vi svarede på din tråd.

Hvis du er blevet ked af det, så var det ikke min hensigt, men ville kun give dig en lille øjenåbner

men jeg synes du skal tage dig en fortrolig snak med din søster, og så ellers støtte hende i hendes valg, så meget som du nu kan

Carina1977 skriver:

Jeg kom til at tænke på om du trådstarter blev lidt ked af vores svar? Kom til at tænke på bagefter at du altså er anonym, og ingen af os ved, hvem der sidder der bag skærmen. Nogen kan klare at få tingene at vide kontant, mens andre faktisk bliver lidt såret/ked af det over sådanne kommentarer.

Lagde bare mærke til at du trådstarter, ikke har skrevet noget siden vi svarede på din tråd.

Hvis du er blevet ked af det, så var det ikke min hensigt, men ville kun give dig en lille øjenåbner

men jeg synes du skal tage dig en fortrolig snak med din søster, og så ellers støtte hende i hendes valg, så meget som du nu kan

 

Jeg har gjort præcis det samme som din søster. Jeg var 19 år da kæresten og jeg begyndte og prøve. Vi havde været sammen i 3 år der. Min søster er 2 et halvt år ældre og blev arrig da jeg fortalte at vi havde snakket om at prøve. Hun synes vi var for unge og uansvarlige. Jeg synes altid min søster blander sig for meget, så valgte ikke at sige mere til det og begyndte at prøve og løj om det. og er nu gravid og bliver snart 21 år. Det tager jo også lige lidt tid at blive gravid  

Holbæktrunten skriver:

Vil tillade mig at gå mod strømmen... Jeg kan sagtens forstå dig, og jeg ville også være såret over hvis min søster følte behov for at lyve. Kan dog også godt forstå hvis hun gør det - men mener at det må bunde i usikkerhed. Jeg ville også som søster være ked af at hun valgte at få barn så tidligt, ville ønske for hende at hun kunne nyde friheden lidt længere. Når det så er sagt, så tror jeg at jeg ville lave en søster-date kun for jer to, og så spørge ind uden at virke dømmende - det avler kun modstand. Jeg ville sikre mig at hun var klar over hvad hendes valg indebar... Og blev hun gravid, ville jeg støtte op om hende og hjælpe hvor jeg kunne. Det er det familie er til for...

Hvor er jeg dog bare enig!

Det er da positivt, at du som storesøster bekymrer dig! Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at du som søster jo KENDER din lillesøster og bedre end alle os andre er i stand til at bedømme, om hun er parat til at være mor.

...og søster-daten virker som en rigtig god idé!

Hej Ano

Hun er 18 år og vil gerne have en baby, hvad er problemet? alderen betyder nødvendigvis intet...

Hun kan være ligeså klar som dig selv til at gå ind i forældrerollen.

Jeg er selv ung mor (Jeg var 18 da jeg blev gravid og 18 da jeg fødte) Jeg var sammen med faren i et lille år, da det skete! (Han er 22) vi har i dag været sammen i 2 år, har sønnen  på 15 mdr. og er gravide med lillebror i uge 32.... Vi har det dejligt og er SÅ klar og SÅ glade for forældrerollen...Så alder behøves ikke betyde en dyt

Noget andet er, her er min historie :

Min 11 år ældre storesøster, alenemor til 2 piger, skældte mig decideret ud, da jeg fortalte jeg var gravid med nr.1, hun syntes jeg var dum, for ung, ikke klar og ville blive en lausig mor og derfor mente jeg skulle få en abort!

Jeg stoppede kontakten med hende der, da jeg ikke følte det kom hende ved og blev VIRKELIG såret over hendes kommentarer og hendes "gode" råd. Hun prøvede at fortælle mig hvordan det ville se ud for mig, som alene ung mor mm....

Jeg begyndte så småt at tale med hende igen efter fødslen, men tilgav hende aldrig... hun har stadig ikke fundet sig i det og vil ikke indse JEG er en SUPER mor og min dreng ikke mangler noget som helst...

Jeg har stoppet kontakten fuldstændig nu og vil ikke have noget med hende at gøre længere... alt bare fordi HUN ikke syntes det var en god ide!

Det er hårdt og trist at miste en søster og det ønsker jeg ikke for nogen! Tænk over dine kommentarer og dine følelser og tal stille og roligt med hende...Ingen grund til angreb - det er hendes valg og kun hendes (Og mandens )

Knus Sabrina, mor til Charlie og 31+5 <3