Åh gud... 
Kæft, det lyder svært!
Min svigermor er dejlig - og svær.
Alt (og jeg mener ALT!) er mandens skyld.
Fx. da han sagde, at hun nok først kunne gå på efterløn som 61-årig, istedet for 60-årig, sagde hun meget presset: "jeg slår dig ihjel, hvis du siger det. Jeg kan ikke klare det til 61". (hun er arbejdsløs - hvor er forskellen?)
Og det var også hans skyld, at rødspættefileterne var så store, at der kun kunne være en på panden af gangen. Hun havde selv købt dem...
TSK!
Hvis man er ulykkelig, så må man videre. Også selvom det er svært at skulle starte forfra.
Og at din svigermor er så skiftende i udtalelser og meninger, det er vel et resultat af, at hun er usikker?
Men gud, hvor ville jeg ikke kunne holde hendes mand ud!
Har I overvejet at købe en lille krone/tiara til ham, når han er for meget?
Ej, jeg har vist ingen kloge ord, men det har de andre heldigvis! 
Anmeld