Rosa skriver:
Åhh tante Skouboe! Du har så evigt ret!
Jeg vil virkelig tage den til mig med at vælge hvor meget jeg vil forvente af hende, så jeg ikke skal blive skuffet hver gang!
Det er nemlig spot on det der med offerrollen! Min svigermor er typen der igen og igen tager alle mulige under sine vinger - især drenge der har haft en dårlig barndom og i en eller anden udstrækning er emotionelt skadede. Da hun som 15 årig mødte SF's far var han netop sådan en skadet dreng. Senere var det så hendes nuværende mand og derefter tog hun datterens kæreste under sine vinger, et stakkels mishandlet drengebarn som nærmest boede hos dem i de 7 år de var kærester og i dag stadig arbejder sammen med hende dagligt i butikken selvom datteren ikke er kæreste med ham længere og ikke har været det i 2-3 år.
Hun giver i det hele taget indtryk af at være denne Mother Teresa der favner alle forsømte mennesker, men hvis jeg skal være helt ærlig så virker det lidt som om hun adoptere herreløse hundehvalpe for at få deres puppylove... Hun føler sig kun som noget særligt når hun er noget for dem, og de bliver hendes "projekter" som hun kan kaste al sin energi på. Jeg konfronterede hende med det engang og spurgte hvordan det kunne være at det var så vigtigt for hende at "redde" disse drenge/mænd, og hun brød grædende sammen.
Ofte har hun fortalt om (gerne i relation til at min mand har været superfar med den lille foran hende) hvor heldig jeg er at min mand sådan "gider hjælpe til" og at hun var alene om det hele med begge børn. At det er imponerende at vi sådan kan deles om det hele, endda madlavning og rengøring når jeg nu er på barsel (for hun stod da med det hele selv dengang, mens manden gik på arbejde, så jeg måtte da virkelig have et drømmeliv siden SF også lavede mad derhjemme). Altsammen sagt med et beundrende smil - men samtidig er der bare noget der ikke stemmer, og jeg får følelsen af at hun i virkeligheden mener at det er min pligt at ordne alt det huslige på barslen mens farmand bare skulle komme hjem og sætte sig til bords efter endt arbejdsdag (ind på kontoret i vores egen hjem).
Hun mestrer i øvrigt den teknik til perfektion, med at udtale sig beundrende om nogen mens man samtidig aner at hun mener det modsatte - men hun ville ALDRIG indrømme det. Om sin egen søster kan hun fortælle lange historier om hvor snobbet og pengefikseret denne søster er, men det eneste jeg hører er "jeg føler mig truet af min storesøsters karrieresucces i livet og som lillesøster har jeg kun mit ægteskab at prale af som gør mig bedre end hende". 5 minutter efter møder vi søsteren og de er på knus og kram og kaffehygge - jeg fattede ikke en hat... Lyder det bekendt?
Hun har klart en del træk til fælles med min kære svigermor, og jeg kan kun håbe for jeres egen sjælefreds skyld at I kan finde en måde at holde hende lidt fra livet.
Mange gange har jeg fundet ud af at det hjælper på sjælefreden at forstå folks motiver og handlemønstre. Måske du kan snakke tingene igennem med SF en dag og se om du kan give ham en lille smule perspektiv? Hvis han kunne finde en smule forståelse for hvorfor hun er som hun er, kunne han måske også finde lidt afstand til situationen - det virker ihvertfald herhjemme. Og så lad være med at forvente at folk opfører sig anderledes end de plejer - hvorfor skulle de det?
Jeg ved fx at min svigermor trives med konflikter, hun er ALTID den forurettede part (offerrollen igen) og hele verden er ond ved hende. Derfor har hun et stort behov for at redde andre - lyder det velkendt?
Det betyder at hun aldrig - på trods at utallige opfordringer - ringer og spørger om hun må få en eller begge unger på weekend eller til en enkelt overnatning, eller i cirkus eller lign., det skal altid være fordi vi har brug for hendes hjælp, så hun bagefter kan proklamere overfor hele verden (og her er Facebook en VIRKELIGT god opfindelse) at hun har hygget sig gevaldigt med et eller flere børnebørn, fordi deres forældre havde jo sådan brug for at hun tog dem...
Det irriterer mig dårligt mere, fordi jeg ved at sådan er hun og jeg forstår at en del af hendes følelse af selvværd stammer fra at hun får lov til at føle at hun redder dagen.
Der går ikke skår af mig for indimellem at ringe og spørge om ikke hun kunne tænke sig at passe Freja fx, så hun kan komme lidt væk fra sin krævende lillesøster og vi kan få lidt luft med kun et barn. Jeg ved jo at min svigermor elsker mine unger, de elsker hende og hun er rigtigt god til dem.
På den måde plejer jeg hendes ego lidt, mine børn får en god oplevelse og alle er glade.
Jeg tror iøvrigt ikke at din svigermor forventer at du klarer det hele derhjemme så hendes søn bare kan komme hjem og drive den af. Jeg gætter mere på at hun er lidt misundelig over at du har den mand der hjælper, og lytter og deler, som hun aldrig fik. Hun ser ikke at hun aldrig vil få sådan en mand, fordi så ville hun jo ikke være offer?
Prøv at stryge hende lidt med hårene. "Jamen, han ER jo en fantastisk mand - TAK fordi du har opdraget ham til at være sådan, det nyder jeg jo godt af" og så lyt meget sympatisk til hendes fortællinger om at sådan hvor hårdt det har været - og stadig er - at have en mand som hendes... "Se hvad jeg har levet med i 30 år??!", "ja, det kan jeg godt se svigermor, det må godt nok have været hårdt. Jeg er ikke sikker på at JEG kunne have magtet det samme!"
Hvilket jo er totalt sandt, du behøver bare ikke at fortælle hende at du aldrig var havnet i den situation, fordi du ikke havde fundet dig i det. Hvis SF havde behandlet dig på den måde, var han for længst røget ud på røv og albuer
Jeg tror at ovenstående kan være med til at påvirke dit forhold til din svigermor i en positiv retning - så er det svære bare at holde den gående en hel uge ad gangen...
Med hensyn til din svigerfar, så kender du ham jo efterhånden og ved hvordan han er. Igen, lad være med at forvente at han opfører sig som du gerne vil have ham til at opføre sig, men regn med at han opfører sig som sig selv.
Han kan hun ødelægge fx en biftur, hvis I lader ham gøre det... næste gang han leger drama-queen, så lad være med at falde i, men arbejd rundt om ham.
"Nå, svigerfar - vil du ikke med ind og se denne her film? Det er jeg søreme ked af, men det vil vi, så vi må se hver vores film. Du er selvfølgeligt også velkommen til at tage hjem til os istedet, hvis du ikke har lyst til at gå i biffen!" og så lad være med at blive fornærmet på din svigermors vegne (selvom hun naturligvis gerne så at du blev præcist det). Hvis hun vil med jer i biffen, så fint, ellers må hun tage med ham hjem eller noget helt 3... hun er et voksent menneske og er selv i stand til at træffe en beslutning.
Igen.. .tænk accept og tæl til 1000 - og lad være med at lade ham provokere jer. Acceptér at det er sådan han er og forvent ikke mere af ham end han kan give.
Lad være med at føle at de bevidst er ude på at skuffe og såre jer - det er næsten 100% sikkert ikke tilfældet. Som regel reagerer folk ud fra deres egen næsetip, og tænker ikke over hvilke konsekvenser deres handlinger har for andre end dem selv.
Heri ligger måske også en skjult lektie til os allesammen, nemlig at tænke over hvordan vores instinktive handlinger berører andre.
