Min søn har mistet sin klasselærer...

Diana... skriver:

Puha ja jeg læste det godt lige på FB. hvor er det trist og hvor må det være hård for endes klasse også for det er jo en person man ser op til. ØV. Havde hun nogen børn selv? 

Jeg mistet selv 2 tætte familie medlemmer pga kraft inden for samme måned for få år siden og det er bare så hård og selv om jeg er voksen skræmte det også mig så jeg kan sagtens forstå Mille, godt i snakker så meget om det  

Sender en masse tanker til hendes familie og nære. 

Kram Diana og vi ses jo på søndag 

Ja det er virkelig hårdt og meget uforstående - jeg forstår det virkelig heller ikke - den slags kommer nok altid som en chok, men vi taler meget og børnene ved heldigvis de kan spørge og snakke med mig...

Tak smukke... Ja du kan tro vi ses på søndag - glæder mig rigtig meget til at se dig igen Knus Pia.

Bshizzle skriver:

Hvor er det bare hårdt at ha børn og de oplever døden så tæt på..

Jeg kan godt forstå de støtter sig op af dig, for de er jo nu bange for det kan ske med dig eller andre tæt på.

Her i Januar mistede min kære Søn hans Oldefar, og det tog rigtig hårdt på hele familien.
Han var rigtig glad for Oldefar og snakkede tit om at vi skulle hjem til ham ( for han havde småkager og chokolade-kringler )
Og Oldefar elskede ALLE omkring sig og var et varmt menneske.
- Men da han desværre afgik ved døden, da gik jeg ned med flaget og stor tuede når ingen var omkring mig.
Men i Kirken da kunne jeg ikke holde tårene tilbage, for selvom vi havde snakket med vores Søn om døden og at kære Oldefar var sovet ind.. mm..
Så kom de magiske ord fra ham " Hvorfor er Oldefar nede i kisten.. savner du ham? det gør jeg rigtig meget"..
Det var dråben for mig, og min Svigermor skyndte sig at forklare ham at det er okay at være ked og savne..

Men mit bedste råd er.. :
Snak med børnene om at det er OK at være ked og savne.
Snakke om gode minder

Min Søn af en alder af 5 år ved idag at det er Ok at Oldefar er oppe i himlen ( selvom han under begravlsen sagde "Mor.. altså han er jo lige nede i jorden og han havde ingen vinger" )
Og hvis han har brug for at snakke om ham.. så snakker vi og ser billeder af familien.


Du og din familie får lige en krammer..  

Tusind tak - Puha det fik altså tårene frem at læse om din søn og tabet af oldefar..

Det er frygtelig hårdt at miste og jeg forstår virkelig godt at børn har svært ved at takle det - det har vi andre jo også, selvom vi lidt bedre forstår hvad der sker...

Knus og tak ... Pia.

Kofoed33 skriver:

Nu kan jeg se, at Mille er omkring den alder jeg var, da min mor døde. Det er en super svær belance, for børn bliver bange for om det nu også sker for dem, derfor ligger de afstand til den familie det er sket for. Så det er super vigtigt at i også fortæller Mille, at bare fordi Freja's mor døde, betyder det ikke, at hvis du omgåes Freja, så sker der os (jer forældre) noget.

Håber det var forståeligt. For det er sgu hårdt, at ikke nok med ens mor dør, så bliver alle "bange" for en og holder sig væk/ holder en ude.

Ellers synes jeg i gør det rigtige. Snak, snak og snak og hold øje med, om de tydeligt andre adfærd og gør noget med det samme, hvis det sker.

 til dig og familien og håber i alle klare igennem det hele uden nogle men.

Tak for dit svar... Milles fantastiske lærer gør så meget ud af alt det her - de har talt og talt - de har tændt lys for Frejas mor og han har forklaret hvad der skete - under forløbet har Frejas mor været i klassen og frotælle om de "onde celler" der var i hendes krop og børnene vidste at de måske en dag ville vinde men at Frejas mor ville kæmpe, men derfor havde de jo svært ved at forstå da det så skete - fredagen inden vi gik i påskeferie, fortalte Freja selv at hendes mor ikke kom hjem mere hun var nu et sted hvor hun skulle blive (hospice) og allerede om mandagen gav hun slip... Freja kom igen efter påskeferien og kunne fortælle hvad der nu var sket og hvordan hele forløbet og begravelsen var gået - vi havde selvfølgelig fået besked via brev i ferien, så vi kunne tale med vores børn inden de kom tilbage efter ferien..

Mille er helt modsat - for i stedet for at tage afstand er hun begyndt at tale med Freja meget mere end før - Hun havde givet Freja et kram og fortalt hende hun var ked af hendes mor var død - det havde betydet meget for Freja at Mille gjorde det...

mange tak for dit svar... Knus Pia.

Eva. skriver:

Åh, det er da godt nok en hård en...sender en masse gode tanker til jer...og ved jo du er god til alt det med at snakke og lytte med dine børn, så I skal nok komme igennem og ud som styrkede, men det er da en stor mundfuld..

STORT kram...

 

Ja det er meget hårdt og uvirkeligt... men ja Eva du har ret vi taler meget og jeg tror og håber på vi kommer igennem det her på en god måde...

Knus og tak Eva....

nutche skriver:

sikke en utrolig trist ting for et barn at opleve.

mine drenge på 7 og 6, mistede både deres elskede farmor og farfar med ganske få ugers mellemrum sidste år. det var en meget trist og hård tid for dem, og vi snakkede meget om døden, himlen, og sorgen over at miste nogen man elsker.

oveni har mine drenge så helt mistet kontakten med deres far, som har valgt at drukne sin sorg i alkohol. alt dette gør at mine drenge bærer rundt på en stor sorg over de 3 personer der ikke længere er i deres liv. det gør mig uendelig trist, men det eneste man kan gøre at at snakke med dem hver gang de får lyst til det, og lytte til de tanker og det savn de giver udtryk for.

Puha det lyder også voldsomt for jer... Det er så hårdt at miste og jeg tror det er en af de meget få ting vi aldrig vender os til...

Mange tak for dit svar... Knus fra Pia.

Pia. skriver:

Ja det er meget hårdt og uvirkeligt... men ja Eva du har ret vi taler meget og jeg tror og håber på vi kommer igennem det her på en god måde...

Knus og tak Eva....

I klarer det, helt sikkert og på en god måde...men det er bare svært når man ikke kan sige at det jo var en gammel syg mand eller dame...det er svært at finde mening i det når det foregår på den måde.. men godt de har dig..

knus..

Pia. skriver:

Tak for dit svar... Milles fantastiske lærer gør så meget ud af alt det her - de har talt og talt - de har tændt lys for Frejas mor og han har forklaret hvad der skete - under forløbet har Frejas mor været i klassen og frotælle om de "onde celler" der var i hendes krop og børnene vidste at de måske en dag ville vinde men at Frejas mor ville kæmpe, men derfor havde de jo svært ved at forstå da det så skete - fredagen inden vi gik i påskeferie, fortalte Freja selv at hendes mor ikke kom hjem mere hun var nu et sted hvor hun skulle blive (hospice) og allerede om mandagen gav hun slip... Freja kom igen efter påskeferien og kunne fortælle hvad der nu var sket og hvordan hele forløbet og begravelsen var gået - vi havde selvfølgelig fået besked via brev i ferien, så vi kunne tale med vores børn inden de kom tilbage efter ferien..

Mille er helt modsat - for i stedet for at tage afstand er hun begyndt at tale med Freja meget mere end før - Hun havde givet Freja et kram og fortalt hende hun var ked af hendes mor var død - det havde betydet meget for Freja at Mille gjorde det...

mange tak for dit svar... Knus Pia.

Okay, det lyder til, at der under hele forløbet er blevet fortalt og forklaret, det synes jeg alle skal have en  for.

Hvor er det dejligt for mig at høre, at Mille reagere som hun gør, ihh bliver helt varm om hjertet. Hun lyder til at være en dejlig og eftertænksom pige allerede nu.

Kofoed33 skriver:

Okay, det lyder til, at der under hele forløbet er blevet fortalt og forklaret, det synes jeg alle skal have en  for.

Hvor er det dejligt for mig at høre, at Mille reagere som hun gør, ihh bliver helt varm om hjertet. Hun lyder til at være en dejlig og eftertænksom pige allerede nu.

Tak Det er hun også - hun er meget opmærksom på andre ... En rigtig skøn og kærlig pige...

Knus Pia.

Vi mistede fra d. 30. sep. 2009 til d. 31. aug. 2010 fem familiemedlemmer.

Vi mistede to oldemødre, som vores datter havde meget stor kontakt med, og så mistede vi farfar (min svigerfar). Oldemødrene døde af sygdom/alderdom, og min svigerfar valgte at tage sit eget liv for snart 11 måneder siden.

Nu er mine børn noget yngre end dine (knap 4 og lige fyldt 1), men vi har været meget åbne hele vejen. Hun har fået lov at spørge og snakke alt det hun ville - og vi har været så ærlige om det, som vi nu synes en 3-årig kan magte.

Min svigerfar hængte sig selv i en skov efter at være blevet taget for spirituskørsel. Fra han gik hjemmefra til han blev fundet gik ca. 10 timer, og her søgte vi selv efter ham i nogle timer inden politiet tog over, og fandt ham. Vi var ikke forberedte på det, men som tiden gik, blev vi mere og mere urolige, og de timer står stadig for mig som noget helt uvirkeligt. Denne del tog vores datter selvfølgelig ikke del i (min søn var spæd, så alt gik jo hen over hans hovede). Desværre tog min svigerfars far også sit eget liv (pga. sygdom), så vi har valgt at være helt åbne for både omverdenen og vores børn. Caroline ved, at farfar selv valgte at rejse op i himlen hvorimod oldemødrene var syge. Hun ved ikke hvordan eller årsagen - kun at han ked af det og havde "ondt i hjertet". Når hun en dag stiller flere spørgsmål vil vi svare så enkelt og præcist som muligt.

Hun ved at det er helt tilladt at savne ham, snakke om ham og være ked. Vi har aldrig lagt skjul på, at vi også kan græde ved savn, så det er hun meget tryg ved. Det er okay at være ked. Jeg tror, ligemeget alder, at det er vigtigt at sorg og tab ikke bliver tabubelagt. Og så at svare så ærligt og enkelt som muligt på spørgsmålene.

Pia. skriver:

Ja det er virkelig hårdt og meget uforstående - jeg forstår det virkelig heller ikke - den slags kommer nok altid som en chok, men vi taler meget og børnene ved heldigvis de kan spørge og snakke med mig...

Tak smukke... Ja du kan tro vi ses på søndag - glæder mig rigtig meget til at se dig igen Knus Pia.

Ja tænk hvordan vi selv har det hvordan må børn så ikke havde det puha  Det er rigtig godt i snakker så meget sammen det var/er mine forældre ikke. 

Ja jeg glæder mig også, men jeg har hele familien med igen jeg har jo ikke kørekort