Min søn har mistet sin klasselærer...

Kort fortalt fik vi den meget ulykkelige besked mandag fra skolen at Mikkels klasselærer var død - Hans kære skønne lærer har selv valgt at gøre en ende på livet ... Mikkel er 12½ år gammel, og en person som han har kendt i mange år, stolet og lyttet på tager pludselig et sådan valg - det forstår han simpelthen ikke, ja det gør vi andre jo heller ikke. E var syg og vi vidste ikke særlig meget om hendes sygdom, hun var ikke en person som delte ud af sit private - hun var på arbejde i fredags og de havde en helt alm. skoledag intet at mærke, men et eller andet har jo fået hende til at tage et valg hen over weekenden...

Døden kommer meget tæt på os for tiden for nogle uger siden mistede en klasse kammerart til Mille sin mor - hun døde i en meget ung alder af kræft - dette har også været meget hårdt for os og især Mille har været så bange for at jeg kunne dø fra hende, Når nu Frejas mor kunne dø, hun kan ikke undværre mig særlig længe af gangen og bliver hurtigt ked af det hvis hun er væk fra mig...

Så syntes lige vi har været igennem en hård tid og er ved at få Milles skræk for døden lidt på afstand og så kommer det her oven I...

Mine tanker går selvfølgelig mest til hendes familie og tætte personer, men for pokker hvor er det svært for børn at forstå og hvor er der mange mange spørgsmål om døden og hvorfor ?

Vi taler selvfølgelig en masse om det og Mikkel var hjemme i går sammen med mig og vi havde en rigtig hygge dag hvor vi fik talt sammen om en masse ting...

Knus fra Pia, pas på jer selv og hinanden

Pia. skriver:

Kort fortalt fik vi den meget ulykkelige besked mandag fra skolen at Mikkels klasselærer var død - Hans kære skønne lærer har selv valgt at gøre en ende på livet ... Mikkel er 12½ år gammel, og en person som han har kendt i mange år, stolet og lyttet på tager pludselig et sådan valg - det forstår han simpelthen ikke, ja det gør vi andre jo heller ikke. E var syg og vi vidste ikke særlig meget om hendes sygdom, hun var ikke en person som delte ud af sit private - hun var på arbejde i fredags og de havde en helt alm. skoledag intet at mærke, men et eller andet har jo fået hende til at tage et valg hen over weekenden...

Døden kommer meget tæt på os for tiden for nogle uger siden mistede en klasse kammerart til Mille sin mor - hun døde i en meget ung alder af kræft - dette har også været meget hårdt for os og især Mille har været så bange for at jeg kunne dø fra hende, Når nu Frejas mor kunne dø, hun kan ikke undværre mig særlig længe af gangen og bliver hurtigt ked af det hvis hun er væk fra mig...

Så syntes lige vi har været igennem en hård tid og er ved at få Milles skræk for døden lidt på afstand og så kommer det her oven I...

Mine tanker går selvfølgelig mest til hendes familie og tætte personer, men for pokker hvor er det svært for børn at forstå og hvor er der mange mange spørgsmål om døden og hvorfor ?

Vi taler selvfølgelig en masse om det og Mikkel var hjemme i går sammen med mig og vi havde en rigtig hygge dag hvor vi fik talt sammen om en masse ting...

Knus fra Pia, pas på jer selv og hinanden

har selv som barn og lige i starten af teenageårerne mistet 4 fra familien på 3 måneder... det der hjalp mig igennem var snak og mange timer sammen med min mor med at lave dvs ting blandt andet ridning som jeg dyrkede meget, og det at når jeg var ked så var jeg ked også blev jeg støttet i det.. Så synes I gør det helt rigtige og håber I vil gå en meget bedre tid i møde..

 til dig og din familie

Pia. skriver:

Kort fortalt fik vi den meget ulykkelige besked mandag fra skolen at Mikkels klasselærer var død - Hans kære skønne lærer har selv valgt at gøre en ende på livet ... Mikkel er 12½ år gammel, og en person som han har kendt i mange år, stolet og lyttet på tager pludselig et sådan valg - det forstår han simpelthen ikke, ja det gør vi andre jo heller ikke. E var syg og vi vidste ikke særlig meget om hendes sygdom, hun var ikke en person som delte ud af sit private - hun var på arbejde i fredags og de havde en helt alm. skoledag intet at mærke, men et eller andet har jo fået hende til at tage et valg hen over weekenden...

Døden kommer meget tæt på os for tiden for nogle uger siden mistede en klasse kammerart til Mille sin mor - hun døde i en meget ung alder af kræft - dette har også været meget hårdt for os og især Mille har været så bange for at jeg kunne dø fra hende, Når nu Frejas mor kunne dø, hun kan ikke undværre mig særlig længe af gangen og bliver hurtigt ked af det hvis hun er væk fra mig...

Så syntes lige vi har været igennem en hård tid og er ved at få Milles skræk for døden lidt på afstand og så kommer det her oven I...

Mine tanker går selvfølgelig mest til hendes familie og tætte personer, men for pokker hvor er det svært for børn at forstå og hvor er der mange mange spørgsmål om døden og hvorfor ?

Vi taler selvfølgelig en masse om det og Mikkel var hjemme i går sammen med mig og vi havde en rigtig hygge dag hvor vi fik talt sammen om en masse ting...

Knus fra Pia, pas på jer selv og hinanden

Elmer&Amy skriver:

har selv som barn og lige i starten af teenageårerne mistet 4 fra familien på 3 måneder... det der hjalp mig igennem var snak og mange timer sammen med min mor med at lave dvs ting blandt andet ridning som jeg dyrkede meget, og det at når jeg var ked så var jeg ked også blev jeg støttet i det.. Så synes I gør det helt rigtige og håber I vil gå en meget bedre tid i møde..

 

 til dig og din familie

Tusind tak er glad for du siger vi gør det rigtige - for det er svært når man faktisk ikke har skulle takle døden så tæt på før - heldigvis... Men vi taler meget og er meget sammen her hjemme. Behovet er meget stort for specielt Mille og er hun ikke lige hos mig er det vigtigt hun ved hvor jeg er og hvad jeg skal...

Mikkel og hans klassekammerarter taler meget sammen og lærerne på skolen gør et kæmpe stykke arbejde - vi har alle fået tilknyttet en psykolog hvis nogen skulle have brug for dette - Mikkel mener så selv at han bare vil bruge mig til at fortælle alt til ... men muligheden står åben og jeg er opmærksom på om jeg pludselig selv syntes det vil være bedst for ham...

Tak for dit svar er ked af at læse du også har mistet så tæt på hinanden...

Knus Pia.

Lunae skriver:

Puha, det lyder ikke rart! Godt at i er gode til at snakke om tingene! Stort til dig og din familie!

Mange tak... Det er i hvert fald helt sikkert, vi bruger meget tid på at snakke sammen og det tror jeg kan løse en del...

Knus Pia.

Puha ja jeg læste det godt lige på FB. hvor er det trist og hvor må det være hård for endes klasse også for det er jo en person man ser op til. ØV. Havde hun nogen børn selv? 

Jeg mistet selv 2 tætte familie medlemmer pga kraft inden for samme måned for få år siden og det er bare så hård og selv om jeg er voksen skræmte det også mig så jeg kan sagtens forstå Mille, godt i snakker så meget om det  

Sender en masse tanker til hendes familie og nære. 

Kram Diana og vi ses jo på søndag 

Hvor er det bare hårdt at ha børn og de oplever døden så tæt på..

Jeg kan godt forstå de støtter sig op af dig, for de er jo nu bange for det kan ske med dig eller andre tæt på.

Her i Januar mistede min kære Søn hans Oldefar, og det tog rigtig hårdt på hele familien.
Han var rigtig glad for Oldefar og snakkede tit om at vi skulle hjem til ham ( for han havde småkager og chokolade-kringler )
Og Oldefar elskede ALLE omkring sig og var et varmt menneske.
- Men da han desværre afgik ved døden, da gik jeg ned med flaget og stor tuede når ingen var omkring mig.
Men i Kirken da kunne jeg ikke holde tårene tilbage, for selvom vi havde snakket med vores Søn om døden og at kære Oldefar var sovet ind.. mm..
Så kom de magiske ord fra ham " Hvorfor er Oldefar nede i kisten.. savner du ham? det gør jeg rigtig meget"..
Det var dråben for mig, og min Svigermor skyndte sig at forklare ham at det er okay at være ked og savne..

Men mit bedste råd er.. :
Snak med børnene om at det er OK at være ked og savne.
Snakke om gode minder

Min Søn af en alder af 5 år ved idag at det er Ok at Oldefar er oppe i himlen ( selvom han under begravlsen sagde "Mor.. altså han er jo lige nede i jorden og han havde ingen vinger" )
Og hvis han har brug for at snakke om ham.. så snakker vi og ser billeder af familien.


Du og din familie får lige en krammer..  

Nu kan jeg se, at Mille er omkring den alder jeg var, da min mor døde. Det er en super svær belance, for børn bliver bange for om det nu også sker for dem, derfor ligger de afstand til den familie det er sket for. Så det er super vigtigt at i også fortæller Mille, at bare fordi Freja's mor døde, betyder det ikke, at hvis du omgåes Freja, så sker der os (jer forældre) noget.

Håber det var forståeligt. For det er sgu hårdt, at ikke nok med ens mor dør, så bliver alle "bange" for en og holder sig væk/ holder en ude.

Ellers synes jeg i gør det rigtige. Snak, snak og snak og hold øje med, om de tydeligt andre adfærd og gør noget med det samme, hvis det sker.

 til dig og familien og håber i alle klare igennem det hele uden nogle men.

Pia. skriver:

Kort fortalt fik vi den meget ulykkelige besked mandag fra skolen at Mikkels klasselærer var død - Hans kære skønne lærer har selv valgt at gøre en ende på livet ... Mikkel er 12½ år gammel, og en person som han har kendt i mange år, stolet og lyttet på tager pludselig et sådan valg - det forstår han simpelthen ikke, ja det gør vi andre jo heller ikke. E var syg og vi vidste ikke særlig meget om hendes sygdom, hun var ikke en person som delte ud af sit private - hun var på arbejde i fredags og de havde en helt alm. skoledag intet at mærke, men et eller andet har jo fået hende til at tage et valg hen over weekenden...

Døden kommer meget tæt på os for tiden for nogle uger siden mistede en klasse kammerart til Mille sin mor - hun døde i en meget ung alder af kræft - dette har også været meget hårdt for os og især Mille har været så bange for at jeg kunne dø fra hende, Når nu Frejas mor kunne dø, hun kan ikke undværre mig særlig længe af gangen og bliver hurtigt ked af det hvis hun er væk fra mig...

Så syntes lige vi har været igennem en hård tid og er ved at få Milles skræk for døden lidt på afstand og så kommer det her oven I...

Mine tanker går selvfølgelig mest til hendes familie og tætte personer, men for pokker hvor er det svært for børn at forstå og hvor er der mange mange spørgsmål om døden og hvorfor ?

Vi taler selvfølgelig en masse om det og Mikkel var hjemme i går sammen med mig og vi havde en rigtig hygge dag hvor vi fik talt sammen om en masse ting...

Knus fra Pia, pas på jer selv og hinanden

Åh, det er da godt nok en hård en...sender en masse gode tanker til jer...og ved jo du er god til alt det med at snakke og lytte med dine børn, så I skal nok komme igennem og ud som styrkede, men det er da en stor mundfuld..

STORT kram...

sikke en utrolig trist ting for et barn at opleve.

mine drenge på 7 og 6, mistede både deres elskede farmor og farfar med ganske få ugers mellemrum sidste år. det var en meget trist og hård tid for dem, og vi snakkede meget om døden, himlen, og sorgen over at miste nogen man elsker.

oveni har mine drenge så helt mistet kontakten med deres far, som har valgt at drukne sin sorg i alkohol. alt dette gør at mine drenge bærer rundt på en stor sorg over de 3 personer der ikke længere er i deres liv. det gør mig uendelig trist, men det eneste man kan gøre at at snakke med dem hver gang de får lyst til det, og lytte til de tanker og det savn de giver udtryk for.