Hvorfor påvirker det så kraftigt?

SussieThyssen skriver:

Kære søde ven.
Først skal du have et stort trøsteknus...for det trænger du til

Og så vil jeg sige til dig, at det du oplever der, er helt normalt.
Menneskets psyke er gearet til at reagere sådan, men du vender dig til det med tiden.

Jeg har arbejdet i en bedemandsforretning, og før den tid var jeg også i hjemmeplejen, jeg er vokset op med en faster og onkel, der havde en bedemandsforretning, jeg er også opvokset på landet og i en familie hvor det med døden, var og er en helt naturlig ting, givet ind med modermælken, og alligevel...
De første par måneder i den bedemandsforretning havde jeg det meget hårdt, med alle de døde, jeg var med ude og tage mig af, og i den buisseness bliver man ikke skånet på nogen måde. Man får det hele med.
De første 14 dage, havde jeg de forfærdeligste mareridt om skabe med døde i bunker, og lig der jagtede mig rundt.
Men det går over...man vender sig til det.

Det er fint du har fået en veninde til at komme, sæt jer ned og snak det hele igennem, få det vendt og drejet, og få så en god nats søvn.
For jo..du er bestemt egnet til at være sygeplejerske..bare rolig...netop DU er det, fordi du har et følsomt sind, ligesom jeg.
Men se på det på denne måde.
En død krop er et hylster, hverken mere eller mindre. Det kan ikke bruges mere og er kun til at sende tilbage til jorden.
Focuser på sjælen og ikke den døde krop.
Hold fast i det, så hjælper det, og du kan bedre tackle det.

Kærligst
Sussie

Mange tak skal du have. Håber virkelig også at jeg bliver en god sygeplejerske, som ikke bare udfører plejeopgaver, fordi det er mit job, men fordi at jeg gerne vil pleje disse patienter/borgere, og bare er så heldigt at netop det ER mit job.. Kan også mærke at det hjælper at få sat ord på hvordan jeg har det, om det så betyder at jeg skal græde igennem min første og ret makabre oplevelse af en død person. Men du har jo ret, kroppen er et hylster, og denne borger har været pskykisk forpint længe, og har fået fred nu.

Anonym skriver:

Tror det ikke, men kollegaerne er rigtig søde til at spørge om alt er okay og min vejleder spurgte også til om vi skulle snakke om det. reaktionen er så bare først kommet nu hvor jeg er kommet hjem, så tror klart at jeg vil tage den op imorgen og fortælle at jeg fik en reaktion efterfølgende

Holbæktrunten skriver:

Jeg bliver ikke skræmt som sådan... Synes det er svært at forklare... Det er en mindre rar følelse jeg får i kroppen, og kommer jeg til at tænke på det en sjælden gang om aftenen, ser jeg det i billeder igen - ikke et kønt syn.

Jeg synes at det var en meget ubehagelig oplevelse, både  fordi at det så så grimt ud og det sprøjtede ret meget ud af både næse og mund, og rundt på mig, og i hendes ansigt... Blev virkelig forskrækket!

Samtidig havde jeg skrækkelig dårlig samvittighed , og har det vel egentlig stadigvæk... Rationelt set har jeg haft gjort hvad jeg kunne optil dødsfaldet (der ikke var uventet, hun var meget gammel), da hun begyndte at ændre adfærd. Havde flere gange fat i både sygeplejersker og vagtlæge... MEN man føler alligevel at man burde have gjort mere... 

I bund og grund har det vel "bare" gjort mig endnu mere utryg ved at skulle håndtere en død, og håber på at have gode kolleger ved min side næste gang, så det kan blive en god oplevelse...

Det lyder bestemt heller til at have været en rar oplevelse for dig. Men du skal ikke have dårlig samvittighed. Er sikker på at du gjorde alt hvad du kunne. Som du selv skriver, var hun gammel, og det var ikke uventet. Hun har bare fået fred nu, i stedet for evt. at forlænge hendes liv med få mdr. eller år, hvor der ingen livskvalitet er tilbage. Håber du forstår hvad jeg mener.. Erfaringen er ikke dårlig at have med i ryggen, for det betyder måske at du ikke bliver så forskrækket næste gang hvis noget ligndende skulle ske

Jeg er helt enig med de andre...

Du skal hive fat i din vejlder i morgen når du møder så I kan få talt sammen (egentlig burde hun ringe til dig efter du var taget hjem).

I vores fag er døden uundgåelig og ja, hvis det ikke berørte os, så er det vist ikke her vi hører hjemme.

Jeg husker tydeligt mit 1. "dødsfald" som nyuddannet... var nattevagt (en spl på arbejde) og havde en kræftsyg dame, der var terminal. Havde passet hende i flere dage og døden var ventet... Hun blev dog pludselig hurtig markant dårligere og jeg ringde efter pårørende, der desværre ikke nåede at komme inden det skete. Dér havde jeg gigantisk glump i halsen, da jeg sku fange datteren INDEN hun gik ind på stuen.

Det eneste, der virker for dig er, at få snakket om det.... flere gange.

Pøj pøj

Knus fra Louise

lotchen skriver:

Vi kan ikke være gode til det hele lige med det samme og det tager altså noget tid og ERFARING med nogle ting, før vi kan føle os på hjemmebane. Du må aldrig forvente af dig selv som studerende, at du kan klare alting somom du havde været sygeplejerske i en menneskealder. Hvis du har engagementet og lysten, så skal du ikke lade sådan en hændelse tage modet fra dig. Men den kan være rigtig god at tage med dig som en erfaring af at det kan være svært at håndtere noget så uventet. Mange studerende har frygteligt travlt med at fortælle opm alle de spændende ting, de oplever i praktikkerne - alle de gode ting, der lykkes - men det er nogle gange de uventede hændelser, vi lærer mest af.

Hvor har du ret.. men som studerende VIL man jo rigtig gerne være god til det man gør, selvom det jo er en smulle tosset. Denne oplevelse er helt klart noget jeg vil tage med mig, men lige nu har jeg bare behov for at bearbejde det. Jeg var godt klar over at det ville skræmme mig en smule at se en død, men pludselig stod jeg jo i det. Og nøj hvor er jeg glad for at jeg ikke var alene, for tror ikke jeg ville have turdet gå ind til hende selv og tjekke om hun skulle have førstehjælp.

SaraLM skriver:

Det er en rigtigt god idé at tale mere med dem - og forsinkede reaktioner er meget normale!!

Pas bare godt på dig selv, og få snakket, snakket og snakket, så klarer du også det her!

Mange tak skal du have.. Jeg skal nok få dette her bearbejdet, og vendt til en lærerig oplevelse, fremfor noget skræmmende.. Det VIL jeg

Pyha, det var da også en voldsom oplevelse, når det er dit første møde med døden. Døden er sjælden 'køn', men døde kan sagtens have en ro over sig og se meget fredfyldte ud. Du har været vidende til et drama og jeg tænker at det er helt naturligt at det går dig på.

Tal tal og atter tal om det!!! Lad dig være åben over for alle de følesler det får op i dig, og lad være med at sige til dig selv at 'du burde', for du burde slet ikke noget som helst!

Du får lige en kæmpe krammer med på vejen! og husk så at når du er kommet over det, kan du stadig godt opleve at få flash backs, det er helt naturligt!!!

Anonym skriver:

Det lyder bestemt heller til at have været en rar oplevelse for dig. Men du skal ikke have dårlig samvittighed. Er sikker på at du gjorde alt hvad du kunne. Som du selv skriver, var hun gammel, og det var ikke uventet. Hun har bare fået fred nu, i stedet for evt. at forlænge hendes liv med få mdr. eller år, hvor der ingen livskvalitet er tilbage. Håber du forstår hvad jeg mener.. Erfaringen er ikke dårlig at have med i ryggen, for det betyder måske at du ikke bliver så forskrækket næste gang hvis noget ligndende skulle ske

 Brug dit gode råd selv 

Du har fuldstændig ret... Hun var mere end mæt af dage, og havde levet som grøntsag i menge år... Det var helt ok at hun døde. MEN, jeg ville ønske at jeg kunne have gjort noget for at lette den sidste tid, for der har helt sikker været noget rivende galt, enten forstoppelse eller blødning, og ingen af delene er jo just behageligt... Men som du siger, jeg er en erfaring rigere, og det gør mig forhåbentlig til en endnu bedre fagperson 

Anonym skriver:

Mange tak skal du have. Håber virkelig også at jeg bliver en god sygeplejerske, som ikke bare udfører plejeopgaver, fordi det er mit job, men fordi at jeg gerne vil pleje disse patienter/borgere, og bare er så heldigt at netop det ER mit job.. Kan også mærke at det hjælper at få sat ord på hvordan jeg har det, om det så betyder at jeg skal græde igennem min første og ret makabre oplevelse af en død person. Men du har jo ret, kroppen er et hylster, og denne borger har været pskykisk forpint længe, og har fået fred nu.

Nemlig..så uanset om man tror på liv efter døden eller ej, så har et menneske fået fred.
At så måden måske er lidt barsk..ja, det kan man ikke rigtigt gøre noget ved.
Man må blot håbe at det er gået hurtigt og smertefrit.

mange tak for alle jeres opmuntrende beskeder.. De har hjulpet mig rigtig meget, og allerede idag efter at jeg har snakket det lidt igennem med både vejleder, og den spl. jeg fandt borgen med, kan jeg mærke en bedring. Jeg meldte ud da jeg mødte i morges at jeg havde fået en reaktion på oplevelsen da jeg kom hjem. Vi snakkede lidt om det, og det var skønt. Min veninde tilbragte som sagt natten hos mig, hvilket var enormt trygt. Havde ingen marridt som frygtet i nat, men kan godt mærke at der stadig er behov for at fortalt om episoden..