Psykiater. Tavshedspligt vs. indberetningspligt.

 

Medmindre psykriateren er sat på af statsforvaltningen (hvad jeg dog ikke mener de gør) eller at psykriateren mener at der foregår noget mere graverende end det du skriver - så tror jeg ikke på at det ville give anledning til nogen form for indberetning.

Har I samvær gennem statsforvaltningen? For ellers ville jeg hurtigst muligt hive sagen derind. Hvis I har samvær gennem statsforvaltningen, så må far jo bare opsøge dem, hvis der er noget han vil have ændret. Så kan du jo stille og roligt forklare dem hvordan tingene hænger sammen, hvis de vurderer, at der skal indkaldes til møde.

Vi har samvær via statsforvaltningen. og osse snart retten, da han har søgt fuld forældremyndighed og bopælsret.

Psykiateren har ikke noget med det at gøre, hun blev tilknyttet efter han røg en tur på den lukkede, efter at han havde truet med at slå os ihjel. Altså før amtet kom ind over overhovedet.

Hvis man er bekymret for barnets tarv - at det mistrives, vanrøgtes mv. Så har man som sundhedsfaglig medarbejder pligt til at lave en underretning.

Herefter er det kommunen der afgør om de vil lave en undersøgelse af barnets forhold. Den undersøgelse kan være alt fra at have en samtale med mor til at man observerer barnet i institutionen. Herefter skal kommunen afgøre om der skal gribes ind. Det kan være alt fra at du som forældre får hjælp til at opdrage dit barn til at man fjerner barnet.

En underretning skal i mine øjne ses som et forsøg på at hjælpe barnet og ofte også på at hjælpe forældrene.

Jeg har dog aldrig selv lavet en underretning uden, at forældrene og barnet (hvis det var gammelt nok), vidste at jeg lavede underretningen - da jeg syntes, at det er vigtigt at forældre får mulighed for at spørge ind til, hvorfor jeg laver en underretning og få svar på alle deres spørgsmål og frustrationer.

At råbe af et barn kan have mange ansigter. Og selvfølgelig er det ok ind imellem at miste besindelsen. Men sker det på daglig basis er det i mine øjne lige så slemt som at slå barnet. Men der skal mere til, før jeg ville lave en underretning. I stedet vil jeg tage en snak med forældrene om det og give ideer til alternative handlinger.

Anonym skriver:

Vi har samvær via statsforvaltningen. og osse snart retten, da han har søgt fuld forældremyndighed og bopælsret.

Psykiateren har ikke noget med det at gøre, hun blev tilknyttet efter han røg en tur på den lukkede, efter at han havde truet med at slå os ihjel. Altså før amtet kom ind over overhovedet.

Øh nu tror jeg ikke jeg forstår. Den der har talt med psykriater er det din eks eller dit barn?

Under alle omstændigheder bør du vist ikke frygte udkommet af en retssag (i hvert fald ikke som du har sat sagen op her )

Hvis din psykiater mener der er grund til det,-så kan han/hun indberette. Det har han/hun ret og pligt til..Med andre ord,-der er tavshedspligt-MED MÅDE ...

Sirimor skriver:

Hvis man er bekymret for barnets tarv - at det mistrives, vanrøgtes mv. Så har man som sundhedsfaglig medarbejder pligt til at lave en underretning.

Herefter er det kommunen der afgør om de vil lave en undersøgelse af barnets forhold. Den undersøgelse kan være alt fra at have en samtale med mor til at man observerer barnet i institutionen. Herefter skal kommunen afgøre om der skal gribes ind. Det kan være alt fra at du som forældre får hjælp til at opdrage dit barn til at man fjerner barnet.

En underretning skal i mine øjne ses som et forsøg på at hjælpe barnet og ofte også på at hjælpe forældrene.

Jeg har dog aldrig selv lavet en underretning uden, at forældrene og barnet (hvis det var gammelt nok), vidste at jeg lavede underretningen - da jeg syntes, at det er vigtigt at forældre får mulighed for at spørge ind til, hvorfor jeg laver en underretning og få svar på alle deres spørgsmål og frustrationer.

At råbe af et barn kan have mange ansigter. Og selvfølgelig er det ok ind imellem at miste besindelsen. Men sker det på daglig basis er det i mine øjne lige så slemt som at slå barnet. Men der skal mere til, før jeg ville lave en underretning. I stedet vil jeg tage en snak med forældrene om det og give ideer til alternative handlinger.

Ehm. Jeg ved ikke om jeg udtrykte mig klart nok. Jeg ville ALDRIG råbe af mit barn. Jeg har kun hævet stemmen over for faren. -og kun de 2 gange hvor bægeret virkelig flød over. Det er ingenting i forhold til hvad han har udsat os for.
-og jeg har ellers altid været meget obs på ikke at gøre det foran barnet.

Mht. underretningen. Den kom fra psykiateren. og det er blevet undersøgt. Møde, udtalelser fra DP og SP. og derefter blev den lukket. På trods af at jeg gjorde dem opmærksom på at de skulle være velkommen til at undersøge mig i hoved og R**.

Men "patienten" påstår bare at han blot fik besked på at de udfra hans fantasi ville lave en underretning på mig. -selvom han havde sagt nej. Og den ved jeg bare ikke hvor meget jeg skal tro på.

Anonym skriver:

Hvis nu en psykiater via sin patient får ad vide, at der hos den anden forælder foregår noget som ikke skal foregå. Ikke misbrug, vold eller noget i den dur.

Hvad vejer så højest? Tavshedspligten eller indberetningspligten?

Altså kan psykiateren så bare vælge at gå videre og lave en indberetning bygget på sin patients udtalelser, uden patientens samtykke?

Håber virkelig nogen kan hjælpe her.

Medmindre der er foregået de ting du skriver eller omsorgssvigt i grovere grad, så er jeg nu ret sikker på at de ikke må indberette det videre., så det handler ikke om hvad de vægter højst med at de følger de regler der er sat for tavshedspligten. 

Det du nævner længere nede, ville ikke gøre det for en indberetning eller brydning af deres tavshedspligt. 

madagaskar skriver:

Øh nu tror jeg ikke jeg forstår. Den der har talt med psykriater er det din eks eller dit barn?

Under alle omstændigheder bør du vist ikke frygte udkommet af en retssag (i hvert fald ikke som du har sat sagen op her )

Patienten er far til mit barn. Nej men jeg er stadig lidt bange ift. de beskyldninger han kaster om sig.

Men håber virkelig det har skadet hans troværdighed, at han kommer med disse beskyldninger når der ikke er noget i dem. Mit barn trives i allerbedste forstand.

-og han mener så ikke jeg kan bruge den "lille" episode i retten, nu hans psykiater mener han er i bedring. Skal siges at den bedring er kommet efter 15år ind og ud af de lukkede afdelinger.

Det kan vel i princippet godt ske, men netop psykiatere mødes jo hele tiden af mennesker med forfølelsestanker og beskyldninger af den ene og den anden slags, så de reagerer nok ikke på hvad som helst. Det er meget almindeligt at par som går fra hinanden kommer kamp og beskylder hinanden for det ene og det andet.

Jeg tror jeg ville tænke, hvad er det værste der kan ske? Hvis du bliver opsøgt af de sociale myndigheder, så kan de jo se hvor godt du klarer det. Jeg ville ringe og tage en snak med din sundhedsplejeske, så hun kan berolige dig:-)

Kh

N&J skriver:

Medmindre der er foregået de ting du skriver eller omsorgssvigt i grovere grad, så er jeg nu ret sikker på at de ikke må indberette det videre., så det handler ikke om hvad de vægter højst med at de følger de regler der er sat for tavshedspligten. 

 

Det du nævner længere nede, ville ikke gøre det for en indberetning eller brydning af deres tavshedspligt. 

Der er intet grovere. Der står mange ting i det brev, men det var disse ting kommunen lagde vægt på, på mødet.

Super. Skulle bare vide hvor den indberetningsgrænse ca. lå. For så ER det ham der står bag. -udover det åbenlyse mht. at han har siddet og digtet/kraftig overdrevet de her ting. OG gjort sig selv til en stakkels helgen.

Kildebakken skriver:

Det kan vel i princippet godt ske, men netop psykiatere mødes jo hele tiden af mennesker med forfølelsestanker og beskyldninger af den ene og den anden slags, så de reagerer nok ikke på hvad som helst. Det er meget almindeligt at par som går fra hinanden kommer kamp og beskylder hinanden for det ene og det andet.

Jeg tror jeg ville tænke, hvad er det værste der kan ske? Hvis du bliver opsøgt af de sociale myndigheder, så kan de jo se hvor godt du klarer det. Jeg ville ringe og tage en snak med din sundhedsplejeske, så hun kan berolige dig:-)

Kh

Jeg tog kontakt til SP, DP og kommune så snart jeg hørte fra ham at han havde viden om at der lå en indberetning på mig. Hvilket jeg jo fandt mystisk at han vidste, da jeg intet havde hørt.

vi har haft et møde, de har fået udtalelser fra SP og DP og den er lukket.
Så var den ged ligesom barberet. Der var INTET at komme efter.

Det værste der kunne ske? Det er at vores samarbejde har lidt uoprettelig skade pga. det her, da jeg simpelthen ikke gider finde mig i den form for chikane.