Jeg går hjemme og har gjort det i snart 7 år. Vi lever af min mands indtægt og så ind i mellem underviser jeg på universitet og i januar/juni måned er jeg censor. Det variere meget hvor mange timer jeg har. Jeg bestemmer stort set selv, så det er skønt og meget priviligeret.
Jeg tør slet ikke tænke på vhordan vores liv ville se ud, hvis jeg gik på arbejde
skal jeg være helt ærlig, så tror jeg at vi var blevet skilt! Jeg kan mærke at i de eksamensperioder hvor jeg har haft rigtig travlt (og her taler vi jo kun 2 uger!) så bliver jeg bare mere irriteret på min mand, min lunte bliver kortere, og selvom han virkelig tager over og laver rigtig meget herhjemme, for det gør han, så er det bare ikke særlig fedt med to stressede forældre og nogle børn der er trætte og udkørte efter en lang dag i institution! Så er det bare ikke hyggeligt at sidde og spise aftensmad, hvis du forstår hvad jeg mener.
Selvom jeg nogle gange går og drømme om en karriere (læs: 50timers arbejdsuge!) så ville jeg ikke bytte. Jeg har det som blommen i et æg, og så må jeg droppe mine karriere ambitioner!
Anmeld