jeg kendte min kæreste før vi blev kærester, dvs var venner. Jeg kendte derfor hans holdninger omkring utroskab og hele hans moralske værdier FØR vi fandt sammen. Dvs inden han havde brug for at være "perfekt" (som man jo nogle gange prøver at være lige der i opstartsfacen) Ud over det, har f.eks engangs forhold osv aldrig været ham. Af os to var han f.eks den mest gl. dags af os to og ville gerne have, at vi ventede med at være "rigtig" sammen indtil vi var helt sikker på at det var os to. Derfor kunne jeg ikke i mine vilde fantasier forestille mig, at f.eks sådan noget med at være sammen med en eller anden tilfældig nogle sinde kunne komme på tale.For ham er det vigtigt, at der er både kærlighed og følelser involveret.
MEN det eneste jeg er bekymret for, er hvis han en dag mødte en (f.eks på arbejdet) eller lign. som han blev forelsket i. Det er der den rigtige farer er for mig. Nyforelskelse er hammrende svært at skulle kæmpe imod. Jeg tror aldrig han kunne finde på at have et forhold bag min ryg, men hvis jeg skulle være bekymret for noget, så ville det være hele perioden hvor de sås på abejdet, måske spise frokost sammen osv. og følelserne blev stærkere og stærkere for hinanden. For det tror jeg er det eneste der kunne få ham til at komme hjem og melde ud at han ville ud af vores forhold. (altså at han blev drøn forelsket) Men det tror jeg så også han ville gøre FØR han lavede noget med hende.
For at undgå at nogle af os med tiden skulle blive forelsket i andre, så prøver vi jo at dyrke hinanden. Dvs være tætte, gå ud sammen bare os to. Lave en masse ting som famile. Prøve at undgå at gå i "vi sidder bare og glor tv"- fælden.
Men min kæreste er et rigtig familie-menneske. Jeg er ret sikker på, at der skulle rigtig, rigtig meget til, at han ville "hives" væk fra sit liv med sine unger på fuld tid.
Desuden er vi også begge to meget realistiske omkring det med, at ved langt de fleste så ved man godt, at når forelskelsen er væk så står man ofte tilbage og tænker, at græsset åbenbart ikke var så grønnere på den anden side.
Og sidst men ikke mindst. Så nyder vi hinandens selskab rigtig meget, og jeg tror ikke at nogle af os kunne forestille sig, at der var en som var mere egnet for hinanden end os.
Anmeld
