Alene :(

Hej allesammen, 

 

Jeg står i en meget svær situation, jeg er blevet ufrivilligt gravid, og det kunne bare ikke passe dårliger end det gør lige nu.. Jeg havde self.  svært ved at komme hjem til kæresten og fortælle ham om det hele, han blev heller ikke ligefrem glad for det, og sagde straks at det ville han ikke have noget med at gøre.. 

 

Jeg har i modsætning til ham tænkt mig at beholde barnet, jeg går ikke ind for abort for fortrød den sidste mere end noget andet. og føler ikke at abort er noget man gør hvis der slet ikke er nogen anden udvej, og jeg har en uddannelse, og en fin økonomi sammen med min kæreste, vi bor i en andel sammen, og har kendt hinanden i 6 år. den sidste abort var også hans ønske, og det lod jeg mig desværre presse til.... Jeg ved ikke om vores forhold kan holde til at vi får et barn, men jeg er 100% sikker på at jeg aldrig vil have noget med ham at gøre igen hvis han vælger at presse mig til at dræbe endnu et barn som han er medansvarlig for. desuden, vores forhold har overlevet at han har været mig utro flere gange, og det har jeg tilgivet, det har også overlevet at han har holdt hemmeligt for mig at han skulle flytte til tyskland og arbejde i ½ år.  det gør lidt ondt at jeg altid skal støtte og vise forståelse overfor ham, og når han så gør mig gravid, siger han bare at han hverken vil have noget med mig eller barnet at gøre hvis jeg vælger at beholde det (han er 24) .. jeg har før mistet 2 fostre (ufrivillig abort) , og for 4 år siden bortadopterede han selv et barn. og han tager slet ikke højde for mine følelser i det her.. han har bare travlt med at få mig til at skifte mening, det gør jeg ikke denne gang det er helt sikkert.. 

 

nogen der har stået i en ligninde situation?

nogen der har nogle gode råd?

nogen der ved hvordan man måske kan få ham til at føle sig mere tilpas omkring det hele ? 

Jeg syntes ikke han lyder som en værdig kanditat til at være din kæreste eller far.

Hvis du har mod på det, og jan ikke vil være en del af det ,ja så får du det her barn alene.

Han har også et ansvar og abort er ikke et præventions middel, og når det er sket før, så må man jo, altså ham, vide at det kan ske.

Sæt ham stolen for døren, sig du vælger at beholde og vil han være en del af det, så er han velkommen, men hvis ikke, ja så er der altså mange kvinder der klare den alene med et barn.

Jeg syntes ikke du skal lade dig presse af ham, det er da bare så tarveligt. Selvfølgelig skal han heller ikke tvinges til at få et barn, MEN I har jo begge været der før og nu er det sket igen, og nu har du valgt barnet til, og det skal du holde fast i.

Håber på det bedste for dig!

Og så får du lige en med på vejen.

*Camilla 19+1

En ting kan jeg læse ud af dit indlæg.............og det er, at alting drejer sig om din "stakkels" kæreste. Måske skulle du til at tænke lidt mere på dig selv, og hvad du vil have ud af dit liv.

Vil du have en "serie" utro mand?? Vil du have en mand, der tvinger dig ud i en abort?? Vil du have en mand, der har bortadopteret sit eget barn, blot fordi han ikke gider? Vil du have en mand der holder vigtige beslutninger skjult for dig??

Tænk over hvad du egentllig fortjener?? For som jeg læser det, så fortjener din kæreste ikke dig. Alle ved jo hvordan børn bliver lavet, og det kan vel ikke komme bag på ham, at du bli'r gravid, hvis ikke i passer på.

Håber at du har modet og selvværdet til at komme videre alene, med din lille blyp i maven.

Sikke en situation og sikke en forhistorie. Ingen mand kan tvinges til at ville være far! Jeg har selv stået i situationen hvor jeg valgte at sætte et barn til verden mod faderens vilje og det er absolut det mest egoistiske valg jeg nogensinde har taget og jeg ville aldrig gøre det igen. Jeh elsker min søn over alt på jorden og ville aldrig bytte ham for noget men jeg kan alligevel godt skamme mig over at trodse hans biofar på den måde, dengang. Forbered dig på et liv som alenemor og et barn uden en far, jeg ser intet galt i at han fraskriver det, på den måde handler han præcis som dig -egoistisk.

Sikke en situation og sikke en forhistorie. Ingen mand kan tvinges til at ville være far! Jeg har selv stået i situationen hvor jeg valgte at sætte et barn til verden mod faderens vilje og det er absolut det mest egoistiske valg jeg nogensinde har taget og jeg ville aldrig gøre det ugen. Jeh elsker min søn over alt på jorden og ville aldrig bytte ham for noget men jeg kan alligevel godt skamme mig over at trodse hans biofar på den måde, dengang. Forbered dig på et liv som alenemor og et barn uden en far, jeg ser intet galt i at han fraskriver det, på den måde handler han præcis som dig -egoistisk.

det er altid egoistisk at få børn om du er alene eller ej, jeg har ingen fortrydelser omkring at jeg valgte at få min datter selvom hendes far ikke var klar, selvfølgelig kunne jeg havde taklet det hele anerledes, men det er nemt at sige uden en masse hormoner i kroppen, men jeg fortryder på ingen måde min beslutning, og syntes det er rigtig ærgeligt at du har det sådan, men så handler det måske mere om at det ikke var det rette valg for dig, end at det var imod dit barns fars ønske..  (ikke at det betyder at du elsker dit barn mere eller mindre - overhovedet, men kender mange som har sagt som dig (både i og ikke i forhold) at de skulle have ventet osv.  og så handler det jo om at det ikke var den rette beslutning dengang)

Jeg fortryder ikke at jeg beholdte mit barn - hvis vi havde beskyttet os kan det godt være jeg havde haft andre følelser omkring det, men jeg mener at hvis man vil sætte et barn til verden, må man se på de omstændigheder man byder barnet og se på om man mener det er godt nok, mine var at jeg blev alenemor og studerende (dog med en uddannelse bag mig) og med et brændende ønske om at beholde mit barn - hun var et ønskebarn for mig og er det stadig, selvom det er hårdt til tider. 

Men jeg forstår ikke at du (ts) overvejer overhovedet at få det her barn sammen med din kæreste, hvad vil et barn lære ved at vokse op i et hjem, hvor mor lader far træde på hende, om det så er ved at være utro, tage beslutninger - at det er okey adfærd? din kæreste gør det helt rigtige - for det eneste han har bevist er at han ikke bør være far nu eller i fremtiden, så egentlig handler han (måske af de forkerte årsager) rigtigt for et kommende barn, så bliver du nødt til at se på hvad du vil og hvilket liv du kan tilbyde et barn hvis du vælger at beholde barnet og dermed også at blive enlig mor. 

Synes faktiskt aldrig man kan sige, at det er et egoistisk valg at vælge at beholde barnet. Det egoistiske er nemlig at vælge aborten og sit eget liv frem for barnets!

Jeg synes du er sej for at leve op til dit ansvar - det kan man dog ikke sige om din kæreste. Det er hans ansvar og hvor ville det bare være nemt for ham, hvis I igen valgte en abort. Men helt ærligt, nu skal der altså voksne mennesker på banen, der vælger konsekvensen af deres handlinger og owner up til deres ansvar! 

Du skal ikke presses til en abort. Jeres barn har ikke gjort noget galt! Puuuuha, hvor synes jeg bare du er sej 

Som jeg læser det, så elsker du din kæreste vanvittigt meget, så meget at du vil gå igennem ild og vand for ham, og så meget, at du tilgiver ham mange ting meget let. Følelser kan være nogen indviklede nogen, og kan nogen gange dæmpe vores fornuft.

Han har tydeligt gjort dig klart, at han ikke ønsker børn lige nu. Det kan du jo ikke ændre på, da det er hans helt personlige mening lige nu. Så hvis du vælger at beholde barnet, vil du under alle omstændigheder, komme til at være alene om det.

Det lyder til at du allerede har valgt at beholde det, så derfor synes jeg du skal undersøge muligheden for at få din egen lejlighed, så du kan få skabt noget ro omkring dig.

Jeg forstår godt du ikke vil have abort....det ville jeg heller aldrig kunne, da det ligger mig meget fjernt. Men derfor er det jo stadig fint at andre får det foretaget

Jeg ved ikke hvad jeg ellers kan give af råd, synes bare ikke jeg ville smutte uden at skrive et svar til dig. Du ønskes i hvert fald alt det bedste fremover

Du kan ikke undgå at være egoistisk i det her - spørgsmålet er - hvor meget tør du tænke på dig selv. og hvor meget skal din kæreste styre dit liv?

Du har følgende valgmuligheder:

- Få en abort, bo sammen med kæresten (som ikke ejer synderligt meget forståelse) og sikkert blive alene senere hen.

- Få barnet, flytte fra kæresten (som du alligevel ville miste på et tidspunkt) og så have fulgt DIT hjerte.

Ingen skal tvinges til det ene eller andet, men der opstår situationer, hvor man må foretage et valg hvor man går imod modpartens ønske. Det her er et af dem.

Men overvej inden - har du rammerne til at opforstre et barn? Både økonomi, bolig osv hvis du bliver alene?

lige meget hvad - jeg havde skoddet stodderen for længst - og ville råde dig til at gøre det samme..

Kærlighed kan gøre blind - og det lyder det desværre til at du er blevet, så på med de realistiske briller og vær sig selv - med eller uden barn!

Camilla:  regner også med at skulle være alene med det, har også sagt at jeg klare det her, med eller uden ham, men håber inderligt at han vælger at være en del af det, for elsker ham utrolig højt og ville jo helst ikke miste ham hvis det kan undgårs. 

 

Anna-Jonas: Jeg ved godt at jeg måske kan blive nødt til at træffe en beslutning om at være alene, er bare lidt ked a at jeg følte at jeg kendte ham, og troede ikke han ville byde en kvinde at være alene om dette igen. 

 

132319: ved godt at man ikke kan tvinge en mand til at tage et barn til sig. men jeg syns måske bare at det snart er på tide at han tager ansvar for hvad han gør, det er for ham blevet til 5 aborter og en bortadoption, tænker bare lidt, om det måske ikke er nok nu.. men kan sagtens klare det uden ham. men håber da at han skifter mening. 

Jeg kan virkelig godt følge dig. De fleste udefra ville jo sige det, der udefra set er klogest : "få en abort, fyr kæresten, find en der behandler dig rigtigt og som vil have børn".

Men det er bare pisse svært når man står i det med en masse følelser.

Jeg ville lave en liste over de positive/negative ting ved at beholde barnet, og det samme ved at få en abort. Tænk over hvilket liv fremtiden det vil bringe. Og hvis du har brug for at snakke med en fremmed, så sender du bare en privat besked.

 

Mvh Flodkillingen