Jeg vil heller ikke snakke om det alt for tidligt, men døden er en del af livet, og jeg synes ikke det skal være et tabu. Jeg har det rigtig skidt med at mine forældre skal dø en dag, ligesom alle os andre, men jeg tog alligevel en snak med dem efter min svigerfars begravelse, og det er faktisk rart, synes jeg, at vide hvad de ønsker. De har det så også skrevet op.
Døden er ikke tabu her, mine børn har været med til begravelser helt fra små og op til nu...men man behøver ikke, i min optik, at smide mor og død ud i en sammenhæng, det mener jeg slet ikke vil gavne børnene...det er børn og hvorfor skal de gå og spekulere på noget som de forhåbentlig først skal forholde sig til når de bliver pensionister.
Døden er i vores familie for de gamle mennesker og det vil jeg lade mine børn forblive i...vi har heldigvis ikke mistet nogle unge eller yngre mennesker og chancen for det forbliver sådan er stor...
jeg ønsker ikke at tage sorgerne på forskud, og så omkring noget som man alligevel ikke kan forberede sig på....livet er farligt, men altså, man skal jo huske at leve og uden for mange hvis nu'er..
Anmeld