Eva. skriver:
Når jeg kradser af så håber jeg da at der er råd til at begrave mig som mine pårørende ønsker...men altså, jeg vil da hellere spredes på havet og så kan mine unger i stedet bruge pengene som en begravelse ville have kostet, på at rejse eller holde en stor fest, eller hvad de lyster...når jeg er død så er jeg ligeglad hvad der sker med mig, det må handle om hvad mine børn ønsker...men helt ærligt, de skal sgu ikke gå og føle de skal passe et gravsted...
Du har det ligesom mig kan jeg høre. Feste ved jeg ikke om vi kan få dem til, det kommer vel an på om de kan lide os til den tid eller ej

Jeg vil heller ikke have nogen til at skulle passe mit gravsted, det får de altså ikke lov til. Det meste de får lov til er i græsplænen som alligevel bliver klippet af graveren på kirkegården.
Men det er ikke nemt, når der er følelser blandet ind i det fra pårørende, derfor synes jeg også det er vigtigt at få talt om sådan nogle ting, så de ved at det ikke betyder noget for én selv.
Anmeld