Andre som har oplevet dette?

Har også selv en søn og synes det lyder dybt forskruet med forskelsbehandling. Du kan bide dig i næsen på at jeg vil være der og engagere mig i min søns liv hvadenten det er en fodboldturnering eller et barnebarn ... så meget han overhovedet vil have og formentligt mere til

Skulle jeg få en pige på et tidspunkt vil hun blive behandlet på præcis samme måde

Tror ikke personligt at jeg kan forholde mig bedre til pige aktiviteter og cafe hygge, men det vil kun tiden og skæbnen kunne sige. Men een ting er helt sikkert. Hverken min søn eller eventuelt andre børn vil nogensinde blive mine venner/veninder. Jeg er hans (deres) mor - hverken mindre eller mere (Kan ryge helt op af stolen når mødre tror de skal være bedste veninder med deres døtre....)

Christine skriver:

Jeg har en søn og det ser ud til der er en mere på vej. Og jeg synes virkelig det er noget pjat at en mor ikke kan engagere sig lige så meget i en søn som en datter og alt det der. HVIS det er sådan, så har man i mine øjne fejlet som mor og jeg forstår godt du er såret (især på din mands/kærestes vegne og på vegne af jeres børn).

Selvfølgelig elsker en mor ikke en datter mere end en søn, medmindre HUN er dybt forskruet.
Men ud fra kommentarerne at dømme er der måske mange mødre der ikke føler sig tæt på deres søn(ner) og så handler de vil derefter.. men ja, det synes jeg bestemt er for dårligt.
Tror desværre ikke man kan ændre på det og jeg ved da at min kærestes forældre ser hans søster meget mere end os, selv om det er min kæreste der har børn og ikke søsteren.. det er bare ikke ok, medmindre sønnen slev har valgt det eller der er en GOD grund til at det er sådan (som hvis din mands søster på tættere på forældrene eller lignende).

Er lidt glad for at jeg ikke helt er den eneste som syntes at det er lidt underligt..

og det bliver ikke just mere retfærdigt, eller rigtigt at mine svigerforældre bor i samme by som os.. men hendes datter og hendes mand bor omkring 50 km væk..

Så det er jo ikke fordi at de skal køre i en time for at besøge os..

lige et

Kan godt forstå du er skuffet, men som du selv og andre skriver har man nok et nære forhold til sin mor og omvent når man er pige. Hvor meget jeg end elskede min svigermor ville det alligevel nok ikke være det samme som min egen mor og jeg elskede min svigermor meget højt. Tror bare det er noget andet når det er ens datter, hvor træls det så end er for den anden part. Vil dog sige jeg var mere hos min farmor end min mormor da jeg var lille.

Men snak med hende igen og fortæl hende hun har også 2 guldklumper at være farmor til.

madagaskar skriver:

Har også selv en søn og synes det lyder dybt forskruet med forskelsbehandling. Du kan bide dig i næsen på at jeg vil være der og engagere mig i min søns liv hvadenten det er en fodboldturnering eller et barnebarn ... så meget han overhovedet vil have og formentligt mere til

Skulle jeg få en pige på et tidspunkt vil hun blive behandlet på præcis samme måde

Tror ikke personligt at jeg kan forholde mig bedre til pige aktiviteter og cafe hygge, men det vil kun tiden og skæbnen kunne sige. Men een ting er helt sikkert. Hverken min søn eller eventuelt andre børn vil nogensinde blive mine venner/veninder. Jeg er hans (deres) mor - hverken mindre eller mere (Kan ryge helt op af stolen når mødre tror de skal være bedste veninder med deres døtre....)

Det er præcis sådan jeg har det!

godt det ikke er mig som er helt galt på den  det er jeg altså glad for..

Christine skriver:

Jeg har en søn og det ser ud til der er en mere på vej. Og jeg synes virkelig det er noget pjat at en mor ikke kan engagere sig lige så meget i en søn som en datter og alt det der. HVIS det er sådan, så har man i mine øjne fejlet som mor og jeg forstår godt du er såret (især på din mands/kærestes vegne og på vegne af jeres børn).

Selvfølgelig elsker en mor ikke en datter mere end en søn, medmindre HUN er dybt forskruet.
Men ud fra kommentarerne at dømme er der måske mange mødre der ikke føler sig tæt på deres søn(ner) og så handler de vil derefter.. men ja, det synes jeg bestemt er for dårligt.
Tror desværre ikke man kan ændre på det og jeg ved da at min kærestes forældre ser hans søster meget mere end os, selv om det er min kæreste der har børn og ikke søsteren.. det er bare ikke ok, medmindre sønnen slev har valgt det eller der er en GOD grund til at det er sådan (som hvis din mands søster på tættere på forældrene eller lignende).

Tror bestemt ikke det har noget som helst med at gøre, om at jeg tror man ikke kan elske en søn lige så meget som en datter og bliver faktisk lidt småfornærmet over at du antyder det!

Jeg siger bare, at båndet mellem mor og datter er specielt, da de er af samme køn! Ens søn er ikke gravid, vel? Derfor er båndet måske stærkt, når ens datter gennemgår noget man selv så godt kan identificere sig med.

Jeg ville gå i døden for mine drenge, men jeg er ikke mand og kommer derfor ikke til at stå i 'deres' situationer på et senere tidspunkt og er derfor glad, at jeg har min mand.

Men båndet skulle virkelig ikke holde en farmor fra kontakten til sit eget barnebarn - det giver jeg totalt medhold i! Så, op på hesten, farmor! 

 

Har også selv en søn og synes det lyder dybt forskruet med forskelsbehandling. Du kan bide dig i næsen på at jeg vil være der og engagere mig i min søns liv hvadenten det er en fodboldturnering eller et barnebarn ... så meget han overhovedet vil have og formentligt mere til

Skulle jeg få en pige på et tidspunkt vil hun blive behandlet på præcis samme måde

Tror ikke personligt at jeg kan forholde mig bedre til pige aktiviteter og cafe hygge, men det vil kun tiden og skæbnen kunne sige. Men een ting er helt sikkert. Hverken min søn eller eventuelt andre børn vil nogensinde blive mine venner/veninder. Jeg er hans (deres) mor - hverken mindre eller mere (Kan ryge helt op af stolen når mødre tror de skal være bedste veninder med deres døtre....)

Det er jeg nødt til at lige at kommentere..

Du kan ikke opdrive en mor, der er mindre venindeagtig med sin døtre end jeg er - jeg er mor til fingerspidserne, jeg sørger for deres ve og vel, er kærlig og opdragende og har absolut ingen venindetendenser af nogen art..................MEN når jeg skal slippe min mor-rolle i form af opdragelse, når de er selvstændige individer med eget liv, og jeg ikke længere skal bestemme, hvad de skal hvornår, SÅ har jeg alle intentioner om at indtage en veninderolle med mine døtre i det omfang, de har lyst til (det fik jeg også med min mor, da jeg sprang ud som voksen, og det fungerer perfekt, troede aldrig, at vi skulle få så godt et forhold, udgangspunktet var ikke godt). Når jeg så bliver mormor, vil jeg stadig have veninderollen overfor min datter, være der gennem sorger og glæde, støtte og hjælpe hende og komme med gode råd, når hun spørger efter dem, men min tid i mor-rollen er ovre. Derudover vil jeg være Mormor med stort "M" og rigtig overforkæle mine børnebørn - JEG er jo ikke mor til dem. 

Der var for nylig en artikel med en psykolog og familieterapurt, der beskrev netop denne problemstilling, og som begge udtalte at det er meget normalt at mormor er tættere på børnebørnene end farmor, sådan er det bare og det handler om at man lukker sin mor mere ind end man går med sin svigermor, dog ikke så udbredt som du ts beskriver det i dit tilfælde. Men jeg tror man bliver nødt til at pensle ud hvad det er man ønsker og forventer, så bedsteforældrene ved hvad de skal leve op til.. 

Rockertand skriver:

Det er jeg nødt til at lige at kommentere..

Du kan ikke opdrive en mor, der er mindre venindeagtig med sin døtre end jeg er - jeg er mor til fingerspidserne, jeg sørger for deres ve og vel, er kærlig og opdragende og har absolut ingen venindetendenser af nogen art..................MEN når jeg skal slippe min mor-rolle i form af opdragelse, når de er selvstændige individer med eget liv, og jeg ikke længere skal bestemme, hvad de skal hvornår, SÅ har jeg alle intentioner om at indtage en veninderolle med mine døtre i det omfang, de har lyst til (det fik jeg også med min mor, da jeg sprang ud som voksen, og det fungerer perfekt, troede aldrig, at vi skulle få så godt et forhold, udgangspunktet var ikke godt). Når jeg så bliver mormor, vil jeg stadig have veninderollen overfor min datter, være der gennem sorger og glæde, støtte og hjælpe hende og komme med gode råd, når hun spørger efter dem, men min tid i mor-rollen er ovre. Derudover vil jeg være Mormor med stort "M" og rigtig overforkæle mine børnebørn - JEG er jo ikke mor for dem. 

Bortset fra at du vil betragte dig som veninde, så er vi ikke uenige.

Jeg vil være der for mit barn (børn) når de bliver voksne. Jeg vil ikke opdrage eller udstede regler, men jeg vil hjælpe med hvad jeg kan. Jeg vil nyde deres selskab og jeg vil give dem de råd de selv beder om.

Jeg vil som dig være Bedstemor med gigant-monster-kæmpe stort B og hjerte og mine eventuelle børnebørn vil indtage en delt førsteplads med mine børn.

Ved ikke om det bare er et spørgsmål om ord, men veninde/ven bliver jeg aldrig for mine børn - det betyder ikke at jeg ikke vil være der for dem eller at jeg ikke kan hygge med dem. Og de vil altid komme i forreste række

tak for alle svarene  det er dejligt at høre lidt forskelligt..

Vil lige sige at min svigermor, for min skyld, kan være veninde med hendes datter alt det hun vil, men syntes måske kke at det bør gå ud over besøgene til mine børn..

 hun kan tage ned til hendes datter ca en gang om ugen (50 km væk) men stort set aldrig besøge os, selvom vi bor i samme by.. det syntes jeg måske nok er lidt af en forskelsbehandling..

Anonym skriver:

Er lidt glad for at jeg ikke helt er den eneste som syntes at det er lidt underligt..

og det bliver ikke just mere retfærdigt, eller rigtigt at mine svigerforældre bor i samme by som os.. men hendes datter og hendes mand bor omkring 50 km væk..

Så det er jo ikke fordi at de skal køre i en time for at besøge os..

jeg kender det godt, her er vi så de eneste med børn og vi bor også i samme by, men de kommer aldrig forbi til kaffe, medmindre der er grund til det(inviteret), hvorimod hans bror besøger de jævnligt(hver uge) og han bor ca 30 km væk

jeg tror bestemt også at når han får børn om snart så det deres børn der kommer før vores, da de allerede gør forskel på børnene(vi er en sammen bragt familie) og svigermor gør rigtig meget forskel på mig og min svigerinde.

så ville bare lige sige du ikke er den eneste der har det sådan, her har jeg valgt at vil de os, ja så må de komme til os, på samme måde har jeg det med min egen familie.

min hånd har været strækt ud nok gange,