Andre som har oplevet dette?

skriver som ano, selvom jeg ikke er kendt herinde.. men det er et ret så følsomt emne..

here goes..

Har en svigermor, hun er både farmor og mormor, men det er som om at hun vægter sin titel som mormor højest?!

altså da hendes datter ventede deres første barn besøgte hun hende meget under graviditeten osv. helt fair.. men mit første barn var altså kommet til verden på det tidspunkt, og det var lidt som om at h*n bare blev glemt lidt? h*n så stort set ikke sin farmor i de 9 måneder min svigerinde var gravid..

Ved godt at de ikke er forpligtet til at se eller besøge deres barnebarn hver dag, men en smule opmærksomhed til hendes første barebarn, i forhold til et som ikke er født endnu, er det så meget at forlange??

efter hendes andet barnebarn så er kommet til verden, er besøgene hos os bare blevet færre og færre.. mine svigerforældre færdes storst set kun hos deres datter, og hendes familie.. men hvad med hendes søn? hvad med vores familie?

min mand har virkelig sagt til hende mange gange hvordan vi føler, at vores familie bliver "lukket lidt ude" men hendes svar er altid at hun aldrig gør forskel, så  det vil hun slet ikke kommentere!

nu har vi fået nr 2, og det har bare ikke ændret sig! hendes datter skal også have nr 2.. og jeg har sagt til min mand, at hvis det bliver det samme, som første gang, og generelt hvis det her fortsætter. så må de nøjes med at se os når DE invitere OS.. Gider ikke længere invitere, når de ikke også selv tager initiativ til at besøge os engang i mellem..

Er det for meget?   kan bare ikke udstå den forskelsbehandling mere!

en lidt fortvivlet mor..

Anonym skriver:

skriver som ano, selvom jeg ikke er kendt herinde.. men det er et ret så følsomt emne..

here goes..

Har en svigermor, hun er både farmor og mormor, men det er som om at hun vægter sin titel som mormor højest?!

altså da hendes datter ventede deres første barn besøgte hun hende meget under graviditeten osv. helt fair.. men mit første barn var altså kommet til verden på det tidspunkt, og det var lidt som om at h*n bare blev glemt lidt? h*n så stort set ikke sin farmor i de 9 måneder min svigerinde var gravid..

Ved godt at de ikke er forpligtet til at se eller besøge deres barnebarn hver dag, men en smule opmærksomhed til hendes første barebarn, i forhold til et som ikke er født endnu, er det så meget at forlange??

efter hendes andet barnebarn så er kommet til verden, er besøgene hos os bare blevet færre og færre.. mine svigerforældre færdes storst set kun hos deres datter, og hendes familie.. men hvad med hendes søn? hvad med vores familie?

min mand har virkelig sagt til hende mange gange hvordan vi føler, at vores familie bliver "lukket lidt ude" men hendes svar er altid at hun aldrig gør forskel, så  det vil hun slet ikke kommentere!

nu har vi fået nr 2, og det har bare ikke ændret sig! hendes datter skal også have nr 2.. og jeg har sagt til min mand, at hvis det bliver det samme, som første gang, og generelt hvis det her fortsætter. så må de nøjes med at se os når DE invitere OS.. Gider ikke længere invitere, når de ikke også selv tager initiativ til at besøge os engang i mellem..

Er det for meget?   kan bare ikke udstå den forskelsbehandling mere!

en lidt fortvivlet mor..

stort til dig..

har ikke selv oplevet det som fra dit perspektiv. MEN om mormor farmor rollen tror jeg bare det er nemmere og mere naturligt at være mormor.. En mor har vel næst en altid et tættere forhold til sin datter end til sin søn. (Det er egentlig bare et gæt, ud fra hvad man tit hører)...Håber du forstår hvad jeg mener...

men det afhænger jo også af hvor tæt man er, og det lyder som om at i har det godt sammen..Men det giver hende jo selvfølgelig ingen ret til at forskelsbehandle, og slet ikke når i har gjort hende opmærksom på det. 

Håber i finder en løsning..

Jeg kan så udemærket godt forstå din situation! Har ikke selv været i den, men det med altid at skule tage initiativ til noget, det kan jeg så udemærket godt sætte mig ind i.

Jeg tror det er en god idé, at lade farmoren få lov til at tage kontakt, når hun vil Jer noget. Det kan ikke passe, at det altid er dig / Jer, som skal tage kontakt, når I gerne vil ses. Synes det er synd for hende, at hun ikke engang selv kan se, at der er noget galt der. Måske skal hun lige mindes om det på en pæn og sober måde? Har du snakket med hende om det?

Jeg har ikke oplevet din situation, men ved f. eks. hvor meget mit bånd til min mor betyder for mig - især nu, når jeg har fået børn. Mine svigerinder har det på samme måde overfor deres egne mødre. Jeg søger ikke det samme hos min svigermor, da jeg har et helt andet bånd til hende, omend et rigtig godt et.

Måske det handler mere om et mor-datter forhold end en mormor-barnebarn forhold...?

Jeg er så heldig at have 2 piger, og jeg har også en formodning om, at det er nemmere at involvere sig følelsesmæssigt i døtres projekter end i sønners (det behøver ikke at være noget med børnebørn) - det er velsagtens nærmere et venindeforhold, man udvikler, når man er færdig med mor-rollen og har selvstændige børn, der har skabt sit eget liv, dér tror jeg ikke, at sønner er tilgængelige for shoppingture, kaffe-hygge og tudeture i samme grad som døtre. Hvis man så ikke svinger så godt med svigerdatteren, så vil der være en naturlig afstandstagen, idet sønner typisk ikke er så aggressive med at planlægge samvær.

Marita skriver:

Jeg har ikke oplevet din situation, men ved f. eks. hvor meget mit bånd til min mor betyder for mig - især nu, når jeg har fået børn. Mine svigerinder har det på samme måde overfor deres egne mødre. Jeg søger ikke det samme hos min svigermor, da jeg har et helt andet bånd til hende, omend et rigtig godt et.

Måske det handler mere om et mor-datter forhold end en mormor-barnebarn forhold...?

Du har helt ret, mit forhold til min egen mor er også virkelig godt..

men syntes det er synd at det går ud over mine børn, hvis du forstår hvad jeg mener?

Jeg har en søn og det ser ud til der er en mere på vej. Og jeg synes virkelig det er noget pjat at en mor ikke kan engagere sig lige så meget i en søn som en datter og alt det der. HVIS det er sådan, så har man i mine øjne fejlet som mor og jeg forstår godt du er såret (især på din mands/kærestes vegne og på vegne af jeres børn).

Selvfølgelig elsker en mor ikke en datter mere end en søn, medmindre HUN er dybt forskruet.
Men ud fra kommentarerne at dømme er der måske mange mødre der ikke føler sig tæt på deres søn(ner) og så handler de vil derefter.. men ja, det synes jeg bestemt er for dårligt.
Tror desværre ikke man kan ændre på det og jeg ved da at min kærestes forældre ser hans søster meget mere end os, selv om det er min kæreste der har børn og ikke søsteren.. det er bare ikke ok, medmindre sønnen slev har valgt det eller der er en GOD grund til at det er sådan (som hvis din mands søster på tættere på forældrene eller lignende).

Anonym skriver:

skriver som ano, selvom jeg ikke er kendt herinde.. men det er et ret så følsomt emne..

here goes..

Har en svigermor, hun er både farmor og mormor, men det er som om at hun vægter sin titel som mormor højest?!

altså da hendes datter ventede deres første barn besøgte hun hende meget under graviditeten osv. helt fair.. men mit første barn var altså kommet til verden på det tidspunkt, og det var lidt som om at h*n bare blev glemt lidt? h*n så stort set ikke sin farmor i de 9 måneder min svigerinde var gravid..

Ved godt at de ikke er forpligtet til at se eller besøge deres barnebarn hver dag, men en smule opmærksomhed til hendes første barebarn, i forhold til et som ikke er født endnu, er det så meget at forlange??

efter hendes andet barnebarn så er kommet til verden, er besøgene hos os bare blevet færre og færre.. mine svigerforældre færdes storst set kun hos deres datter, og hendes familie.. men hvad med hendes søn? hvad med vores familie?

min mand har virkelig sagt til hende mange gange hvordan vi føler, at vores familie bliver "lukket lidt ude" men hendes svar er altid at hun aldrig gør forskel, så  det vil hun slet ikke kommentere!

nu har vi fået nr 2, og det har bare ikke ændret sig! hendes datter skal også have nr 2.. og jeg har sagt til min mand, at hvis det bliver det samme, som første gang, og generelt hvis det her fortsætter. så må de nøjes med at se os når DE invitere OS.. Gider ikke længere invitere, når de ikke også selv tager initiativ til at besøge os engang i mellem..

Er det for meget?   kan bare ikke udstå den forskelsbehandling mere!

en lidt fortvivlet mor..

Som "mormor" og forhåbentligt engang kommende "farmor", så håber jeg da ALDRIG, at jeg skal høre for, at jeg forskelsbehandler mine børn og børnebørn.
Nu er min titel "Bedstemor", for allerede der vil jeg have ens behandling på plads.
Jeg har rent fysisk ikke så meget overskud til mine børnebørn som jeg gerne vil have, men så må man forsøge at dele sol og vind lige.

Men...mennesker forskelsbehandler nu alligevel, og hvorfor din svigermor gør det så udpræget aner jeg ikke.
Men du må indse, at hun kun er et menneske, med alle de fejl og mangler mennesker har, og så ellers lade det fare.
Det kan nemlig ikke nytte, at du går og gør dig selv sur og bitter, for det bliver det ikke spor bedre af, og du får det heller ikke bedre med dig selv.
Det er synd for dine børn, men..mennesker er ofte uretfærdige og det kan man i grunden ikke gøre ret meget ved.
Så hold jer lidt på afstand, det kan jo være hun med tiden får øjnene op for at I mangler, når I først ikke er de udfarende mere.

Kærligst
Sussie

Rockertand skriver:

Jeg er så heldig at have 2 piger, og jeg har også en formodning om, at det er nemmere at involvere sig følelsesmæssigt i døtres projekter end i sønners (det behøver ikke at være noget med børnebørn) - det er velsagtens nærmere et venindeforhold, man udvikler, når man er færdig med mor-rollen og har selvstændige børn, der har skabt sit eget liv, dér tror jeg ikke, at sønner er tilgængelige for shoppingture, kaffe-hygge og tudeture i samme grad som døtre. Hvis man så ikke svinger så godt med svigerdatteren, så vil der være en naturlig afstandstagen, idet sønner typisk ikke er så aggressive med at planlægge samvær.

Har heldigvis et rigtig godt forhold til min svigermor .. men syntes det er lidt træls at det går ud over mine børn, at min mand måske ikke lige er til café-hygge-tur med sin mor..

sikke med respons  tusind tak