altså... - i det store og hele er jeg ligeglad med dem, jeg syntes faktisk det er fasinerende dyr, især korsedderkopperne... Og de helt små, der kommer flyvende i deres stump tråd og lander allesteder er da også kære.
Men, - jeg bryder mig ikke om de store sorte jagtedderkopper, her i huset kaldet en 'holger'... Og kommer de over en 5 krone i diameter, er det manden der får lov at fjerne dem, hvis han altså er hjemme. Så lidt hys kan jeg godt være.
Det skyldes en væmmelig oplevelse jeg havde, da jeg var højgravid med min den ældste. Normalt har edderkopper, hvor store de så end var, ikke rørt mig, okay, jeg flyttede dem måske ikke med de bare hænder, men det var mere af respekt for, at de altså kan bide.
Nå, men så en aften, da vi havde gæster, sad jeg i sofaen, med nakken op ad væggen og mit lange hår løst. Så ser jeg ud af øjenkrogen en bevægelse på min skulder, og så ser jeg en kæmpe, og jeg mener KÆMPE sort jagtedderkop, der er på vej ned på min skulder fra væggen. Og når man så er gravid, er man lidt med følelserne uden på, så jeg går i panik, og hopper op og forsøger at få den basket af, hvilket bare resulterer i at den bliver viklet ind i mit lange hår.... Så jeg sprang rundt og head-bang'ede med mit lange hår som en bedre rockstjerne, med min højgravide mave... Jeg var genstand for megen latter.... 
Siden da har de ikke stået øverst på ønskelisten over husdyr, må jeg indrømme....
Anmeld