:/

Anonym skriver:

ja, altså det er ikke fordi jeg tror at jeg begynder at hyle hvis den er positiv. Er bare ræd for om min kæreste virkelig stå ved. Om jeg kan klare det med udd. og det hele  

Det kan jeg godt forstå. Du er også ung osv. Men ved du hvad. Jeg er sikker på du vokser med opgaven hvis du er gravid og beholder det.

Med eller uden kæreste skal det nok gå. Og hvorfor skulle han ikke stå ved? Prøv at tænk positivt og lad vær med at tage sorgerne på forskud.

Jeg kan godt forstå du er nervøs, spændt og ræd. Det er man altid lidt vil jeg tro, og nok især når det ikke er planlagt. 

Anonym skriver:

ja, altså det er ikke fordi jeg tror at jeg begynder at hyle hvis den er positiv. Er bare ræd for om min kæreste virkelig stå ved. Om jeg kan klare det med udd. og det hele  

Det kan jeg godt forstå. Du er også ung osv. Men ved du hvad. Jeg er sikker på du vokser med opgaven hvis du er gravid og beholder det.

Med eller uden kæreste skal det nok gå. Og hvorfor skulle han ikke stå ved? Prøv at tænk positivt og lad vær med at tage sorgerne på forskud.

Jeg kan godt forstå du er nervøs, spændt og ræd. Det er man altid lidt vil jeg tro, og nok især når det ikke er planlagt. 

MissChrista skriver:

Ville ikke gå herfra uden at give et kram  ..
og fortælle dig, at jeg havde det på næsten samme måde da jeg fasndt ud af jeg var gravid (bortset fra jeg godt kunne komme til lægen). Men jeg var også igang med uddannelse, og graviditeten kom uplanlagt. Jeg var 19 år, og efter laaaang tid hvor jeg snakkedeprimært med min kæreste, og lidt min mor, besluttede jeg mig så for at beholde det.. Og det er jo det eneste man kan gøre. Mærke rigtig godt efter, og så tage en beslutning. Håber det går for dig, som du ønsker det ..

Mange tak. 

Må tage den med ro og finde ud af om der er noget eller ikke. Min kæreste har sagt at han bliver, eftersom det jo ikke er min skyld når det ikke er planlagt og at der jo skal to til at lave et barn.. (i visse omstændigheder ) men hvis der er et, så beholder jeg det selvfølgelig. om jeg så skal stå alene.. Fordi at for det første så er det et lille forsvarsløst barn og for det andet, så kan jeg ikke lade være med at tænke på at hvis jeg så får en abort og så har svært ved at få børn efter  

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det kan jeg godt forstå. Du er også ung osv. Men ved du hvad. Jeg er sikker på du vokser med opgaven hvis du er gravid og beholder det.

Med eller uden kæreste skal det nok gå. Og hvorfor skulle han ikke stå ved? Prøv at tænk positivt og lad vær med at tage sorgerne på forskud.

Jeg kan godt forstå du er nervøs, spændt og ræd. Det er man altid lidt vil jeg tro, og nok især når det ikke er planlagt. 

Ja jeg vil prøve at tage det roligt og burde nok også stole på hans ord Han har trods alt holdt ved i snart 2 år. 

Anonym skriver:

Ja jeg vil prøve at tage det roligt og burde nok også stole på hans ord Han har trods alt holdt ved i snart 2 år. 

Præcis.  Held og lykke med det hele. Håber du opdaterer. Er da helt nysgerrig på, hvordan det er gået når det er. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Præcis.  Held og lykke med det hele. Håber du opdaterer. Er da helt nysgerrig på, hvordan det er gået når det er. 

Skal nok opdatere. I promise 

Anonym skriver:

Skal nok opdatere. I promise 

TAK 

Hejsa

Jeg har selv stået i din situation.. Fik barn da jeg var 18 år, min daværende kæreste smuttede da min datter var 3 mdr og jeg har været alene det meste af tiden indtil hun var 5 år. I mellemtiden fik jeg taget uddannelse - et år på VUC (pædagogpakken) og så 3,5 år på semi. Jeg har været uddannet i 1.5 år, har job, ny kæreste og nu en lille dreng på 5 mdr. Det har været ultra hårdt at være ung mor, skulle frabede sig en masse fornøjelser. Men du kan sagtens klare det hvis det er det du vil

Kunne jeg ændre det den dag i dag, er jeg ikke i tvivl om at jeg ville vente et par år eller 4 med at få min datter. Der var så mange ting jeg gerne ville nå inden jeg fik barn, som aldrig blev aktuelt og jeg kan mærke at der sker en masse med alderen som har gjort mig mere tålmodig og klog på livet. Set tilbage i bagspejlet har jeg sgu gjort et godt stykke arbejde og jeg er meget stolt over at jeg alene har formået at opdrage hende til den gode pige hun er og fylde hende op med kærlighed.

du kan sagtens klare det, men husk på at det er ok at tage beslutningen om en abort. Det er dit liv og dig der bestemmer. Jeg vil råde dig til at følge dit hjerte og  dine mål i livet

henh01 skriver:

Hejsa

Jeg har selv stået i din situation.. Fik barn da jeg var 18 år, min daværende kæreste smuttede da min datter var 3 mdr og jeg har været alene det meste af tiden indtil hun var 5 år. I mellemtiden fik jeg taget uddannelse - et år på VUC (pædagogpakken) og så 3,5 år på semi. Jeg har været uddannet i 1.5 år, har job, ny kæreste og nu en lille dreng på 5 mdr. Det har været ultra hårdt at være ung mor, skulle frabede sig en masse fornøjelser. Men du kan sagtens klare det hvis det er det du vil

Kunne jeg ændre det den dag i dag, er jeg ikke i tvivl om at jeg ville vente et par år eller 4 med at få min datter. Der var så mange ting jeg gerne ville nå inden jeg fik barn, som aldrig blev aktuelt og jeg kan mærke at der sker en masse med alderen som har gjort mig mere tålmodig og klog på livet. Set tilbage i bagspejlet har jeg sgu gjort et godt stykke arbejde og jeg er meget stolt over at jeg alene har formået at opdrage hende til den gode pige hun er og fylde hende op med kærlighed.

du kan sagtens klare det, men husk på at det er ok at tage beslutningen om en abort. Det er dit liv og dig der bestemmer. Jeg vil råde dig til at følge dit hjerte og  dine mål i livet

Mange tak for de vise ord

I mit hjerte føler jeg at hvis der er noget derinde, så er det meningen at det skal blive der

Hej igen..

Der kom en mindre blødning i dag, men tog testen alligevel og den sagde negativ. Føler mig lidt usikker på det svar, men ja. Ved faktisk ikke om jeg er lettet eller hvad jeg er.. Men så kan det da vente til jeg er færdig med min udd.