Anonym skriver:
Hej alle i skønne kvinder og mand
Nu har mig og J (kalder vi ham da jeg virkelig ikke ved hvad jeg ellers skal kalde ham lige nu) siddet og snakket hele dagen, han har ikke været mig fysisk utro, men føler mig stadig meget svigtet, trådt på, uelsket og ja, snart alle dårlige følelser!
Jeg har ikke gjort det definitivt slut med ham, men han flytter ud i en periode, og så må vi se hvad der sker derfra. Han har "givet" mig sin lejlighedindtil vi ved hvad der skal ske. Jeg bliver boende her så længe jeg vil, han skriver lejligheden over i mit navn hvis det ender med at være helt slut, indtil da er det stadig hans, men han bor hjemme ved sin mor enten til han finder noget andet eller vi flytter sammen igen.
Jeg er 7 sind, jeg elsker manden så latterlig meget, men føler heller ikke helt at jeg kan tilgive ham skriveriet, hvis han gør det her nu, hvad sker der så når baby kommer til verdenen og jeg har endnu mindre tid til ham? - Går han så hele vejen? Han siger selv nej, men som sagt ved jeg ikke liiiiiiiiiige hvor meget jeg kan stole på ham! Vi fortsætter nok snakken resten af aftenen, og ser om vi kan blive enige om noget. Han har også læst alt hvad jeg har skrevet herinde og hvad i har svaret, og selvom han bliver ked af at læse det synes han også det er fair, han virker oprigtig ked af det, men ja, jeg ved sgu ikke lige hvad jeg skal lige nu.
Tænker lidt at jeg har stået i samme situation - både fra min side og min kærestes. Min kæreste skrev også med andre piger, i starten af vores forhold. jeg blev som dig, rigtig såret, ked af det osv. Men han havde ikke gjort mere, lovede han mig. Jeg troede på ham, og der var heller ikke mere der.
Så gjorde jeg det mod ham, og nøj hvor blev han skidt tilpas. Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg gjorde det, men jeg kunne ikke finde på at være sammen med ham jeg skrev med - han var ikke min type, overhovedet. Men opmærksomheden man får, er nok tror jeg.
Vi valgte at blive sammen (det her skete 3-6 måneder inde i vores forhold), og har nu været sammen i 4 år. Så kan hverken råde dig til det ene eller andet, synes bare du sku vide du ikke er alene.
Og selvom det måske lyder hårdt det her, så tror jeg du skal stole på, han ikke har været dig fysisk utro -selvom det psykiske er mere end rigeligt.
Men kæmpe 