Er mor stresset bliver barnet stresset

Noah kunne BESTEMT godt mærke når jeg var stresset eller fustreret over han græd... hvor min mor så kunne tage ham efter min time langt kamp og han så faldte til ro... nøj jeg tog det meget nært dengang og troede ikke Noah kunne lide mig

Noah kunne BESTEMT godt mærke når jeg var stresset eller fustreret over han græd... hvor min mor så kunne tage ham efter min time langt kamp og han så faldte til ro... nøj jeg tog det meget nært dengang og troede ikke Noah kunne lide mig

VIPpigen skriver:

Altså vi er enige om at det ikke har noget med aldre at gøre, men tarvet på barnet.

Jeg kan se det med vores datter. Vi har det stille og roligt herhjemme, og er hun ved folk der er stille og rolige, så er hun det også, er hun ved en som ikke kan sidde stille og snakke med hende, så bliver hun urolig.

Eks. Min mor og Lilje hygger sig gevaldig når hun er på besøg, min mor sidder med hende og snakke, eller leger, og griner med hende. Og Lilje griner, smiler og er glad og rolig. Min svigermor derimod er helt rundt på gulvet når hun sidder med Lilje, hun bliver vendt og drejet, først kigger de på hinanden, når Lilje så ikke lige smiler eller pludre, bliver hun vendt rundt, så hun kan kigge på andre, så kan hun blive urolig, og søge efter mig, det gør min svigermor vender hende igen, prøver at få kontakt, nogen gange med held af 2-3 min varighed, andre gange ender det i vræl til hun kommer over til mig hvor hun får skabt kontakt unden venden og drejen, hvor vi kan snakke, smile og grine til hinanden.
Min svigermor kn bare ikke sidde stille med vores datter, og hun samligner vores datter alt for meget med Liljes fætter som er 14 dage yngre, for han kan meget mere end Lilje. Det forventer hun også Lilje skal kunne, Fætter er født 14 dage over termin, og Lilje er født 5 uger før termin. DE ER IKKE ENS.

Så jo, menneskers tålmodighed har meget at sige for barnet. Ligemeget hvad alder man har

 

Lige præcis! Smiler man til barnet vil det smile igen, og kan man ikke finde roen og bare stresser rundt, jamen så bliver barnet også urolig og begynder ofte at græde.

Det afhænger Så meget af moren/den som sidder med barnet

Rockertand skriver:

Hvordan forklarer man så, at søskende har meget forskellige temperamenter? Samme stresshåndtering fra mor/far, men børnene er vidt forskellige og reagerer som dag og nat?

Præcis som min søster og jeg. Min søster græd meget sjældent og min mor var rolig og afslappet ved det. Men da jeg kom græd jeg mere og min mor havde simpelthen ikke roen og tålmodigheden til at trøste mig så jeg blev bare kastet hen til min morfar som ikke blev stresset af min gråd og havde tålmodigheden til at trøste mig og lade mig falde til ro igen.

Sallisørøver skriver:

Noah kunne BESTEMT godt mærke når jeg var stresset eller fustreret over han græd... hvor min mor så kunne tage ham efter min time langt kamp og han så faldte til ro... nøj jeg tog det meget nært dengang og troede ikke Noah kunne lide mig

Det smitter virkelig af på børnene, og i de situationer er det også meget bedre med lidt "aflastning"/nogen der ikke tager gråden så tungt og har roen til at barnet falder ned på jorden igen

Jeg har ikke været stresset igennem min graviditet og vores søn er født med stress. Jeg er generel en person som ikke bliver stresset og tager tingene som de kommer 

Så det er ikke altid at det hænger sammen. 

jeg er en mega "flaky" pige, og min mor er den helt rolige type. hun fik mig som 20 årig og jeg var faktisk det nemmeste barn hun overhoved havde. hun fik min storesøster i en alder af 19 år og min søster havde godt nok sit eget temprement og var ret hidsig og skreg meget. min ældste bror fik mor da hun blev 23 og pga en stresset graviditet gik det udover ham(han har i dag diagnosen adhd som følge af iltmangel efter fødsel) og min yngste bror fik hun i en alder af 28 år og han skreg da gevaldigt og var kun rolig hos sin farfar. jeg fødte min søn nu i en alder af 24 år og han er bare såååå nem og rolig... så jeg tror nu mere at det ofte er tilfældigt, men generne kan ikke helt udelukkes altid